Myndige muslimer må lære at forholde sig kritisk til egen tradition

Den autoritære religion Islam understøttes, når selv dannede, empatiske og arbejdsomme kultur-muslimer passivt kommer i moskeen og holder kritik for sig selv. Der er brug for et teologisk opgør nedefra, mener Carsten Mulnæs

 Imamerne har ingen teologi. Teologi må derfor komme fra almindelige muslimer, et myndigt kritisk lægfolk, mener sognepræst.
Imamerne har ingen teologi. Teologi må derfor komme fra almindelige muslimer, et myndigt kritisk lægfolk, mener sognepræst. Foto: Henrik Montgomery

Afslørede imamer fordømmer selvfølgelig TV 2. Naser Khader efterlyser en reformation af islam, og han viser, at han har sat sig ind i sagerne. Martin Luthers deling af verdslig og åndelig magt i to regimenter og hans indsats for bibel og liturgi på modersmålet forklarer Khader med stor overbevisning som en misundelsesværdig luthersk ballast for en demokratisk sindet muslim.

Khader følger heldigvis aktivt op på TV 2’s forfærdelige afsløringer af den islamistiske religion midt iblandt os. Hans af Luther inspirerede idé om, at det måske inden for Grundloven kan forlanges, at imamer skal prædike på dansk, er dog nok blevet til i drømme. Men Khader burde drage i felten for en anden luthersk mærkesag: ”Det almindelige præstedømme”.

Der kom skub i Reformationen, da Luther opfordrede tyske fyrster til i kraft af deres dåb at se sig selv som lige så myndige i egen tro og dømmekraft som enhver ”præst, biskop eller pave”. Den autoritære religion understøttes, når selv dannede, empatiske og arbejdsomme kultur-muslimer passivt kommer i moskéen og holder kritik for sig selv. Der er brug for et teologisk opgør nedefra. Fordi teologi er noget andet end tro.

Kashif Ahmad fra Nationalpartiet postede den 7. marts på Facebook en oplæsning af 5. Mosebog 22, 21, hvor det beskrives, hvordan og hvorfor en ung pige i det gamle Israel skulle stenes til døde. Hvis pointen var at vise, at al religion er noget bras med lig i lasten, gik han fejl af pointen. Der er nemlig teologi til forskel. Teologi er kritisk tænkning.

Det er ikke et problem for jøder og kristne, at vi finder vanvittig stammereligion i vores hellige skrift. Men det er en teologisk opgave at se kritisk på det. Kristne er ikke forpligtede til blind lydighed mod forhistorisk religiøs fanatisme, men til samvittighedsfuldt at søge at forstå vores tro. Teologi er et sagligt skænderi. Om sandheden. Og i dét opgør kan man ikke krænkes. Højst blive uvenner.

Det bedste, der kunne ske for oplyste muslimske medborgere i vores samfund, ville være, at de begyndte at tage faget teologi alvorligt. De imamer, som vi har set på TV 2, har ingen teologisk metode. De er blot robotter, der har lært vanvidet udenad.

Vi er underlagt en krænkelseskultur og frygt, som gør det umuligt at diskutere religion. Religion er følelser, og følelser kan krænkes.

Tvetungede muslimske talsmænd har ikke kun lært at misbruge demokratiske begreber som ytringsfrihed og religionsfrihed til eget samfundsundergravende formål, men har også opdaget, at det helt store hold-kæft-bolsje er ordet ”krænkelse”. Men teologi kan ikke krænkes, det kan kun religiøse følelser. Imamerne har ingen teologi. Teologi må derfor komme fra almindelige muslimer, et myndigt kritisk lægfolk.

Carsten Mulnæs er sognepræst i Lillerød