Prøv avisen
Debat

Tidligere formand for Danmission: Hvad er alternativet til dialog? Der er intet!

HVER GANG, kortet ”politisk korrekthed” bliver trukket frem i en debat, mener debattøren åbenbart, at man kan nøjes med det og undlade at argumentere.

Det er, hvad der sker i sognepræst Marie Høghs debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 12. september. I stedet for at forsøge bare en lille smule argumentation og vise et minimum af indsigt, stiller hun sin egen uvidenhed til åbent skue i en lang opregning af alle de gebrækkeligheder, som hun kan finde på om Danmission, og kører det hele ind i sin egen maskine af politiske (u)korrektheder, hvor etiketterne humanisme, kulturradikalisme, tværreligiøsitet og venstreorientering erstatter al argumentation. Det er hendes opskrift på debat.

Sagen handler om Udenrigsministeriets bevilling af to millioner kroner til et kontor, der skal sætte religiøs forfølgelse på den politiske dagsorden. Det har Danmission talt længe for, og man er glad for, at det nu har givet resultat, og at der er taget et initiativ til hjælp for de forfulgte kristne.

MEN IFØLGE MARIE HØGH har Danmissions generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, åbenbart den frækhed, at han ikke bare klapper i hænderne, men udtaler, at for at hjælpe de forfulgte kristne er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at der er nuancer, som hører med i denne sag.