Taknemmelighed er gengældt glæde. Lad os få en dansk taknemmelighedsdag

En årlig påmindelse om taknemmelighedens værdi kan hjælpe taknemmeligheden på vej

I USA har man "Thanksgiving", hvor mange mødes med familien. Jacob Birkler foreslår en lignende tradition herhjemme.
I USA har man "Thanksgiving", hvor mange mødes med familien. Jacob Birkler foreslår en lignende tradition herhjemme. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er den tid på året, hvor man i USA mødes til thanksgiving. Vi har overtaget flere af deres traditioner på Valentine’s Day, og vi snitter græskar til halloween. Men midt i alt det forlorne har vi ikke adopteret thanksgiving, som den måske vigtigste tradition i USA. Taknemmelighed er ikke desto mindre en dyd, som vi med fordel kan dyrke i Danmark. Men hvorfor? Og hvad er taknemmelighed?

”Du skal sige tak,” lyder det fra forældrene til barnet. Taknemmelighed er blandt de første dyder, som dyrkes og gror i barndommen. Vokser taknemmeligheden sammen med barnet, ender det ikke blot som en karakteregenskab i mødet med andre, men kan også ende som en karaktermæssig indstilling i livet.

Typisk vil vi hellere modtage noget end fratages noget. Samtidig kan det være sjovere at give end at modtage. Vi taler om ”glæden ved at give”. Selvom ”tak” kan være et fattigt ord, kan det være lettere at bære rollen som giver.

I vores tid er taknemmelighed imidlertid ofte udsat for et regnestykke. Vi taler tilmed om taknemmelighedsgæld. Hvis du gør mig en tjeneste, vil jeg stå i gæld til dig. Nogle gange er det nok at udvise taknemmelighed, men i andre tilfælde synes gengældelse at være påkrævet, hvor man gennem en handling eller taknemmelighedsgave undslipper gælden.

Generelt er det meget lettere at takke end at tilgive. Alligevel kan taknemmelighed være en vanskelig opgave. Gemt i taknemmeligheden kan der således ligge en overvindelse. Vi skal eksempelvis overvinde forlegenheden over ikke at kunne gengælde, hvorfor taknemmeligheden får en plads.

Man kan ligefrem stå og trippe for at udmåle gavens værdi i taknemmelighed. Vi siger derfor ikke tak, men ”mange tak” eller ”tusind tak” som en måde, hvorigennem taknemmeligheden kvantificeres. Men taknemmelig koster intet og giver ikke andet tilbage til giveren end glæden ved modtagelsen. Taknemmelighed er derfor gengældt glæde. Dog stikker taknemmeligheden ofte dybere. Taknemmelighed er ikke blot glæden ved at modtage noget, men selve det at blive set og modtaget af nogen.

Man kan foranlediges til at tro, at der er en sammenhæng mellem det at give og modtage. Hvis man ufølsomt og egoistisk undlader at give i ord og handling, kan det pludselig virke fremmed at sige tak for noget, som man ikke selv var i stand til at give andre. Mere præcist er egoistens utaknemmelighed koblet til en manglende anerkendelse af det, han skylder sine medmennesker.

Hvis taknemmelighed er en dyd, må det set herudfra kobles til gavmildhed. Taknemmelighed avler gavmildhed, og gavmildhed avler taknemmelighed.

Når vi er taknemmelige, ser vi årsagen til vores glæde hos andre. Er vi utaknemmelige, vil vi egoistisk alene finde årsagen til vores glæde hos os selv.

Bedst begriber vi taknemmeligheden, hvis vi griber ud efter dens modsætning. Utaknemmelighed er ikke blot den manglende evne til at modtage, men som vigtigste pointe er den også en manglende evne til at give lidt af den glæde tilbage, som vi har fået eller har følt.

Egoisten suger glæden ud af andre og tror at kunne gemme den til svære tider. Men det kan i stedet blive en byrde som savner forløsning. Utaknemmelighed kan næres af gammelt nag. Derfor taler vi om at bære nag, som er tæt forbundet med utak og en karaktermæssig utaknemmelighed. Taknemmelighed er derimod ikke bare et forsøg på at give noget tilbage, men også at give, alene fordi man reelt er taknemmelig. Taknemmelighed er glæden over at ville glæde og kunne glædes. Interessant er det også, hvordan taknemmelighed kan være en pligt, men aldrig en ret. Det giver ikke mening at kræve andres taknemmelighed. Samtidig giver taknemmelighed ikke ret til at gøre noget. Men taknemmelighed kan give frihed til at være noget. Taknemmeligheden forløser en spænding hos den ene part, samtidig med at man rækker ud til den anden part.

Taknemmelig koster ikke noget, som man siger. Men man kan heller ikke kræve at få noget tilbage for taknemmeligheden. Taknemmelighed er aldrig primært en ”noget for noget-logik”. Grundlæggende kræver eller opkræver taknemmelighed ikke noget, men skaber og giver noget.

Men taknemmelighed er ikke kun en dyd i forholdet til andre mennesker. Taknemmelighed kan også være et udtryk i forhold til egen eksistens, den afdøde, naturen, og for nogle kan det være Gud. Kort sagt: en universel taknemmelighed. Intet menneske har ved livets begyndelse anmodet om at eksistere. Livet er som sådan en gave, som giver plads til den mest grundlæggende form for taknemmelighed.

Der kan opstå en taknemmelighedens lejlighed ved jul, fødselsdage, festdage, og når vi hjælper hinanden. Men en årlig påmindelse om taknemmelighedens værdi kan hjælpe taknemmeligheden på vej. Der kan således opstå en grund til at takke, men dybest set har taknemmeligheden altid en grund at fæste sig ved.

Jacob Birkler er filosof med speciale i etik og tidligere formand for Det Etiske Råd.