Tænketank: Forfulgte kristne i Afghanistan kunne have været i sikkerhed, hvis vi havde troet dem

Her er historien om en kristen mand, der i dag lever i livsfare i Afghanistan. I 2013 søgte han asyl i Danmark, men de danske myndigheder troede ikke på hans kristentro og udviste ham. Det er otte år siden. Og han er fortsat kristen

Kristne har ganske enkelt ingen fremtid i Afghanistan. Det gælder også Ali, der i 2013 flygtede til Danmark med sin familie, men blev udvist. I dag lever han i akut livsfare og kan kun bede til, at Gud finder en udvej for ham til at slippe væk, skriver medlemmer af Tænketanken for forfulgte kristne. – Arkivfoto: Wana News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix.
Kristne har ganske enkelt ingen fremtid i Afghanistan. Det gælder også Ali, der i 2013 flygtede til Danmark med sin familie, men blev udvist. I dag lever han i akut livsfare og kan kun bede til, at Gud finder en udvej for ham til at slippe væk, skriver medlemmer af Tænketanken for forfulgte kristne. – Arkivfoto: Wana News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix. Foto: Wana News Agency/Reuters/ Ritzau Scanpix.

For øjeblikket forfærdes vi over, hvad der sker i Afghanistan. I Tænketanken for forfulgte kristne hører vi ofte hjerteskærende historier om magt – og især afmagt. Kristne er blandt de mest forfulgte i verden.

Her er historien om en kristen mand, der i dag lever i livsfare i Afghanistan. I 2013 søgte han asyl i Danmark, men de danske myndigheder troede ikke på hans kristentro og udviste ham. Det er otte år siden. Og han er fortsat kristen.

Dengang var Ali, som vi kan kalde ham, en del af fællesskabet i Apostelkirken på Vesterbro i København, hvor han i sin ensomhed deltog i gudstjenester. Efter samtaler med en præst, Niels Nymann Eriksen, valgte Ali at påbegynde et dåbsoplæringsforløb. Det tager omkring et år, men inden det blev afsluttet, blev han af de danske myndigheder tvangsmæssigt hjemsendt til Afghanistan, da Flygtningenævnet ikke anså hans kristne tro for at være reel.

Tilbage i Kabul fik Ali kontakt til et hemmeligt, kristent netværk, og her har han siden udvisningen fra Danmark været en aktiv del af den forbudte undergrundskirke. Både Ali og hans hustru er blevet døbt.

Kontakten til danske venner og den danske præst, han var i dåbsoplæring hos, er blevet bevaret gennem årene. Dels gennem de sociale medier og i perioder, hvor det har været vanskeligt, dels gennem andre i det hemmelige kirkenetværk, hvor vilkårene er gået fra utålelig forfølgelse og trusler om fængsling til at blive decideret livsfarlige.

Da det i august i år stod klart, at Taleban ville overtage magten i Afghanistan, modtog Alis danske præst et brev, hvor lederen af undergrundskirken i Kabul indtrængende bad om hjælp til at få Ali og hans hustru ud af landet. Da var det allerede for sent. Efter magtovertagelsen har Ali fortalt, at han og familien lever i konstant frygt. De må, på grund af deres kristne tro, konstant skifte opholdssted, og deres hjem er blevet et fængsel.

Jeg lever som en fange, skriver Ali. Mine børn kan ikke gå ud. Vi håber på og beder til, at Gud må finde en udvej for os.

Så grusom er situationen. Kristne har ganske enkelt ingen fremtid i Afghanistan. De er i akut livsfare. Det er nærliggende at konkludere, at Flygtningenævnet tog fejl, da nævnet ikke troede på Alis kristentro og udviste ham i 2013. Man kan måske have forståelse for, at myndighederne kan tage fejl, selvom de handler efter de anviste principper. Men der kunne have været handlet anderledes.

I 2017 udkom rapporten ”Troværdighedsvurderinger af konvertitter i det danske asylsystem” udarbejdet af en arbejdsgruppe under Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Her anbefales det, at genoptagelsesbegæringer med angivelse af konvertering bør imødekommes, hvis asylansøgeren er blevet døbt eller er i gang med dåbsforberedelse.

Hvis et sådant princip blev indført, er det naturligvis ikke et carte blanche til dansk ophold. Men det vil give tid til at vurdere ansøgningen nøjere og inddrage udsagn fra danske menigheder og præster, der kender de konverterede asylansøgerne.

Hvis Flygtningenævnet havde fulgt et sådant princip, ville Ali og hans familie i dag være i et land, hvor de kunne praktisere deres kristne tro i tryghed. Nu sidder de fast i Afghanistan, som de ikke kan slippe ud af, mens garnet strammes omkring dem. Vi tør ikke tænke på, hvad der kommer til at ske, hvis deres kristne tro bliver afsløret.

Men vi kan, sammen med mange andre i Danmark, opfordre til, at de danske myndigheder fremover lægger til grund, at kristne lever et ekstremt farligt liv i visse dele af verden.

Man kan godt være kritisk uden at være mistænksom. Også i et land med en stram udlændingepolitik. Det handler om konkrete menneskeliv.

Jonas Adelin Jørgensen, Jørgen Peder Jørgensen, Thomas B. Mikkelsen og Mette Bock er medlemmer af Tænketanken for forfulgte kristne.