Koranafbrændinger i Sverige og Danmark har påkaldt sig international opmærksomhed og har sat brand både i og omkring nordiske ambassader i Mellemøsten og i den danske debat.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) har klart og stærkt taget afstand fra koranafbrændingerne og har understreget, at det er enkeltindividers handlinger, som både regeringen og det store flertal af den danske befolkning tager afstand fra. Tak for det!
Skal vi nu til at indskrænke ytringsfriheden? Skal vi gå på kompromis med menneskerettighederne? Nej, det mener jeg ikke, og det tror jeg ikke, mange i Danmark ønsker.
Men jeg synes, at situationen kalder på eftertænksomhed. Ikke kun og ikke først og fremmest eftertænksomhed i forhold til Danmarks udenrigspolitiske og handelsmæssige interesser i den arabiske verden, men eftertænksomhed i forhold til det menneskesyn, som menneskerettighederne og herunder ytringsfriheden som en af disse er et værn for.
Menneskerettighederne, og herunder ytringsfriheden, er et værn om menneskelig mangfoldighed. Menneskerettighederne skal værne mennesker, som har en anden kultur, andre traditioner, vaner og religioner mod andres fordomme og hensynsløshed. Menneskerettighederne vil værne den menneskelige værdighed.
Men vi værner ikke nogens værdighed ved at vise foragt for det, andre finder afgørende værdifuldt eller helligt.
At afbrænde koraner er udtryk for mangel på respekt for mennesker, som tænker og tror anderledes end os selv. At brænde Koranen, Bibelen, dannebrogsflag eller Grundloven er bare dumt og hensynsløst i forhold til dem, for hvem disse bøger og symboler er værdifulde.
Skal vi forbyde mennesker at gøre den slags? Det synes jeg ikke. Jeg tror ikke, at det vil gavne nogen eller noget at genindføre en blasfemiparagraf i vores lovgivning.
Men vi skal tale med hinanden om behovet for at vise respekt for andre mennesker, særligt for dem, der tænker og tror anderledes end os selv. Vi skal tale om, hvordan vi værner om menneskers værdighed og vores forskellighed.
En af de menneskerettigheder, som er i fokus i forhold til koranafbrændingerne er tros- og religionsfriheden. Er det at afbrænde en koran da et overgreb på tros- og religionsfriheden?
Nej, ikke efter min mening, men det er udtryk for en stærkt kritisabel mangel på respekt over for mennesker, for hvem Koranen er meget værdifuld, ja hellig.
Når nogen i Danmark tramper på det, der er afgørende værdifuldt for andre mennesker, vækker det naturligt nok voldsomme følelser.
Og hvem kommer det til at gå ud over? Det kommer eksempelvis til at gå ud over kristne i andre dele af verden, fordi koranafbrændingerne i Norden af nogle mennesker i den islamiske verden opfattes som udtryk for kristnes angreb på muslimers tro.
Jeg vil aldrig glemme den egyptiske kirkeleder Andrea Sarkis ord til mig, da jeg som formand for Danmission havde besøgt kirker og projekter rundtom i landet:
“Vi takker dagligt Gud for Danmission, for jeres støtte, for jeres forbønner, for vores partnerskab. Men I bor langt væk, og når I kommer hjem, skal I huske: De kristnes fremtid her og i resten af Mellemøsten står og falder ikke med jer, men med vores muslimske naboer. Hvis nogle i Norden behandler deres muslimske naboer respektløst, så er det os kristne i Mellemøsten, der kommer til at betale prisen.”
Koranafbrændinger er, og skal måske fortsat være, tilladte. Men det er dumt, krænkende og skadeligt for uskyldige mennesker i andre dele af verden, når idioter her i Norden vælger at vise deres kritiske holdning til islam ved at brænde koraner af. Det er tilladt, men det gavner ikke.
I et land, hvor regeringen i sit grundlag nævner kristendommen som en kilde til vores samfundsmæssige værdigrundlag, kan det være nyttigt at læse lidt i Bibelen i stedet for at brænde andres hellige bøger af.
Prøv at slå op på Paulus' brev til Korintherne, kapitel 10, vers 23-24: “Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. Søg ikke det, som er bedst for jer selv, men det, som er til bedste for andre.”
Peter Fischer-Møller er formand for Tænketanken for Forfulgte Kristne og tidligere biskop over Roskilde Stift.