Techgiganters oplysningsprojekt er vendt på hovedet

Digitale giganter som Facebook og Google startede som bastioner for ytringsfriheden, men bruger nu deres magt til at indskrænke den. Det er en reel trussel for demokratiet, mener filosofistuderende Anne Mette Lauritzen, som er medforfatter til en ny bog

Ytringsfriheden trues af store internetvirksomheder som Facebook og Google, lyder advarslen i ny bog, der har filosofistuderende Anne Mette Lauritzen som medforfatter. Her ses Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, til en Facebook-konference i maj. –
Ytringsfriheden trues af store internetvirksomheder som Facebook og Google, lyder advarslen i ny bog, der har filosofistuderende Anne Mette Lauritzen som medforfatter. Her ses Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, til en Facebook-konference i maj. – . Foto: Marcio Jose Sanchez/AP/Ritzau Scanpix.

FACEBOOK, GOOGLE og de andre teknologiske fyrtårne har sikret en global informationsstrøm og muliggjort kontakt mellem mennesker over hele verden. Men vi har betalt en høj pris for det gigantiske internetfællesskab. De digitale virksomheder har vokset sig for store og bruger nu magten til at fjerne ytringer, forvride offentligheden og kapitalisere ytringsfriheden. Sådan lyder opråbet i den nye bog ”Dit opslag er blevet fjernet”, skrevet af kandidatstuderende i filosofi Anne Mette Lauritzen og idéhistoriker Frederik Stjernfelt. Problemet er blevet så stort, at der må handles nu, siger Anne Mette Lauritzen.

”Det gik op for os, at deres indvirkning på ytringsfriheden er et overset problem. Det her er en stor advarsel om, at ytringsfriheden er under pres fra techgiganterne. De er en trussel mod en af vores fundamentale, demokratiske frihedsrettigheder,” siger hun og uddyber:

”Vi skal åbne øjnene. I starten stod de som store bastioner for radikal ytringsfrihed og informationsfrihed, og det er jo også rigtigt, at det aldrig har været så nemt for brugere at oprette en konto på Facebook og være med i fællesskaber. Og Google er en kilde til uendelige mængder information. Det er der kommet gode bevægelser ud af; Black Lives Matter og MeToo-bevægelsen, men samtidig ser vi også, at hele det her oplysningsprojekt, man startede med at italesætte det som, er blevet vendt på hovedet. Vi begynder i stigende grad at se, at de fjerner ytringer, fanger brugere i ekkokamre og forvrider offentligheden,” siger hun.

For eksempel sidder der afdelinger rundt omkring i hele verden med såkaldte fjernelsesmedarbejdere fra internetgiganterne, som på få sekunder skal vurdere et opslag. Men hvordan kan en fjernelsesmedarbejder i et vidt fremmed land forholde sig til, hvad der er acceptabelt at lægge op i Danmark, og hvad der er en del af den kritiske debat?

Anne Mette Lauritzen.
Anne Mette Lauritzen. Foto: Ida Balslev-Olesen

Der er også en risiko for, at personer med politiske dagsordener går sammen om at anmelde opslag, de ikke bryder sig om, og får dem fjernet. Endelig står kunstig intelligens for meget af den censur, der sørger for, at hadefulde ytringer, pornografi og andre overtrædelser af eksempelvis Facebooks retningslinjer bliver fjernet. Truslen består i, at algoritmen er ufuldstændig, og også legitime holdninger fjernes fra internettet.

”Det er ikke kun ulovligt materiale, der fjernes. Det er ideologi- og religionskritik. Techgiganterne har fået en monopollignende status og er både den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Retningslinjerne for, hvad der er lovligt og ulovligt på platformen, bliver grænsen for en ny offentlighed,” siger Anne Mette Lauritzen.

”NÅR TECHGIGANTERNE nærmer sig monopolstatus, er det ikke længere uskyldigt, hvilke ytringer deres retningslinjer forbyder og fjerner. De er ikke indrettet på fri debat og repræsentationen af alle synspunkter. De er derimod indrettet på ikke at skræmme brugere væk og ikke at krænke annoncører ved at vise reklamer sammen med kontroversielt indhold.”

Anne Mette Lauritzen nævner i dansk sammenhæng journalisten Abdel Aziz Mahmoud, der lavede et ironisk opslag omhandlende danskere og kristendom. Det blev fjernet af Facebook, fordi en række brugere anmeldte ham. Samtidig har for eksempel forfatteren Peter Øvig Knudsen fået fjernet en række gamle billeder af hippier, der badede topløse. Det viser, at ”fjernelsesprocessen ikke ser konteksten”, mener hun.

”Brugeren har ingen retssikkerhed, der er ingen muligheder for appel i det her uigennemsigtige system. Denne indholdsfjernelse eller censur, som vi kalder det, er kommet for at blive.”

I international sammenhæng er der sagen om Alex Jones, en konspirationsteoretiker, som blev fjernet fra Facebook, Youtube og Twitter på grund af såkaldt hate speech. Men samtidig gik stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg, ud og forsvarede holocaustbenægteres ret til at ytre sig på Facebook. Hele processen og vurderingen er principløs, mener Anne Mette Lauritzen.

”PROBLEMET ER, at det er laveste fællesnævner, der får det sidste ord. I forhold til nøgenhed kan vi have et stort frisind, men på Facebook er det bornertheden, der vinder. Og når det gælder religionskritik, bliver det, vi ser som en intellektuel øvelse, betragtet som blasfemi i stedet for. Hadefulde ytringer er ligeledes en svær kategori, fordi man ikke kan definere den, så hvor går grænsen for, hvad der er krænkende? Den er subjektiv, den er politiseret. Det er en kategori, man meget hurtigt kan bruge til at sige, at det der synspunkt kan jeg ikke lide, så nu anmelder jeg en person for hate speech, og så bliver personen fjernet.”

Så hvad kan man gøre for at afhjælpe problemet? Blandt andet ved mere gennemsigtighed, mener Anne Mette Lauritzen, samt en definition af minimumsstandarden for, hvad man kan offentliggøre, officielle tal på, hvor mange kontoer der bliver suspenderet, og på ytringer, der bliver fjernet, og en appelmulighed ved censurerede opslag. Ansatte, som er bedre kvalificeret til at vurdere, hvornår et opslag er over grænsen er ligeledes en løsning. Og så skal de store techvirksomheder ikke have lov at købe sig ind i nabobrancher, for det er med til at skabe det monopol, som i sidste ende truer hele demokratiet.

”Vi står midt i stormen nu,” siger Anne Mette Lauritzen.