DET VAR SVÆRT at overse Ateistisk Selskabs kampagne #Tænkselv i 2016. Heller ikke Kristoffer Kruse, stud.theol. ved Menighedsfakultetet i Aarhus, kunne abstrahere herfra, og det fik ham til at skrive bogen ”#Troselv”, som udkom denne sommer.
I et interview i Kristeligt Dagblad den 20. september fortæller Kruse, at han i sin bog ønsker at imødegå Ateistisk Selskabs forenklede påstand om, at tro kun har noget med fællesskabsfølelse, usynlige venner og trøst for døden at gøre. Han søger gennem videnskaben at vise, at kristendommen er rationel og kan samtale med videnskaben, idet der både er gode argumenter for teismen, altså at der er en Gud, og dernæst specifikt for kristendommen.
Det er et hæderligt formål, men man kan spørge, om ikke Kruse på forhånd har tabt kampen, når han forsøger at få videnskaben på sin side. For dermed lader han Gud blive målt med videnskabens målestok – og det kan Gud ikke. Gud lader nemlig ikke videnskaben bestemme virkeligheden. Den bestemmer Vorherre selv.
I interviewet fortæller Kruse, at han slet ikke ville beskæftige sig med kristendommen, hvis ikke der var gode, rationelle argumenter for dens historiske virkelighed. Men kristendommen handler ikke om at samle argumenter for Jesu opstandelse og Guds skabelse af universet og samle dem i en pseudo-akademisk bog.
Dermed forsøger Kruse at finde sikkerhed i et videnskabeligt system, men et sådant videnskabeligt system har intet med kristendom at gøre. Kristendommen er Guds Ord til mennesket, som i sin irrationalitet og absurditet flænser ethvert system og enhver menneskelig sikkerhed. I Kristus forkynder Gud sin kærlighed på trods af al vor synd og vantro. Talt til den enkelte her og nu, om vi vil det eller ej, uagtet hvad videnskaben har at sige om vores slægtskab med en abekat, eller hvad der gik forud for Big Bang.
Guds Ord er talt til os, men det kan vi kun tro, ikke vide. Det er korsets dårskab, for at tale med Paulus, og korsets dårskab er netop det, der tager sig sølle og ureflekteret ud med videnskabelige briller.
Guds magtdemonstration var ikke skjulte spor i videnskaben eller rationel sammenhæng. Guds magtdemonstration var døden på korset, ydmygelse og magttab.
Det er dét, der er det forargelige i kristendommen, og det er det eneste reelle modsvar på Ateistisk Selskabs buskampagne: Vi er alle i Guds vold.
Ja, nok vil Kruse forsvare kristendommen, men han ender med at gøre det modsatte. For kristendommen er i sin natur ikke i forsvar, ikke trængt i defensiven, så sandt som Gud ikke behøver noget forsvar. Han kommer til hvem end Han vil, når Han vil, uagtet hvor meget vantro vi kan præstere, det være sig i form af ateisme, Kruses videnskabelige udskejelser eller noget helt tredje.
Ida Gammelmark Bøgh er stud.theol., og Mikael Brorson er stud.theol., redaktør for tidsskriftet Replique samt næstformand for Konservative Studenter Aarhus