Tag de homofile alvorligt

Spørgsmålet om brug af kirkens lokaler til sjælesorgsarbejde blandt homofile har i dette forår udløst en heftig debat. Anledningen var, at BASIS - foreningen AGAPE's arbejde blandt mennesker med homofile følelser - ønskede at benytte menighedslokalerne i Sct. Lukas Kirke i Århus. Kirkeligt Samråd i Århus Stift ønsker ikke at blande sig i de lokale forhold i Sct. Lukas Kirke, men sagen rummer nogle principielle forhold som vi gerne vil udtale os om: Der findes faktisk homofile, som har det skidt med at være homofile. Og der findes også homofile, som har det syn, at et homoseksuelt samliv ikke er i overensstemmelse med menneskets natur og meningen med livet. Nogle af disse homofile opsøger kirken for at bede om hjælp til menneskelig og kristelig afklaring. De beder om det, netop kirken burde kunne give dem, og kirken skal selvfølgelig tage imod dem. Det er vigtigt for den homofile at blive modtaget og blive taget alvorligt. Det er afgørende, at der skabes et trygt og frit rum, hvor han eller hun kan tale åbent og fortroligt om sine følelser uden at udsættes for fordømmelse. Det er dernæst vigtigt at understrege, at et menneske ikke er lig med sin seksualitet, som blot er én - vigtig - del af mennesket. Det hører til Bibelens grundsyn, at samliv i et homoseksuelt parforhold - ligesom al anden udenomsægteskabelig sex - er i strid med Guds vilje. Samtidig er det vigtigt, at den homofile ikke fortrænger sine seksuelle følelser, men ser dem åbent i øjnene. Gør han det, kan han få perspektiv over sit liv og få hjælp til at forholde sig til sin homofile orientering på en konstruktiv og givende måde, uden det involverer noget homoseksuelt samliv. Man bliver nemlig ikke sær af at leve i cølibat, når man ved, hvorfor man gør det og ser en mening med det. En sådan sjælesorg har intet at gøre med kvaksalveri eller dæmonuddrivelse! Den tager den homofile alvorligt og lader vedkommende selv bestemme, hvilken vej han eller hun vil gå. På kristen grund turde det være naturligt at inddrage det kristne perspektiv på livet, herunder bøn, dersom den homofile ønsker det. Selvom der naturligvis er forskel på sjælesorg og psykologi, kan almindelige psykologiske spilleregler inddrages i samtalen her som på så mange andre områder i livet. Om der deltager en eller flere sjælesørgere, eller om de henter kvalificeret hjælp hos uddannede psykologer anfægter ikke denne sjælesorgs kirkelige og kristelige legitimitet. Det er sådan BASIS virker. BASIS er ikke kvaksalvere, og de har ikke for vane at uddrive dæmoner! BASIS er et diakonalt arbejde på folkekirkelig grund. BASIS bygger på sunde principper for sjælesorg og psykologi og må derfor hilses velkommen i folkekirken som et vigtigt stykke sjælesorgsarbejde. Det hører også med til historien, at BASIS ikke missionerer i de homoseksuelle miljøer, men opholder sig på sidelinjen, hvor man ønsker at stå til rådighed for de homofile, der mener, at de har brug for dens hjælp, uden at blande sig i deres liv, som ikke ønsker hjælp fra BASIS. Respekten og friheden er således også på denne måde fastholdt og respekteret. Det turde være naturligt, at præst og menighedsråd er enige om, at der skal arbejdes på den kristne menigheds liv og vækst. Det er også vigtigt, at præsten udøver sin embedsvirksomhed i frihed uden indblanding fra menighedsrådet og andre grupper i et sogn. Præsten har derfor ret til at at bruge kirkerummet, ligesom det samme naturligt må være tilfældet, når det gælder brug af sognegårde og andre mødelokaler i kirken. Hvis præsten vil sætte et arbejde i gang, kan man dårligt forestille sig det menighedsråd, der vil lægge ham hindringer i vejen. Der foregår rigtig meget - og meget forskelligartet - arbejde i menighedslokalerne ud over landet. Noget af det har tydeligt en kirkelig karakter, andet har det ikke, men er blot ikke i modstrid med det, kirken står for. Derfor virker det ejendommeligt, hvis der ikke også skulle være plads til et arbejde som BASIS - og da ikke mindst, når en præst i sognet siger god for det og vil tage sig af det. Lægger et menighedsråd hindringer i vejen for at dette kan finde sted, er det i fuld gang med at blande sig i præstens embedsførelse, at knægte et kristent omsorgsarbejde og at afvise folkekirkemedlemmer, som har brug for hjælp. Kirkeligt Samråd i Århus Stift er et forum af mennesker, som ønsker at folkekirken fortsat skal være netop kirke for folk i Århus Stift og derfor på en forpligtende måde vedkende sig det syn på livet, som findes i Bibelen og folkekirkens bekendelse. Samrådet følger den kirkelige udvikling i stiftet og søger at støtte præster, menigheder og grupper, som føler sig trængt på grund af sit kirkelige syn. Henning Haahr Andersen, Risskov; Hakon Bojsen, Silkeborg; Anders Michael Hansen, Århus; Erling Ipsen, Lystrup; Kaj Jørgensen, Silkeborg; Jørgen Knudsen, Mårslet; Flemming Baatz Kristensen, Århus; Steen Palmkvist, Grenå; Ingolf Henoch Pedersen, Fjellerup; Hans Benny Rom, Horsens; Peter Søes, Århus; Esper Thidemann, Århus.