Den ene af sognepræsterne i Åbenrå, Jens Kvist, kan ikke få ind i sit grundtvigsktidehvervske hoved, at der kan være hele to grunde til, at ellers så fortræffelige tidehvervsteologer kan blive fravalgt som præster i folkekirken.
Nogle af dem fastholder, at en præst i dag skal gøre akkurat det samme, som en præst for 100 år siden. Menighedsrådene mener, at kirken - og præsterne - blandt andet skal tage den nye opgave på sig at tilbyde aktiv dåbsoplæring i folkekirken.
Det kan jo nok ligne et problem. En hel del tidehvervspræster gør i praksis, som menighedsrådene ønsker. Så kan det problem løses, selvom tidehvervspræsterne efterhånden kommer til at se ganske aktivistiske ud.
Som blandt andre Mette Kathrine Grosbøll har vist det i bogen ”Teologisme” fra 2007, der kortlægger Tidehvervs vej til politik, har den ældre generation af Dansk Folkepartis politikere med baggrund i Tidehverv blandt andet motiveret deres nationalistiske politik ud fra deres kristendomsforståelse. Det kan enhver læse i bladet Tidehverv.
Derfor ligger yngre tidehvervsteologer, som deres fædre har redt, hvis et menighedsrådsmedlem skulle komme til at spørge dem efter for eksempel deres politiske synspunkter, som det skete for en ansøger til embedet i Berlin, hvor der ligger en moské lige ved siden af kirken.
Alle deltagere i debatten har fastholdt, at man ikke må spørge efter partipolitisk tilhørsforhold i en ansættelsessamtale. Men skulle den fejl optræde, så kan man ikke sige, at Tidehverv er uden skyld i det.
Troværdige vidner siger nu til Kristeligt Dagblad, at debatten i Tidehverv er blevet mere nuanceret i de senere år. Så er i hvert fald jeg glad igen. Men så meget kan sognepræst Jens Kvist ikke rumme i sit hoved.
Hans Raun Iversen er lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet