I går var den sidste dag i vinteren. Fra i dag begynder foråret, og snart er nattefrosten borte. Det betyder også, at de udenlandske hjemløse, som har ligget sammenkrøllet på vores gader i de kolde vintermåneder, tager hjem. Tilbage til deres familie i Polen, Bulgarien, eller hvor de nu kommer fra.
Det virker i hvert fald, som om det er den forestilling, nogle danskere har om de udenlandske hjemløse. Som var de omvendte trækfugle, der for at modtage danskernes kærlighed, varme og mad flokkes til det kolde nord, når vinteren tager til.
LÆS OGSÅ: EU-institutioner strides om kolde hjemløse
Et bredt flertal i Folketinget har sikret overlevelseshjælp med penge til akutte nødherberger også denne vinter, men jeg mener, at det er tid til, at vi tager initiativ til en mere langsigtet løsning og en mere humanistisk behandling af disse mennesker. De udenlandske hjemløse er ikke et kvartalsproblem, der kun skal diskuteres, når man frygter, at de dør i kulden.
Eksperter regner med, at der i øjeblikket bor 300-500 udenlandske hjemløse i Danmark. Det er en meget broget gruppe. Den fri bevægelighed gør det muligt for EU-borgere at rejse på tværs af landegrænser og blive i op til seks måneder, hvis de altså er arbejdssøgende og kan forsørge sig selv.
Af samme grund kommer de udenlandske hjemløse også med vidt forskellige baggrunde. Nogle har massive psykiske og sociale problemer samt misbrug, andre er færdiguddannede og kommer hertil i håb om arbejde, mens andre igen har haft et arbejde og er så senere blevet udnyttet og fyret. Nogle rejser hurtigt hjem eller rejser videre, mens andre bliver, selvom de ikke har ret til nogen hjælp fra det offentlige. Ofte fordi der ikke er nogen alternativer.
Dansk Folkepartis forestilling om, at politiet bare skal smide de udenlandske hjemløse ud af landet, og så er problemet løst, er ugennemtænkt og meget naiv. Det løser hverken problemerne i Danmark, i EU eller for den enkelte hjemløse.
Hvis hjemløse opholder sig ulovligt i Danmark, skal vi hjælpe dem hjem. Det siger sig selv. Men aldrig i en kiste. Det betyder, at mens de er her, bør vi leve op til vores ansvar for sikre overlevelse og akut lægehjælp, hvis de bliver syge.
På samme måde har vi et ansvar for, at de mennesker, der er her legalt, fordi de er i arbejde, ikke bliver udnyttet på det groveste af danske arbejdsgivere, men får hjælp til at hævde deres rettigheder.
Men problemerne med de udenlandske hjemløse kan ikke løses alene fra dansk side, da fri bevægelighed også betyder fri bevægelighed af sociale problemer. Jeg synes ikke, at vi skal udvide retten til sociale ydelser, men der er brug for at finde langsigtede løsninger sammen med andre EU-lande. Derfor arbejder SF i Europa-Parlamentet for, at der bliver oprettet en solidarisk europæisk hjælpefond, der kan sikre, at håndteringen af de europæiske hjemløse koordineres.
I England har man med succes fået mere end 1500 hjemløse tilbage til deres hjemland gennem en koordineret indsats, hvor hjemløse fra Central- og Østeuropa frivilligt bliver hjulpet hjem og får den nødvendige behandling, de har behov for i deres hjemland. Ordningen finansierer sig selv i form af færre sygehusbesøg og mindre kriminalitet.
Debatten om, hvorvidt vi skal hjælpe de udenlandske hjemløse eller blot lade politiet smide dem ud af landet og så lukke øjnene for deres videre skæbne, er også et spørgsmål om, hvilket menneskesyn man besidder. Jeg mener, at alle mennesker fortjener et værdigt liv. Det gælder selvfølgelig også udenlandske hjemløse. Derfor må vi ikke glemme dem nu, selvom der er mange måneder til, at sneen falder igen.