At tage stoffer er en del af den enkeltes ret til privatliv og selvbestemmelse

Som organisation tager vi ikke stilling til, om brugen af stoffer er rigtig eller forkert, men til, om statens indblanding strider mod den enkeltes rettigheder, siger Jamie Fellner

Jamie Fellner, seniorrådgiver i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. - Pressefoto.
Jamie Fellner, seniorrådgiver i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. - Pressefoto.

Human Rights Watch har foreslået at afkriminalisere besiddelse af narko til eget brug. Hvorfor?

Vi mener, at kriminaliseringen af besiddelse, produktion og salg af narkotika og håndhævelsen af de love har haft meget skadelige konsekvenser for individer, familier, samfund og landet som et hele og samtidig en ringe betydning for brugen af narkotika.

Regeringer har en legitim interesse i at forhindre samfundsmæssige skader forårsaget af stofmisbrug, men de nuværende nationale og internationale kontrolpolitikkers fokus på straf og håndhævelse af loven har ført til alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Det gælder eksempelvis lange domme for mindre lovovertrædelser og magtmisbrug hos politiet.

Forbuddet mod besiddelse af narkotika til personligt brug krænker individets ret til privatliv og selvbestemmelse og har ikke begrænset brugen af narkotika. Regeringerne må derfor tage andre midler i brug.

I har udtalt, at den globale kamp mod narkotika har slået fejl. Skal en legalisering være løsningen, fordi man ikke kan forhindre mennesker i at tage stoffer?

Der er ingen tvivl om, at de mange milliarder, der er brugt i kampen mod narkotika, og de mange millioner mennesker, der er blevet sendt i fængsel, ikke har gjort en forskel i salget og brugen af stoffer i USA.

Vi har ikke set nogen beviser på, at den metode, man har brugt indtil nu, har eller nogensinde vil komme til at virke. Vores mål som organisation er at sikre, at offentlige politikker er i overensstemmelse med menneskerettighederne. Det er den nuværende ”krig mod narkotika” ikke.

Risikerer I ikke at sende et signal om, at det er okay at tage stoffer?

Vi tager ikke stilling til, om privat brug af narkotika er i orden, men kun om kriminaliseringen krænker den enkeltes rettigheder.

Men er det en god idé at lade en 18-årig have mulighed for at købe stoffer?

For os handler det her om voksnes ret til selvbestemmelse og en anerkendelse af, at en kriminalisering er uforenelig med menneskerettighederne.

Hvad angår børn, så har stater pligt til lave passende foranstaltninger af administrativ, social og uddannelsesmæssig karakter for at beskytte dem mod ulovlig brug af narkotika og andre farlige stoffer.

Men i overensstemmelse med internationale standarder bør stater heller ikke pålægge børn strafferetlige sanktioner for stofbrug eller stofbesiddelse.

I siger, det handler om en persons ret til privatliv og selvbestemmelse. Men vil den enkelte ikke altid være del af et større fællesskab?

Den enkelte er selvfølgelig en del af et større fællesskab, men vores samfundsregler skal respektere den enkeltes rettigheder.

Det er også vigtigt at bemærke, at selv med en afkriminalisering af besiddelse af narkotika og privat brug af stoffer, kan staten stadig vælge at bruge strafferetlige sanktioner mod mennesker på stoffer, hvis man frygter, de vil kunne gøre skade på andre. Der bør ikke pålægges et generelt kriminelt forbud mod voksnes stofbrug med den begrundelse, at det beskytter børn fra narkotika.

Hvordan passer afkriminaliseringen af narkotika sammen med menneskerettighedernes menneskesyn - for eksempel det at værne om menneskers værdighed?

Der værnes om den menneskelige værdighed, når alle menneskerettighederne respekteres og beskyttes. Inden for menneskerettighedernes ramme kan begrænsninger af den enkeltes selvbestemmelse og privatliv ikke retfærdiggøres, medmindre det har et legitimt formål, er nødvendigt og ikke-diskriminerende.