Tag dit barn tilbage

MODERNE OPDRAGELSE: Medierne er blevet den helt centrale opdragelseskraft, men dit barn er dit ansvar

HAR DU problemer med at opdrage dit barn så ring til altid parate Falck. Her tilbydes betrængte forældre kurser i børneopdragelse. Du kan oprette et børne-abonnement og få adgang til en hotline, hvor professionelle sidder parat med konkrete svar. Falck har succes med ordningen, for som en af de ansatte siger: Forældrene sidder derhjemme og er så usikre. Vi råder dem ikke så meget til at mærke efter, for det har mange af dem svært ved.

Du kan også tage et kursus i kommunalt regi. Socialministeriet har afsat ni millioner kroner til forældrekurser landet over. Ifølge forhenværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) er der brug for at styrke forældrenes kompetencer, så de får lettere ved at være sammen med og opdrage deres børn.

Samtidig boomer markedet for blade om børn og børneopdragelse. Men ligesom vi aldrig har købt så mange glitrende kogebøger, lavet så flotte køkkener og spist så meget junk-food, ligeledes har der aldrig været så stort fokus på børn og så mange uopdragne unger.

I GAMLE DAGE var et barn uopdragent, hvis det ikke magtede den højere bordskik eller de finere omgangsformer. I dag handler opdragelse mere om at opnå sociale kompetencer, så man tager hensyn til sine medmennesker og omgivelser. At man har respekt for de andres behov og ikke hele tiden selv skal være i centrum af alle begivenheder.

Med andre ord: at kunne indgå i sociale relationer uden konflikter, råben, skrigen og krav på at få opfyldt egne ønsker konstant og øjeblikkeligt. Alle skolelærere vil skrive under på, at netop det sidste er et problem i hverdagen.

Men måske hænger de to ting i virkeligheden sammen. Måske kan man ikke lære sociale kompetencer uden den helt grundlæggende viden om, hvordan man skal opføre sig.

Det er opslidende at komme hjem efter en lang arbejdsdag og så tage kampen om lektierne, sengeredningen, borddækningen og skraldespanden, især når gevinsten for indsatsen fortaber sig så langt ud i fremtiden, at den næsten er umulig at få øje på. Med fare for at få prædikat af sort opdrager, hvor man aner spanskrøret i baggrunden, vover vi alligevel den påstand, at socialisering udspringer af de helt basale elementer, som indgår i det, man tidligere kaldte almindelig dannelse.

At baggrunden for den hensynsfulde, sociale interaktion i klasseværelset, skolegården og i livet generelt udspringer af det endeløse maseri med at få afkommet til at spise pænt med kniv og gaffel, ikke tale med mad i munden, tage af bordet, sige tak for mad, tale et pænt sprog, holde døren for andre og optræde hensynsfuldt i trafikken, hvad enten det er i bus, tog, på cykel eller på gåben. Listen er uendelig, fortsæt den selv, hvis du altså kan huske den fra din egen barndom.

ENS EGEN barndom nej tak! Vi kan godt fornemme modstanden. De fleste moderne forældre vil gerne gøre tingene anderledes end deres egne forældre. De er dygtige på deres arbejde og vant til at arbejde efter klare, veldefinerede mål. Så kommer de hjem til kaos og skal opdrage et barn, hvor målene fortaber sig i en sløret fremtid. De mener, at børn skal opdrages efter helt andre præmisser, at der i dag er helt andre krav i samfundet, som kræver en anden opdragelse.

Vi er kun delvist enige. Holdningen om, at børn skal ses, men ikke høres, duer naturligvis ikke i et moderne samfund med hovedvægt på kommunikation og synlighed, men den voksnes autenticitet styrkes, når der holdes fast i de daglige pligter, og når det understreges, at hensynet til andre også handler om de basale omgangsformer. Når der kan siges klart nej, hvor man mener nej, og ja, hvor man mener ja. Børn vil kende det menneske, som er bag forældrerollen, men er der ingen forældrerolle, har vi givet slip på familiestrukturen. Hvis man blot skipper de gamle værdier uden at sætte nye i stedet for, så bliver familielivet værdiløst.

I EN TID, hvor børn og unge døgnet rundt påvirkes af en medie- og forbrugerkultur, professionelt skræddersyet til målgruppen, bliver forældrenes rolle i bedste fald reduceret til en ven/venindemodel. De nye digitale medier er lige så hurtige og fleksible som de unge. Derfor får online-tilbud på for eksempel nettet og mobilen stor betydning for børns mere eller mindre bevidste værdisæt, selvbillede, sprog og adfærd. Flere undersøgelser viser, at børn, der ser vestligt tv, hyppigere får problemer med selvværd og kropsaccept end de børn, som ikke ser vestligt tv. Børn opdrages af medierne til at se ud, tale og opføre sig på en bestemt måde. Gruppepres har nok altid eksisteret, men forskellen er, at der nu er store økonomiske interesser i at lede købekraftige børn og unge i en bestemt retning.

Forældre og ansvarlige medieudbydere må krybe ud af kammeratrollen og være deres voksenansvar bevidst. Vi må slippe frygten for at fremstå som gamle og gammeldags. Vi må tage opgøret med børn og unges sprog, for selvom fuck-sproget måske blot er en del af ungdomskulturen, gør det alligevel ondt, og vi skal ikke acceptere det.

De unge skal have lov til at være anderledes end deres forældre, se andre film, høre deres egen musik, gå ind i den virtuelle verden og bruge den som deres frirum. Men hvis vi voksne ikke udstikker en kurs, hvis vi ikke gør det klart for de yngste, at vi ønsker samfundet bygget op omkring nogle basale, medmenneskelige værdier, og hvis vi ikke engang i vores travlhed orker at gøre værdierne klart for os selv, så svigter vi opdragerrollen, som ingen tidligere generationer har gjort før os.

Derfor er der ingen vej udenom. Det er det daglige, gentagne Sisyfosarbejde, som starter ved sengeredning, skraldespand, bordmanerer og går over sproget, hensynet til kammeraterne, lærerne og samfundet. Det er kampen om hvert eneste lille stykke ispapir, der kastes på gaden, til de beskidte sko på sædet i bussen. Det er hver eneste dag og så forfra igen. Du er den eneste, som kan gøre det. Tag dit barn tilbage fra ekspertvældet. Tag kampen op kom i gang, det er nu, det gælder!

Lisbeth Krabbe Haugstrup repræsenterer KLF, Kirke & Medier, og Lone Skov Al Awssi repræsenterer Pornofrit Miljø