Tegnene fra Gud taler

”Nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele Jorden undtagen i Israel.”

Anden Kongebog 5, 15

Den hedenske hærfører Na’aman får en overraskende anvisning af profeten Elias: Han skal dyppe sig i Jordanfloden syv gange, hvorefter han er helbredt for sin spedalskhed. Først protesterer han, men siden slutter han direkte fra tegnet til troen på den ene, sande Gud, Israels Gud. Mange hundrede år efter hænder næsten det samme for en kongelig embedsmand, som bliver hjulpet af Jesus.

Disse bibelske vidnesbyrd om Guds undere bliver videregivet for også at hjælpe os med at søge og tro på Gud. Tegnene, underne afslører, at Gud er på færde og vil vække vores tro på ham. Na’amans helbredelse, Jesu forvandling af vand til vin, hans mange helbredelser, bespisningen af de mange tusinde vil overbevise os om, at Gud råder og er på færde.

Gud råder ikke bare et eller andet sted i det ydre rum. Gud udøver sin magt her i verden. Dog ikke sådan, at Gud gør os til mirakelmennesker. Verden er fortsat et slidsomt sted at være. Men Gud giver os troen, bønnen, håbet om hans hjælp.

Beretningen om Na’aman, og på Jesu tid en romersk officer, en kongelig embedsmand og andre i nød fortæller os, at vi alle må søge Gud, ikke-troende så vel som troende. Ofte vidste de hverken ud eller ind. Bagefter blev de troende.

Vi skal lytte til disse beretninger, ligesom vi skal lægge mærke til det underfulde i vort eget liv. Og så skal vi tage imod tegnene med tak og tro. Alt er stadigvæk stykkevis, men alligevel omskaber troen livet for os. Og helt og fuldt omskaber troen evigheden. Kom altså, søg Herren, også selvom du bare tror af nød. Fordyb dig dernæst i troens verden og hent der troens næring til dit nye liv fremadrettet.

Troen og bekendelsen til Gud kan begynde uventede steder. Som nu for Na’aman. Vi overraskes af noget underfuldt. Det bliver til troshjælp for os. Og troen bliver dermed til vores livsrum, både når livet er let, og når det er svært. Denne trosvandring vil Herren have os med på. En trosvandring med Jesus, til kirke, ind i bønnens rum og menighedens trosstyrkende fællesskab.

Thomas Kristensen er pastor emeritus.