I Kristeligt Dagblad den 16. november kunne man læse, at den tidligere sekulære og tidligere muslimske forfatter og islamkritiker Ayaan Hirsi Ali nu er blevet kristen. Det skrev hun i et essay på mediet Unherd. Men det er tilsyneladende ikke af tro på Jesus som Kristus, der er korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget og på tredjedagen opstanden og nu siddende ved den almægtige Guds højre hånd, hvorfra han skal dømme levende og døde.
Nej, det er, fordi det er kristendommen, der bedst kan ”ruste os til den civilisationskrig, Vesten står over for”. Det er krigen mod Kina og Rusland, krigen mod islam og krigen mod woke.
Kristeligt Dagblads artikel beskriver desuden, hvordan en række vestlige politikere er begyndt at tage kristendommen til sig. For manges vedkommende er det tilsyneladende netop med henblik på en civilisationskrig a la Ayaan Hirsi Alis, at kristendommen skal bruges som våben. Kristendommen er en modfortælling til kulturrelativismens opløsning. Kristendommen er sammenhængskraften i samfundet.
Tanken er, at den postmoderne, rationalistiske og sekulære kultur har spillet fallit. At ”Gud er død”, skriver Hirsi Ali, kan ikke bruges til noget. Vi skal have et værn imod den civilisationens bærme, vi står over for. Vi skal have en mægtig Gud, der kan bekæmpe de vantro, og som kan svinge den moralske taktstok over for den rygløse woke ungdom. Vi skal have en stærk Gud.
Sådan går det jo ofte. Når man bliver presset udefra, er der behov for et stærkt sammenhold indadtil, baseret på faste værdier. Så dur det ikke, at der render en woke ungdom rundt og relativiserer alt det, der engang var fast og solidt. Så dur det ikke, at Gud dør.
Hvor er det ærgerligt, at den døde Gud netop er et uundværligt element i den kristne tro. Jovist, han er genopstanden, han er sandelig opstanden, og halleluja for det. Men hvis Hirsi Ali og andre kulturkrigere håber at finde en stærk leder i Kristus, er jeg bange for, at de er gået forgæves. For overser de ikke netop den radikale krølle, der findes i kristendommen: At det er religionen, hvor det er nødvendigt, at Gud dør?
”Min magt udøves i magtesløshed,” sagde Kristus til Paulus i Andet Korintherbrev. Gad vide, hvad der sker, hvis Ayaan Hirsi Ali opdager det? Så er hun måske snart tidligere kristen tidligere sekulær tidligere muslimsk islamkritiker.
Det mest fantastiske ved kristendommen er, efter min mening, hvordan den vender op og ned på alt, hvad vi i vores jordiske forstand tror, vi ved. Paulus’ svage magt er netop en magt, der er mægtig i sin svaghed. Hvis kristendommen kun har værdi, fordi den kan bruges som et våben i en kulturkrig, så mener jeg, at man har skabt sig en kristendom, der simpelthen bare er svag.
Fordi Kristus er magtesløs og fattig, er det en fattig kristendom, der vil stille sig an som et mægtigt våben i en civilisationskrig.
Andreas Vinther er cand.mag. i filosofi og litteraturhistorie og §1a-teologistuderende.
Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.