Tidehverv gjorde op med vores hang til overtro, men har nu tabt kampen

Søren Krarup sagde, at kristendommen er den sande nihilisme. K. Olesen Larsen sagde, at vi kun kan misfortolke evangelierne. Den slags ville en imam aldrig kunne sige, men det kan en dansk folkekirkepræst næsten heller ikke, for hvis hun gjorde, ville hun blive mistænkt for at være tidehvervsk. Hellere telepati end Tidehverv, skriver Hans Hauge

Hans Hauge.
Hans Hauge. Foto: Lars Aarø/Fokus.

I år er det 50 år siden, at den tyske teolog Rudolf Bultmanns ”Jesus Kristus og mytologien” udkom i Danmark oversat af Vejlby-præsten H.B. Graabæk. Det var ham, der havde det motto, at præsten ikke måtte forstyrre gudstjenesten. Bogen bestod af foredrag, som Bultmann havde holdt i USA kort tid efter krigen. Bultmann fik indflydelse i USA på den såkaldte Gud-er-død-teologi eller ”kristne ateisme”. Han fik uhyre lille indflydelse på anglikansk teologi, men megen på dansk teologi. Dog er denne indflydelse i dag stort set forsvundet og holdes vel kun i live i Tidehverv, eftersom også tidehvervs-grundtvigianismen er forsvundet.

Det viser ikke mindst den nye overtro, der under dæknavnet ”det åndelige” er ved at vinde indpas i folkekirken. Religionssociologen Peter Lüchau gør i Kristeligt Dagblad den 19. juni opmærksom på, at folkekirkemedlemmer sagtens kan have krystaller liggende derhjemme. Som amatørtryllekunstner ved jeg, at clairvoyance og samtaler med de døde er tricks, som jeg sagtens kan udføre.

Bultmanns pointe var, at moderne mennesker, der lyttede til radio og fik penicillin, ikke kunne forbinde noget med det mytologiske verdensbillede, som var forudsætning for Det Nye Testamente og Jesu forkyndelse. Dette metafysiske billede opererede med en himmel deroppe og et helvede dernede. Evangeliet skulle befries fra det mytologiske verdensbillede. Det lykkedes en del steder i Danmark. Hvem praktiserede i Danmark denne afmytologisering?

Det gjorde Tidehverv-præsterne. Bultmann holdt foredrag på Tidehvervs sommermøder, og hans tekster blev oversat og trykt i bladet Tidehverv. Hans bog ”Jesus” udgav Tidehverv allerede i 1930. K.E. Løgstrup brugte Bultmanns metode i ”Den etiske fordring”. Den slog an. Den viste klart, at der ikke findes en kristen etik. Og Johannes Sløk kunne på samme måde vise, at kristendommen ikke er en religion.

Bultmanns teologi var eksistensfilosofisk, men denne filosofi (og teologi) kom under voldsomt angreb i årene efter 1967. I 1968 kom jo studenteroprøret med alt, hvad det indebar. I løbet af 1970’erne intensiveredes kritikken af eksistensteologien og Tidehverv. Kritikken var ikke teologisk, men politisk. Dengang var det, fordi Tidehverv ikke var marxistisk, senere fordi Tidehverv blev nationalistisk. Tidehverv blev ikke politisk, men det var kritikerne, der politiserede Tidehverv.

Tidehverv er årsagen til, at metafysik og fundamentalisme blev svækket i den danske folkekirke, men med kritikken af Tidehverv vender begge dele tilbage, som vi ser mange eksempler på for tiden. Det hed før i tiden ”folkereligiøsitet”, og det var folkekirkens opgave af komme denne til livs.

Bultmann var opmærksom på lignende tendenser i 1950’erne, da han skrev. Han talte om primitiv tænkning og overtro, og at der ”blev pustet nyt liv” i den slags. Det ville være skæbnesvangert, hvis kirken allierede sig med det ”således genoplivede”, som han sagde i ”Jesus Kristus og mytologien”. Det er det, som folkekirken muligvis er på vej til, når en lektor Anita Hansen Engdahl ser den ”folkelige accept” som en ”kærkommen mulighed”. Kirken skal da kalde det primitivisme og overtro.

I begyndelsen af 1970’erne læste jeg religionshistorie i USA. Jeg gik til et seminar om cross-cultural hermeneutics. Den slags var nyt dengang, i dag er det ganske almindeligt og hedder noget i retning af tværkulturelle studier. En af mine medstuderende kom fra Saudi-Arabien. Han havde det mål at afmytologisere Koranen. Han ville være islams Bultmann. Jeg ved ikke, hvad der blev af ham. Han fik det nok aldrig gjort. Koranen kan ikke afmytologiseres, fordi den ikke kan oversættes, og oversætte er et andet ord for fortolke.

Havde Bultmann uret? Det tyder det på. Moderne mennesker kan sagtens forbinde noget med et metafysisk verdensbillede. Det ser vi især i forbindelse med de mange terrorhandlinger, som finder sted for tiden. Terrorister er ikke barbarer. De er rationelle gnostikere, og de er metafysikere og derfor voldelige. Muslimer lever i stor harmoni med naturvidenskab, iPhones, Facebook, sms og internet. De fleste kan endog kombinere islam med socialisme. Moderne islam er muliggjort af moderne kommunikationsteknologi lidt på samme måde, som Reformationen blev muliggjort af trykkekunsten. Der findes muslimske læger, der fint kan leve i to verdener: den religiøse og den naturvidenskabelige.

Islam betjener sig med succes af den helvedesstrategi, som P.G. Lindhardt i sin tid fik afsløret. Der findes for muslimer en objektiv, usynlig metafysisk verden, og der er en fast track-adgang til den via martyriet. De arbejder med et såkaldt martyrologisk sandhedsbegreb, der går ud på, at handlingens sandhed verificeres i det hinsidige. Det, der adskiller moderat og ekstrem islam, er kun en uenighed om, hvem der ender i Himlen, og hvem der ender i Helvede. Det er forskellige helvedesstrategier. Det viser sig, at metafysik sagtens kan trives i et moderne samfund.

Bultmann tog altså fejl især med hensyn til islam. Der er ikke nogen modsætning mellem modernitet og islam. Han tog fejl med hensyn til veluddannede moderne danskere. De ser ikke nogen modsætning mellem modernitet og telepati.

Afmytologiseringen er mislykkedes, fordi det er lykkedes at udgrænse Tidehverv og tidehvervs-grundtvigianismen. Løgstrup sagde engang, at det er humbug at kalde sig kristen. Teologen A.F. Nørager Pedersen sagde, at vi kommer til gudstjeneste for at få frataget vores religiøse tryghed. Søren Krarup sagde, at kristendommen er den sande nihilisme. K. Olesen Larsen sagde, at vi kun kan misfortolke evangelierne. Den slags ville en imam aldrig kunne sige, men det kan en dansk folkekirkepræst næsten heller ikke, for hvis hun gjorde, ville hun blive mistænkt for at være tidehvervsk. Hellere telepati end Tidehverv.

Hans Hauge er forfatter, debattør og tidligere universitetslektor.