Prøv avisen

Tak til Politiken for undskyldning

-- I et liberalt og etisk perspektiv er anerkendelsen af muslimers ret til at leve i overensstemmelse med deres tro og overbevisning grundlæggende og må derfor respekteres, siger dagens debattør Jonas Adelin Jørgensen. - Foto: MOGENS FLINDT Nordfoto

Muslimers ret til at leve i overensstemmelse med deres tro og overbevisning må respekteres, siger dagens debattør Jonas Adelin Jørgensen

Den brede bedømmelse, som dagbladet Politiken har været genstand for efter forliget den 25. februar med efterkommerne af den muslimske profet Muhammed, er både etisk uforståelig og teologisk kritisabel. Faktum er, at anerkendelsen af andre mennesker – også dem, man er uenig med – er grundlæggende både i moderne liberale demokratier og i kristen teologi:

I et liberalt og etisk perspektiv er anerkendelsen af muslimers ret til at leve i overensstemmelse med deres tro og overbevisning grundlæggende og må derfor respekteres. Dette gælder også deres ret til kulturelle værdier og religiøse symboler. Denne ret inkluderer retten til at føle krænkelse, hvis kulturelle værdier og religiøse symboler latterliggøres, sådan som det skete i forbindelse med Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne, såvel som i Politikens genoptrykning af disse tegninger i anden forbindelse.

Den eftertanke, som god kritik kan afstedkomme, har vanskelige vilkår, hvor mennesker føler sig krænkede. Vi må derfor skelne mellem kritik og krænkelse. Hvor kritik er fuldt ud foreneligt gensidig anerkendelse, så er krænkelse grundlæggende i modstrid med den samme anerkendelse. Hvis kritikken bliver til krænkelse, så går vejen til forsoning og fornyet tillid gennem undskyldning. Det springende punkt er spørgsmålet om, hvorvidt en sådan undskyldning kan komme i stand, selvom uoverensstemmelsen består.

For en kristen teologi er grunden til anerkendelse af troende fra andre religiøse traditioner den grundlæggende menneskelighed, som mennesket har i kraft af at være skabt af Gud. Anerkendelsen grunder sig således ikke i mellemmenneskelig enighed, men er et absolut krav.

I mødet med mennesker fra andre religiøse traditioner betyder såvel den etiske som den teologiske anerkendelse, at de har krav på samme friheder og muligheder, og at de er forpligtet på samme grænser som alle andre uanset religion i moderne liberale demokratier. I den konkrete situation, hvor Politiken undskylder for de krænkelser, som genoptrykningen af Muhammed-tegningerne har forårsaget, har Politiken derfor handlet både etisk klogt og i overensstemmelse med de etiske og teologiske værdier, som er skitseret ovenfor.

For anerkendelsen af den andens ret til at føle krænkelse betyder ikke ukritisk knæfald, men derimod afstandtagen fra en arrogant intolerance, som ikke ser noget af værdi hos den anden eller i andre religiøse traditioner. Anerkendelsen af den andens ret til at føle krænkelse og den deraf følgende undskyldning skal derfor ses som udtryk for rationel uoverensstemmelse.

Omvendt må en fordømmelse af undskyldningen ses som en forveksling af rationel uoverensstemmelse med et krav om dårlig opførsel. For der er nemlig ikke tale om andet end dårlig opførsel i et tilfælde, hvor en undskyldning for en krænkelse nægtes. Undskyldningen bør derfor bifaldes snarere end fordømmes.

Afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve, at fra et kristent teologisk perspektiv er kristne ikke blot kaldet til at tolerere troende fra andre religiøse traditioner såvel som ateister, men til at elske dem. Den kærlighed, som kristne er kaldet til i forholdet til andre mennesker, er ikke først og fremmest en teori eller en idé, men involverer det personlige møde med den anden. Fra et teologisk perspektiv er det derfor vigtigere at vinde personen med Guds kærlighed end at vinde argumentet.

Jonas Adelin Jørgensen er generalsekretær i Dansk Missionsråd