Prøv avisen
Debat

Tidehverv: Hvad har Piekut egentlig at sige – ud over skældsord?

Morten Brøgger.

Hvis man ikke tør tale om loven i dens konkrete fordringer, ender man med i sin berøringsangst at fornægte loven, skriver sognepræst Morten Brøgger.

OLE BACH PIEKUT fremturer i Kristeligt Dagblad den 6. maj med sine anklager mod Tidehverv og blandt andet undertegnede om moralisme og puritanisme.

Paradoksalt nok erklærer han sig enig i mit svar til ham, hvori jeg har vist, at han har fejllæst min artikel i Tidehverv fra februar 2016 – hvorefter han alligevel gentager sin påstand om, at jeg i artiklen er moraliserende og indtager en ”hænderne over dynen”-holdning.

Det lader til, at Ole Bach Piekut gerne vil tale om ”den enkeltes ansvar” i abstrakte vendinger, men så snart, man gør ansvaret gældende som noget, der møder os konkret i forskellige livssituationer, råber han ”moralist” og ”puritaner” efter én. Man må åbenbart ikke sige, at vielsesløfter er bindende, eller at det, at man har et begær efter en anden person, ikke fritager én fra det ansvar, man har over for det menneske, man har været i et forhold med i mange år.

OLE BACH PIEKUT gør gældende, at der ikke findes en særligt kristelig moral. Det er for så vidt også rigtigt, men hvis Ole Bach Piekut vil bruge dette udsagn til at kalde en hvilken som helst hævdelse af moralske bud og lovforkyndelse for hykleri, farisæisme og puritanisme, har han vist fået det galt i halsen. Der findes en forskel på godt og ondt, der er givet fra skabelsen. Luther kaldte det naturloven. Det er ikke ”en særligt kristelig moral”, men den gælder for alle på Jorden. Den sammenfattes i kærlighedsbuddet og udfoldes i De Ti Bud, men møder os tillige i en uendelighed af konkrete fordringer i vores daglige liv.

Hvis man ikke tør tale om loven i dens konkrete fordringer, ender man med i sin berøringsangst at fornægte loven. Der findes mange bud og fordringer, og der findes også altid undtagelser, derfor er der også altid en risiko forbundet med at tale konkret om loven. Jo mere konkret, desto mere situationsbestemt og jo mindre universelt er udsagnet. Men holder man sig til det helt abstrakte, risikerer man knap så meget, men så siger man i virkeligheden heller ikke rigtig noget. Der synes Ole Bach Piekut at være endt.

Morten Brøgger er sognepræst og del af Tidehvervs udgiverkreds.