Tysk minister møder kritik for at ville indføre ”det digitale klasseværelse”

Tysklands digitalminister har udtalt, at hun indfører det digitale klasseværelse i landets skoler. Men hjerneforskeren Manfred Spitzer tager kraftigt afstand og råder til, at man tværtimod atter gør skolerne computerfri

De unges hjerner er overbelastede af de skærme, de aldrig slipper, fortæller neurolog Manfred Spitzer. –
De unges hjerner er overbelastede af de skærme, de aldrig slipper, fortæller neurolog Manfred Spitzer. – . Foto: Syda Productions/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Tysklands nytiltrådte digitalminister Dorothee Bär (CSU) har udtalt, at hun indfører det digitale klasseværelse i landets skoler med wlan-net i rummet. Og børnene skal tidligt lære at programmere.

I et interview på radiokanalen Deutschlandfunk tager hjerneforskeren Manfred Spitzer kraftigt afstand og råder til, at man tværtimod atter gør skolerne computerfri.

Alle undersøgelser viser, at eleverne bliver dummere, jo mere teknologi der indføres i undervisningen. Og skal de nu ligefrem også lære at programmere, bliver det endnu værre, mener neurologen.

”Det svarer til at sige: ’Vi har brug for gode matematikere, så vi skal allerede i skolens yngste klasser undervise i integration og differentialregning’. Det vil ikke fungere, fordi man skal kunne forstå bestemte logiske processer for at kunne programmere.”

Det kan mindre børn umuligt. De har til gengæld brug for masser af input for at udvikle sig – og gerne konkret.

”Barnet skal røre ved tingene, lære at omgås dem. I dag kommer børn i skole og kan ikke holde på kridtet. Fordi de kun har ført fingeren hen over en glasflade og ikke har trænet deres hånd, hverken motorisk eller sensorisk.”

Manfred Spitzer fortæller, at de unges hjerner er overbelastede af de skærme, de aldrig slipper. Han roser den franske præsident Emmanuel Macron, der netop har erklæret, at telefonerne bliver forbudt i Frankrigs skoler fra efteråret 2018.

”Vi ved, at computerne skader, ikke gavner, indlæringen,” lyder det fra den tyske hjerneforsker.

Man kan af Pisa-undersøgelserne direkte aflæse, at de lande, som satser mest på computere i undervisningen, scorer lavest.

Men en teknologi, som nu engang er kommet ind i verden, kan man ikke modstå eller hæmme, indvender radioens interviewer.

Det argument hører man altid, svarer Manfred Spitzer, men det holder ikke. Man har tidligere kunnet skrue ned for det nye. Længe omgikkes man radioaktiv stråling fuldkommen ansvarsløst, men så lærte man at håndtere den fornuftigt.

”Og da røntgenstrålerne blev opfundet, tog man i Berlin 1895 rask væk røntgenbilleder af hinanden. I dag tager vi os til hovedet over alle de skader, de har tilføjet hinanden.”

Wlan-net i klasseværelset forringer indlæring med 18 procent, fortæller hjerneforskeren, for eleverne bliver distraheret. Og man skal ikke spilde tid på at lære dem at google. Det kan samtlige børn i forvejen.

”Man behøver derimod forudviden i det område, man googler. Først når man har den, kan man undersøge videre.”

Skolerne skal formidle virkelig viden, siger Manfred Spitzer. De gør eleverne gode til at google. Og man skal holde op med at belønne med høje karakterer, når eleverne bruger powerpoint til deres oplæg, for derved belønner man den overfladiske indpakning.

I det britiske magasin Standpoint skriver Katharine Birbalsingh om samme fænomen. Hun er skoleinspektør på en skole i Londons centrum.

Den nye teknologi er et djævelsk effektivt våben i fjendens arsenal, skriver hun. Når eleverne laver lektier derhjemme, har de altid smartphonen ved hånden. Den er jo sjovere end lektierne, og al koncentration går fløjten.

Apple-guruen Steve Jobs og Bill Gates, stifteren af Microsoft, begrænsede strengt deres egne børns adgang til elektronikken. Disse insidere ved, at nettets udbud er designet til at gøre afhængig. Få et barn på krogen, og du beholder ham hele livet, bemærker Katharine Birbalsingh.

Det er en øjenåbner for forældrene, når Katharine Birbalsingh fortæller dette om Bill Gates og Steve Jobs. Men ofte har de allerede opdaget, at den smartphone, de spinkede og sparede for at få råd til at give i fødselsdagsgave – Katharine Birbalsinghs skole er for arbejderbørn – er begyndt at overtage deres barn.

Resultatet er ensomhed, nedbrud af kommunikationen i familien og af evnen til at kunne koncentrere sig mere end 20 sekunder.

Katharine Birbalsingh er bekymret over, at børn er holdt op med at se fjernsyn.

Engang regnedes tv-kiggeri for et tilbageskridt i forhold til læsning, men det kan blive værre. Børn fra et hjem uden bøger mødte nemlig på tv afrundede fortællinger i form af film og tv-serier.

”En historie med en begyndelse, en midte og en slutning er nu noget, der hører fortiden til. Snapchat og Instagram byder på 10-sekunders optagelser, hvor man bare følger en, der filmer sig selv på vej hen ad fortovet – ”jeg er på vej fra frisøren”. Ingen morale for enden af historien og ingen udspændt opmærksomhed for at følge den”, klager den engelske skoleinspektør.

Det betyder noget for børns empati, at de udhungres narrativt.