Der er mange måder at sige tak på. Takketalerne ved store prisoverrækkelser er blevet en platform for politiske statements af forskellig art. Det gælder også Nordisk Råds priser, der blev uddelt tirsdag aften ved et stort show. Nogle husker måske, da danske Jonas Eika fik litteraturprisen i 2019 og benyttede sin taletid til en kras kritik af den socialdemokratiske regerings flygtningepolitik og af statsminister Mette Frederiksen (S).
En lidt anden strategi valgte den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, da hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris 2021 for romanen ”Blomsterdalen”. Det er første gang, prisen er blevet tildelt en grønlænder. Romanen tematiserer selvmordskulturen i det moderne Grønland og rummer en nedtælling i 45 kapitler, ét kapitel for hver af de mennesker, der på et gennemsnitligt år tager deres eget liv i Grønland.
Det er ellers ikke, fordi den grønlandske forfatter ikke er kritisk over for det system, som lader stå til over for de mange selvmord. Men at tale til landets ledere var som at tale til en mur, som hun udtrykte det; det var hun færdig med. I stedet dedikerede Korneliussen sin tale til dem, hun skriver for, til børn og unge derhjemme i Grønland, som systemet og de voksne har ladt i stikken:
”Til jer, som finder styrken til at leve en ekstra dag, fordi I håber, at dagen i morgen bliver bedre, og at der måske denne gang er nogen til at tage vare på jer (…), til jer, der er rædselsslagne, fordi jeres venner forsvinder, selvom jeres liv først lige er begyndt (…) til jer, der har lyst til at leve, men ikke længere kan magte det.”
Korneliussen sagde undskyld og tak til de unge mennesker, hun har mødt på sin vej, og gav dem opbakning, anerkendelse og rygstød.
Det var en gribende tale, stærk i sin konkrete lavmælthed – helt i forlængelse af den roman, hun fik prisen for. En roman, som netop vil gøre op med tavsheden omkring selvmordene og bryde ensomheden. Det kan litteraturen. Talen har ikke ramt nyhedsflowet på samme måde som Jonas Eikas tale, men forhåbentlig sætter ordene sig og virker i samme retning som romanen. Niviaq Korneliussen fik med talen slået fast, at hun er en vigtig stemme i det grønlandske samfund.
Korneliussen var også gæst i onsdagens ”Skønlitteratur på P1”, hvor hun fortalte, hvordan hun forgæves havde forsøgt at råbe myndighederne op. Det lykkedes ikke. Hendes strategi var nu litteraturen, at tale til dem, der faktisk kan gøre noget, venner og familie, så tavsheden bliver brudt.
”Det er voldsommere, end man går og tror,” lød det fra forfatteren, som fortalte om enorm ensomhed og om unge, der føler sig som en byrde og om en kultur, hvor selvmord opfattes som ”naturlig død”, hvad det aldrig må være.
På søndag markeres allehelgen i landets kirker; dagen, hvor man mindes sine døde og erindrer fællesskabet mellem levende og døde. Niviaq Korneliussens tale til Nordisk Råds prisuddeling var som en tale til netop denne dag.
Birgitte Stoklund Larsen er stiftskonsulent og foredragsholder.