Prøv avisen
Debat

Sådan blev Thranholms forsvar for den kristne civilisation til russisk misinformation

”Iben Thranholm (billedet) anklager Vesten for undergravning af kristendommen, der fører til et åndeligt forfald og moralsk deroute,” skriver sognepræst Marie Høgh. Foto: Søren Staal

Man kan ikke bare hænge Iben Thranholm ud, fordi hun er kristen. Heller ikke fordi hun er indvandrerkritisk. Løsningen er at kalde hendes holdninger pro-Kreml – ja, betegne dem som russisk misinformation. Men det er forkert, skriver Marie Høgh

Kristendommen blev skånselsløst bortcensureret under det sovjetiske regime. I DDR blev præster og kristne forfulgt – sat fast og sat på Stasis lister.

Hvorfor? Ja, fordi frelsen kom fra systemet – fra myndigheder og politikere. Fra Lenin, Marx og Stalin. For kristendommen forkynder troen på, at det lille, genstridige menneske er ufuldkomment og ikke kan skabe Paradis på jord med politiske magtregimer. Altså var kristendommen farlig for systemet. Sovjetunionen faldt i 1991.

Den Europæiske Union blev til i 1992 (Maastricht-traktaten). Her bliver man, om ikke sat fast, så sat på EU-taskforcen East Stratcoms liste, hvis man som Iben Thranholm i mediet Russia Insider den 31. oktober 2015 mener, at ”Europe is like Judas betraying its christian tradition with the traitorous kiss of false compassion in order to obliterate the last vestige of christian civilization in Europe.” (På dansk: Europa er som Judas, der forråder den kristne tradition med et forræderisk kys af falsk medfølelse med det formål at udslette det sidste levn af den kristne civilisation i Europa).

Iben Thranholm anklager Vesten for undergravning af kristendommen, der fører til et åndeligt forfald og moralsk deroute. Med andre ord: Vesten svigter sit gamle kristne grundlag, når nationalstaternes grænser under påskud af barmhjertighed pålægges at stå for massive migrantstrømme. Hvordan? Ja, multikulturalismen – den totale kulturrelativisme og snigende islamisering med påfølgende religiøs ufrihed står i skarp opposition til den frihed, det enkelte menneske blev skænket med kristendommen. Kristendommen betyder rent faktisk noget.

Kristendommen er derfor en sten i skoen på EU’s imperialistiske drøm om at blive en humanistisk stormagt. Dét var anstødsstenen. Derfor skal kristendommen (bevidst eller ubevidst) trænges i defensiven. Og hvordan gør man så det?

Man kan ikke bare hænge Thranholm ud, fordi hun er kristen. Heller ikke fordi hun er indvandrerkritisk – det er store dele af den europæiske befolkning efterhånden. Løsningen er at kalde hendes holdninger pro-Kreml – ja, betegne dem som russisk misinformation. Men er det prorussisk at udtrykke kritik af immigrationspolitiken og EU’s humanistiske religion? Så er vi mange, der skulle på den sorte liste.

For det drejer sig hos Iben Thranholm ikke om et forsvar for Putins politiske dagsorden – men om et forsvar for det kristne Rusland og en kritik af manglen på vilje til at forsvare kristendommen som Europas åndelige rygrad. Og for at få skovlen under kritik af den europæiske immigrationspolitik, så angriber man dem, der frygter, at kristendommen skal udryddes i Vesten.

Til det formål holder man sig ikke for god til at anvende KGB-metoder med oprettelsen af East Stratcom taskforcen, der blev vedtaget i marts 2015 med daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) som primus motor. East Stratcom udfører ifølge ”dem selv” ikke modpropaganda, men identificerer misinformation. Og hvem er så ”dem selv”? Ja, misinformationsnetværket består af over 400 unavngivne eksperter fra over 30 lande og 9 kommunikationseksperter. Fra Danmark den gamle kommunist Jon Kyst (at skifte fra den ene union til den anden er vel en smal sag).

Hvad der gik under med Sovjet i 1991 genopstod med EU i 1992. Det kendertegner ethvert totalitært styre, at man sætter hele det bureaukratiske system ind på at kvæle enkeltindividets stemmer. Et angreb på ytringsfriheden – som burde vække modstand i ethvert demokratisk hjerte (hvad enten man erklærer sig enig med Thranholm eller ej). Ikke mindst hos de såkaldte ytringsfrihedskrigere og hos den (i hvert fald på papiret) liberale udenrigsminister, der med stålsatte øjne går totalitarismens ærinde.

Marie Høgh er sognepræst.