Prøv avisen
Debat

Teaterleder: Jeg håber, at #MeToo-bevægelsen kun lige er begyndt

Natten til mandag stod Hollywoods prominente navne på den røde løber i sort tøj for at vise deres sympati med de kvindelige skuespillere, som er trådt frem i #MeToo-kampagnen, og som har fortalt om overgreb og krænkelser. Foto: AP

Jeg håber, at de uddannelsessteder, som uddanner fremtidens kulturledere, gør danske kvinders vidnesbyrd om krænkelser til en del af pensum, skriver teaterleder i kølvandet på de mange sortklædte-Hollywoodstjerner, der sympatiserede med krænkede kvinder

Natten til mandaggik Hollywoods prominente navne op ad den røde løber i sort tøj for at vise deres sympati med de kvindelige skuespillere, som er trådt frem i #MeToo-kampagnen, og som har fortalt om overgreb og krænkelser. Det gjorde de samtidig med, at min fire måneder gamle datter sov trygt.

Herhjemme, langt fra Hollywood, har avisen Politiken spurgt 364 kvindelige skuespillere, om de har oplevet sexchikane, og det viste sig, at 241 kvindelige skuespillere har oplevet det inden for de seneste 10 år.

Selv sov jeg knap så trygt natten til mandag. Jeg havde som godnatlæsning læst 100 danske kvinders vidnesbyrd om sexkrænkelser i film- og teaterbranchen, som for nylig kom frem.

Hver eneste pige eller kvinde, som har oplevet et overgreb, er en kæreste, kone, søster, ven, kollega, mor eller datter. Og i visse tilfælde kan kønnet være underordnet. Det handler altså om os alle sammen. Om gensidig respekt og om, hvordan vi vil omgås i vores samfund. Vores kultur.

At der har været særligt fokus på kulturbranchen, skyldes selvfølgelig det faktum, at #MeToo-kampagnen blev startet af skuespilleren Alyssa Milanos anklager mod filmproduceren Harvey Weinstein. Men måske også en forventning om, at de, der arbejder med kultur, er dannede, kultiverede mennesker.

Ingen tvivl om, at det, der driver mange af os, som arbejder med, i og omkring kulturbranchen, er at kommentere, udfordre og måske ligefrem påvirke det samfund, vi lever i. Vi er kulturen. Vi er sammenhængskraften. Vi er fortællingen om vigtigheden af at være. Og det forpligter! Det er os, der igennem kunsten skal skabe kulturen og inspirere til fornyelse af samfundet.

For at vi skal kunne gøre det sandt, er det altafgørende, at vi kan skabe trygge rammer, hvori alle kan udfolde sig trygt. Det må være enhver leders fornemmeste opgave, hvad enten ens titel er chef, producent, underviser, instruktør eller far.

Sker det ikke, hvordan skal et publikum så kunne tage os, vores budskaber, vore iagttagelser og indspark seriøst? Vi bliver lige så falske som brugtvognsforhandleren og politikeren, som er de grupper, befolkningen har mindst tillid til.

Jeg håber, at #MeToo-bevægelsen kun lige er begyndt. At det er dette årtis, måske århundredes, største bevægelse mod trygt at kunne være den, man er og vil være, og som vi kun lige har set begyndelsen på.

Jeg håber, at de uddannelsessteder, som uddanner fremtidens kulturledere, instruktører og producenter, gør danske kvinders vidnesbyrd om krænkelser til en del af pensum. At det vendes og diskuteres.

Jeg håber, at ledere, bestyrelser og alle, der på et givet tidspunkt bærer en ledertitel, vil tage problematikken alvorligt og gøre sig nogle overvejelser om den stilling, de besidder.

Jeg håber, at alle, der måtte opleve, eller som har oplevet et overgreb, tør stå frem, sige fra og gå et led op i hierarkiet til ledelsen eller bestyrelsen og fortælle om, hvad der er sket.

Og frem for alt, så håber jeg, at min lille datter kan vokse op og være tryg i verden. Sov godt.

Kristoffer Møller Hansen er teaterleder på Holbæk Teater og formand for teatrenes interesseorganisations udddannelsesudvalg.