Hvis Tariq Ramadan håbede at skaffe sig sympati med sin nye bog ”Pligten til sandheden”, har han forregnet sig.
Den 57-årige islamiske teolog og prædikant, som er blevet regnet for en af Europas mest indflydelsesrige muslimske personligheder, er tiltalt for voldtægt mod to franske og en schweizisk kvinde og var varetægtsfængslet i Frankrig i ni måneder frem til november sidste år.
I onsdags udkom så en bog, hvor den tidligere lektor ved Oxford Universitet giver sin egen fremstilling af anklagerne. Og de er grundløse, skriver Tariq Ramadan.
Kvinderne har løjet. De var jaloux og havde svoret sig sammen om at lægge en fælde for ham.
”Alt, hvad der skete, var med deres samtykke. Jeg kan kun have relationer i samhørighed,” skriver Tariq Ramadan.
Både kvindernes anmeldelser, tiltalen for voldtægt, varetægtsfængslingen og mediernes omtale af sagen er udtryk for ”statsracisme”, skriver Tariq Ramadan og sammenligner sagen med Dreyfus- affæren, det antisemitiske justitsmord mod en jødisk kaptajn i den franske hær i 1890’erne.e
”Er der ikke en lighed mellem Dreyfus-affæren og Ramadan-affæren? Ingen kan benægte den antimuslimske racisme, som har bidt sig fast i dette land, og som dagligt næres af politikere og journalister. Dreyfus, som i går var jøde, er i dag muslim,” skriver han i bogen.
Denne sammenligning har vakt indignation.
”Det er en foragtelig sammenligning,” kommenterer Eric Morain, advokat for et af ofrene, i dagbladet Le Monde.
”Latterligt,” kommenterer også re-daktør Laurent Joffrin i dagbladet Libération.
”Dreyfus blev uskyldigt dømt på falske beviser og sendt i tugthuset. Ramadan er tiltalt, men ikke dømt, og hvis han bliver dømt, er det på grund af be-viser, ikke på grund af hans religion,” skriver Laurent Joffrin.
Forfatteren og kommentatoren Céline Pina ser Ramadans sammenligning et forsøg på at sikre sig opbakning fra de franske muslimer ved at fremstille sin sag som et udslag af islamofobi.
”På den måde håber han at slippe for at tale om beskyldningerne om voldtægt,” siger hun på BFMTV.
Men hvis det var strategien, er den i vid udstrækning mislykkedes. Fra flere sider i franske muslimske kredse lægges der nu afstand til Tariq Ramadan. Det sker ikke mindst, efter at han i et interview på tv-stationen BFMTV har bekræftet, at han har haft sex med de kvinder, der har anmeldt ham.
Efter at have benægtet overhovedet at kende kvinderne har han ændret forklaring og hævder nu, at de var hans elskerinder.
Og denne indrømmelse af utroskab falder i meget dårlig jord hos de franske muslimer, som snarere var vant til at høre ham forsvare en streng seksualmoral.
Frankrigs største muslimske organisation, Musulmans de France, skriver i en pressemeddelelse, at ”vi føler os forrådt af den opførsel, hr. Ramadan har afsløret, en opførsel, der står i total modsætning til de etiske moralske principper, man kan forvente af en mand, der lovpriser islam.”
Og det muslimske netmedie Bladinet konstaterer, at ”på grund af alle disse anklager om utroskab har den anseelse, Tariq Ramadan nød blandt en del af muslimerne, fået et skud for boven.”
Selv opfordrer Ramadan muslimerne til at læse hans bøger i stedet for at se ham som et eksempel til efterfølgelse.
”Jeg kan forstå, at nogen er skuffede. Men fulgte man en lære, eller fulgte man en mand?”, spørger han på den muslimske radiostationen Maghreb 2.
Tariq Ramadan vil senere på året blive afhørt af det schweiziske retsvæsen i forbindelse med en anmeldelse for voldtægt i Genève. I alt er der indgivet fem anmeldelser i Frankrig, Schweiz og USA.