Sognepræst Jesper Bacher havde den 15. juli en mediekommentar med overskriften Et judaskys uden bid. Med en hoverende og nedladende indstilling gennemgår han glimt af National Geographics udsendelse om fundet af og udgivelsen af Judasevanngeliet, et gnostisk autentisk dokument fra cirka 150 år efter Kristus.
Kommentaren giver et interessant indblik i kristendomstolkning. Et så snævert religionssyn og så morderisk et syn på anderledes tænkende kristne (lufte bedagede sensationer), (storskrydende )( en blodfattig, verdensforagtende sværmeri og kræftsvulst på kirkens legeme) synes utroligt i dag.
Mediekommentaren bygger på vrede, hovmod, nedgørelse og fordrejning af kendsgerninger.
Jeg kom til at tænke på pave Innocens III og katarernes udryddelse og kunne frygte, at Jesper Bacher ville starte en ny inkvisition og selv stå der med tændstikkerne. Sognepræsten ironiserer over Judasevangeliet, gnosticismen, religionskritik og anderledes tænkende.
LÆS OGSÅ: Et judaskys uden bid
Gnosticisme var som tankegods fremherskende på Jesu tid og hørende til hele den gamle verden. Tanken om reinkarnation holder sig op gennem århundrederne, selvom blandt andre Justinian ved kirkemødet i Konstantinopel i år 553 fik gennemført fjernelse af nogle af Origines læresætninger. Talen om det onde og det gode, dualismens lære, det maskuline aspekt og det feminine aspekt, stammer fra blandt andre Plotin, Klemens af Alexandria og Origines, udvikledes forskelligt op gennem århundreder. Reinkarnationstanken er nu udbredt til hele verden med et stort fremspring i Europa i 1780erne, og en masse mennesker kan i dag erkende et iboende lysglimt fra guddommen selv.
Det, der kom ud af gnosticismens mange forskelligartede forestillinger, bygger på ligeværd mellem mænd og kvinder, på samhørighed med det guddommelige, som både indeholder det gode og det onde, hvor troen herpå betyder, at vi ikke bliver frelst ved tro alene, men ved at være i livet, ren væren og rent lys, ved at elske livet. Vort sindelag og vore daglige gerninger frelser os det er det, man kalder selverkendelse! Ligeværdig kamp mellem logos og sophia. Hvordan kan en præst hade og fornedre dette? Hvor er sophia, altså visdommen?
Jesper Bacher må tilhøre den lille konservative gruppe af dogmefaste bibeltolkere, som hylder en mekanisk kristendomsopfattelse: 1) Jesus har ved sin død sonet vores skyld. 2) Sakramenterne er vejen til frelse hvis vi har den rette tro! 3) Vi er alle født syndere, 4) Sex er syndigt. 5)Kvinder er ikke ligeværdige med mænd.
Men der findes en anden kristendomsopfattelse, og her er der tale om menneskets indre liv og vækst og dets erfaring med det guddommelige som beskrevet ovenfor.
Forsoningslæren er der intet belæg for i de fire evangelier, så sognepræstens ord om at melde sig ud af kampen mellem løgn og sandhed er bare ord.
Jesus siger jo tværtimod det modsatte: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. (Matt. 9, 13). Og: Guds rige er midt iblandt jer. (Luk. 17, 21). Tænk. hvis Judas var helt!
PS. Et sidste hjertesuk fra artiklen: Jesus skraldgriner ikke, men ler ad apostlenes takkebøn for brødet, fordi de gør det af rutine og ikke fra hjertet. (Judasevangeliet Jesus: Jeg ler ikke ad jer. I gør ikke dette af egen vilje, men fordi det er på denne måde, jeres Gud vil blive prist.).
Hvis dette er Jesper Bachers kamp mellem sandhed og løgn har han selv meldt sig ud af selve livets kamp.
Sven Westergaard, lærer med første del af teologisk embedseksamen, Brune Banke 19, Skagen