Tidehvervsk tro har plads til både teologi og politik

At et menighedsråd spørger ind til en ansøgers teologiske ståsted - eller udgangspunkt, det er et bedre ord! - er både naturligt og legitimt. Men det rager ikke noget menighedsråd, hvilket parti ansøgeren måtte stemme på, skriver debattør

Jeg tror, højskoleforstanderen på Rønshoved Højskole, Thue Kjærhus, har helt ret, når han siger, at skulle der dukke nogle op til Tidehvervs sommermøde, som ikke interesserede sig for teologi, men kun for politik, ville de komme til at kede sig bravt, skriver debattør.
Jeg tror, højskoleforstanderen på Rønshoved Højskole, Thue Kjærhus, har helt ret, når han siger, at skulle der dukke nogle op til Tidehvervs sommermøde, som ikke interesserede sig for teologi, men kun for politik, ville de komme til at kede sig bravt, skriver debattør.

Den 1. september sidste år udtalte teologilektor ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen, at det ville være svært for de grundtvigsk-tidehvervske teologer at finde ansættelse i folkekirken, og at der næppe ville være plads til den klassisk tidehvervske præstegårdsteologi i den danske folkekirke.

Og hvorfor så ikke det? Raun Iversen svarede selv: ”Dertil skal præsterne bestille for meget, for der er mindst ti daglige ting på dagsordenen for de fleste præster.”

Det kan jeg altså kun læse på den måde, at teologien må vige for alskens kirkelig aktivisme!

Nu er Raun Iversen så på banen igen, denne gang med en helt anden forklaring på, hvorfor det er vanskeligt for tidehvervske præster at få embede.

Nu med afsæt i historien om sognepræst Marie Høgh, der søgte en stilling som præst ved Christianskirken i Berlin og angiveligt blev bedt om at forholde sig såvel til Dansk Folkeparti som tidligere MF for samme parti, Søren Krarup, alt sammen fordi hun er af tidehvervsk observans.

At et menighedsråd spørger ind til en ansøgers teologiske ståsted - eller udgangspunkt, det er et bedre ord! - er både naturligt og legitimt. Men det rager ikke noget menighedsråd, hvilket parti ansøgeren måtte stemme på!

Det behøver de såmænd heller ikke at spørge om, ifølge Raun Iversen, for ”Tidehverv sammenblander kristendom og politik, og det gør man på en måde, hvor man siger, at det er naturligt at stemme på Dansk Folkeparti.”

Hvem er ”man”, om jeg må spørge. Det har jeg aldrig hørt nogen tidehvervsmand sige, og jeg kender da ellers nogle stykker af dem; men at det er lige så legalt at stemme på Dansk Folkeparti som på Enhedslisten eller et hvilket som helst andet parti burde være hævet over enhver diskussion!

Men Tidehverv ligger, som de har redt, mener Raun Iversen. De begyndte som ”en bevægelse, hvor evangeliet skulle stå klart alene og ikke blandes med politik”.

Det kunne jo næsten lyde, som om Raun Iversen engang har haft sympati for Tidehverv. Det kan jeg nu ikke huske noget om fra vores studietid!

Det lader sig naturligvis ikke bortforklare, at Søren Krarup og nu afdøde Jesper Langballe sad i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Og nu sidder deres henholdsvis datter og søn der som repræsentanter for det samme parti. Men de sad/sidder der netop som repræsentanter for Dansk Folkeparti, ikke for Tidehverv!

Tidehverv kan man slet ikke repræsentere, eftersom man kun kan blive medlem af Dansk Folkeparti (eller et andet parti), ikke af Tidehverv!

Jeg tror, højskoleforstanderen på Rønshoved Højskole, Thue Kjærhus, har helt ret, når han i samme artikel siger, at skulle der dukke nogle op til Tidehvervs sommermøde, som ikke interesserede sig for teologi, men kun for politik, ville de komme til at kede sig bravt!

Jens Kvist,sognepræst,Kirkebakken 1, Aabenraa