Prøv avisen
Debat

Brugerbetaling på danskundervisning for indvandrere vil forstærke parallelsamfund

Siden indvandringen til det danske arbejdsmarked tog sin begyndelse i 1960’erne, er det danske sprog blev set som nøglen til integration, hvorfor tilegnelse af dansk blev et politisk krav. Denne indstilling synes nu at være vendt 180 grader, og sprogcentrene bliver en saga blot. Billedet er fra teltlejren i Thisted. Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix

Brugerbetalingen vil få fatale konsekvenser. Fra et indvandrerperspektiv vil konsekvensen være, at muligheden for at kommunikere med danskere på dansk forringes, ligesom muligheden for at forstå og indleve sig i dansk kultur og historie minimeres, skriver Maria Rehling Refer, der underviser i dansk som andetsprog

Landets sprogcentre, som varetager undervisningen i dansk som andetsprog for voksne indvandrere og flygtninge, har igennem mange år været udsat for endeløse og destruktive politiske omstruktureringer, men det seneste politiske tiltag vil ikke bare være destruktivt, men fatalt.

Der er tale om et forslag om brugerbetaling for alle de selvforsørgende kursister, som indtil nu har modtaget gratis danskundervisning. Fra juli 2018 skal de betale 2000 kroner pr. påbegyndt modul. Da danskundervisningen, som er opdelt i tre danskuddannelser, har op til seks moduler, betyder det en brugerbetaling på 12.000 kroner for at nå til et afsluttende alment dansksprogligt niveau. Dertil kommer en politisk beslutning om, at kursisterne ligeledes fra juli 2018 skal betale 1250 kroner i depositum for hvert påbegyndt modul. En sådan samlet udgift vil kun et begrænset antal indvandrere i Danmark kunne afse til sprogundervisning. Konsekvensen er klar: Kursisterne vil blive væk. Et estimeret fald i søgningen til sprogcentrene er sat til mindst 50 procent.

Brugerbetalingen vil få fatale konsekvenser. Fra et indvandrerperspektiv vil konsekvensen være, at muligheden for at kommunikere med danskere på dansk forringes, ligesom muligheden for at forstå og indleve sig i dansk kultur og historie minimeres.

Derimod er danskkundskaber ikke længere altafgørende, når der er tale om at fungere praktisk på det danske arbejdsmarked og i private sammenhænge, eftersom det engelske sprog i takt med globaliseringen er trængt igennem som et dominerende, om end forarmet, fælles verdenssprog.

Fra et sprogcenterperspektiv vil brugerbetaling for danskundervisning og kursistnedgangen, som følger af den resultere i en reel likvidering af et 50-årigt arbejde på at etablere og gennemføre en professionel undervisning i dansk som andetsprog.

Siden indvandringen til det danske arbejdsmarked tog sin begyndelse i 1960’erne, er det danske sprog blev set som nøglen til integration, hvorfor tilegnelse af dansk blev et politisk krav. Denne indstilling synes nu at være vendt 180 grader, og sprogcentrene bliver en saga blot.

Fra et dansk samfundsperspektiv vil forslaget om brugerbetaling få paradoksale konsekvenser. Hvis de nye indvandrere ikke tilegner sig dansk sprog og kultur, vil det føre til mere parallelsamfund, som regeringen ellers ønsker at afskaffe.

Uden et fælles dansk sprog og uden en kulturel og historisk fællesnævner, vil vi have sværere ved at afkode og forstå hinanden, hvorfor risikoen for fordomme vil øges og tolerancen forringes.

Dansk er som sagt ikke livsnødvendigt for at opholde sig i Danmark. Som kursisterne siger: Så kommer vi jo alle bare til at tale engelsk!

Det katastrofale er imidlertid, at en kultur forsvinder, hver gang et sprog bortelimineres. Og hver gang en kultur forsvinder, bliver verden en lille smule fattigere.

Det eneste er derfor at trække forslaget om brugerbetaling for undervisning i dansk som andetsprog tilbage og i stedet være taknemmelige for, at indvandrere i velvilje over for Danmark og alt, hvad der er dansk, vælger at tilegne sig et så lille og relativt ubetydeligt sprog, som kun tales af fem millioner mennesker i en afkrog af verden, men som ikke desto mindre bidrager til mangfoldigheden.

Maria Rehling Refer er cand.mag. i dansk og minoritetsstudier, master i sprog og integration og underviser i dansk som andetsprog.