Det er yderst prisværdigt, at denne avis har sat sig for at kaste kritisk lys over den monopolagtige position Sex & Samfund har fået på seksualundervisningen af børn og unge i Folkeskolen. Det er helt på sin plads, når kritiske røster påpeger, at Sex og Samfund er drevet af en såkaldt normkritisk tilgang til seksualitet og køn med ringe forståelse for den i befolkningen dominerende holdning til, at køn er biologisk defineret.
Jeg skal skynde mig at sige, at denne organisation også bidrager med godt og nyttigt materiale, men det dybeste problem i sagen om Sex & Samfunds store indflydelse er ikke så meget, hvad denne organisation gør, men snarere hvad andre organisationer ikke gør. For hvem udgør et værdigt alternativ til Sex & Samfund? Når denne organisation har fået så dominerende en position, så skyldes det ikke mindst, at de er storproducenter af materialer til folkeskolen.
Når der primært fra højrefløjen bliver ført en berettiget kritik mod Sex & Samfund, så afdækker det et mere grundlæggende problem, nemlig at det borgerlige Danmark har svigtet dannelsesopgaven af børn og unge i samfundet. Her tænker jeg ikke mindst på kulturinstitutioner og undervisningssektoren.
Efter 1968 har venstrefløjen i grove træk sat sig på mange af kulturinstitutionerne, skolen og kirken, mens de borgerlige har sat sig på erhvervs- og finanssektoren. Måske lider begge områder under ensartet politisk dominans.
Når de borgerlige kritiserer normkritikken, dens opløsning af sunde, gode normer og rammer for menneskelivet, må de derfor gør alt for, at denne kritik ikke rammer dem selv som en boomerang, når de alene kritiserer dem, der kritiserer, uden selv at de selv fremkommer med et opbyggeligt alternativ til det eksisterende.
Forfatteren Andy Crouch beskriver i bogen ”Making Culture”, hvordan det ikke er dem, der kritiserer eller forbruger kulturelle produkter, der former kulturen og kulturens metanarrativer. Det er dem, der skriver lærerbøgerne, udvikler undervisningsmaterialer, i det hele taget film og bøger, der former ”folks hjerter og sind.” Vi mennesker skaber kultur, når vi producerer noget nyt af værdi.
Der er ikke bare brug for en offentlig kritik af Sex & Samfunds position, men jeg efterlyser aktører der vil udvikle undervisningsmaterialer, skabe nye produkter og i det hele taget tage ansvar for dannelsen af vores børn og unge. Personer og institutioner, der mere er optaget af, det de gerne vil fremme, end det de vil kritisere eller bekæmpe.
Der er brug for, at det borgerlige Danmark beskriver et dannelsesprojekt for vores børn og unge. Der er brug for, at nye organisationer opstår eller koalitioner mellem eksisterende aktører finder sammen, der vil skabe noget nyt, som både kan supplere og skabe modvægt til Sex & Samfunds materialer.
Jesper Oehlenschlæger er teolog og udviklingsdirektør i Samfonden.