Prøv avisen
Debat

Alternativet-ordfører: Tag nu mindfulness seriøst

Det ærgrer mig derfor dybt, at Kristeligt Dagblad og andre medier behandler mindfulness så overfladisk. For vi har vel alle i sidste ende det samme mål: at vores børn og unge skal trives og få gode meningsfulde liv, skriver Pernille Schnoor, sundheds- og psykiatriordfører for Alternativet.

Med mindfulness kan vores børn og unge lære at være mere til stede i nuet og lære at være bevidste om uhensigtsmæssige reaktions- og tankemønstre, skriver Pernille Schnoor, sundheds- og psykiatriordfører for Alternativet

DET OVERRASKER MIG, at der i medierne er så meget modstand mod mindfulness. Da jeg deltog i programmet ”News & Co” på TV 2 News om mit besøg i parlamentet i London i forbindelse med projektet ”Mindful Nation UK”, blev mindfulness slet ikke taget seriøst.

Og nu vælger Kristeligt Dagblad den 18. december at omtale satspuljemidlerne til mindfulness, som skal mindske stress hos børn og unge, ud fra en yderst kritisk vinkel i stedet for at være nysgerrig på dets potentiale.

Alt for mange børn og unge lider af stress, angst og depression. Vi lever i en kultur, der er stærkt individ-orienteret. Og vi lever i en verden med så mange informationer, påvirkninger, beslutninger og krav, at mange mentalt ikke længere kan følge med. Det har store negative konsekvenser, som vi i Alternativet ønsker, at vi gør noget ved.

Vi skal ændre på de forhold i samfundet, som presser børn og unge, samtidig med at vi skal give dem en ballast og nogle strategier til at håndtere de vilkår, som vi ikke kan forandre på kort sigt. Dette var udgangspunktet, da Alternativet sammen med Radikale Venstre gik til satspuljeforhandlingerne med et ønske om at søsætte projektet ”Børn og unge uden stress”. Og min glæde var stor, da det lykkedes at få afsat 12,5 millioner kroner til at give omkring 200 lærere og pædagoger en forskningsbaseret uddannelse i mindfulness på Aarhus Universitet.

Men så læser jeg Kristeligt Dagblad den 18. december. Og jeg kan forstå, at bevillingen er et kæmpe problem – faktisk så stort et problem, at det skal være temaet for avisens lederartikel. Og så ser jeg et par dage senere, at avisen den 21. december bringer debatindlæg af næstformand i Kristendemokraterne Isabella Arendt. Hun mener, at beslutningen er ”hul i hovedet”.

DERFOR DETTE DEBATINDLÆG, fordi jeg mener, at avisens dækning – inklusive avisens lederartikel og Isabella Arendts debatindlæg – desværre bygger på en række fordomme og misforståelser, både i forhold til bevillingen og i forhold til mindfulness. Lad mig nævne et par af dem her:

1) Mindfulness skal bruges til symptombehandling.

Kristeligt Dagblad har fundet frem til en forsker, Einar Baldursson fra Aalborg Universitet, der er voldsomt kritisk. Baldursson udtaler, at ”mindfulness er dybt inficeret af buddhismen”, og han sammenligner mindfulness med hovedpinepiller: ”I stedet for, at man forsøger at forbedre det miljø, der giver stress, forsøger man at fjerne problemet med smertelindring.”

Sammenligningen med medicinske præparater undrer mig, fordi mindfulness netop er en medicinfri metode og derfor ikke giver bivirkninger ligesom lægemiddelpræparater. Derudover er det en misforståelse, når avisen og forskeren mener, at mindfulness i projektet skal bruges til at helbrede børns angst og depressioner – altså deres symptomer. Projektet er udelukkende tænkt forebyggende og handler netop om at give børn mulighed for at opleve mere nærvær og få pusterum i en hektisk hverdag. Det vil forhåbentligt føre med sig, at færre børn og unge føler sig stressede og pressede.

2) Mindfulness efterlader ansvaret hos det enkelte menneske. Der er intet ønske om at ændre på de strukturelle udfordringer, som ligger til grund for problemerne.

Det er ganske enkelt noget vrøvl. Det er kunstigt opstillede modsætninger, for man kan sagtens arbejde på begge dele samtidig: at give den enkelte redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer og samtidig ændre på konteksten.

Individualisering er et vilkår i vores samfund. Og det må vi skabe modspil til, for eksempel ved at investere i fællesskaber. Det er et faktum, at vi lever i en kultur, hvor vi har oplevelsen af, at vi kun har os selv at give skylden for vores manglende lykke og succes. Det må vi lære at tackle.

Med mindfulness kan vores børn og unge lære at være mere til stede i nuet, lære at være bevidste om uhensigtsmæssige reaktions- og tankemønstre. De vil derfor som konsekvens af mindfulness kunne være mere til stede i de fællesskaber, som de er en del af – og dermed også finde mere glæde ved de oplevelser, som fællesskaberne bringer med sig.

HVIS MINDFULNESS ANVENDES isoleret, uden at vi adresserer årsager til den stigende stress, ja, så bliver der blot tale om en overfladisk symptombehandling. Men det er der naturligvis slet ikke tale om her.

Jeg er derfor fuldstændig enig med Isabella Arendt, når hun skriver, at ”vi skal lære børnene at være nysgerrige og kunne hvile i sig selv. Vi skal lære dem, at de har værdi som mennesker lige nu – mens de er børn – og ikke først som fremtidens voksne. Og vi skal lære dem, at nationale test absolut intet siger om, hvor dygtige de er”.

Men jeg er også fuldstændig forundret over hendes påstand om, at vi som politikere mener, at mindfulness kan løse alle børns (og voksnes) problemer med stress. Nej, naturligvis ikke.

I Alternativet arbejder vi derfor dagligt på Christiansborg på at ændre de strukturer, der fører til stress blandt børn og unge. Lad mig nævne i flæng: fremdriftsreformen, nationale test, for stort fokus på karakterer og karaktergennemsnit frem for feedback, for lange skoledage og så videre.

Det ærgrer mig derfor dybt, at Kristeligt Dagblad og andre medier behandler dette emne så overfladisk. For vi har vel alle i sidste ende det samme mål: at vores børn og unge skal trives og få gode meningsfulde liv.

Så lad os dog i stedet stå sammen om at nå det mål.

Pernille Schnoor er folketingsmedlem og sundheds- og psykiatriordfører for Alternativet.