Prøv avisen
Debat

Tidligere formand for Danmission: Hvad er alternativet til dialog? Der er intet!

HVER GANG, kortet ”politisk korrekthed” bliver trukket frem i en debat, mener debattøren åbenbart, at man kan nøjes med det og undlade at argumentere.

Det er, hvad der sker i sognepræst Marie Høghs debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 12. september. I stedet for at forsøge bare en lille smule argumentation og vise et minimum af indsigt, stiller hun sin egen uvidenhed til åbent skue i en lang opregning af alle de gebrækkeligheder, som hun kan finde på om Danmission, og kører det hele ind i sin egen maskine af politiske (u)korrektheder, hvor etiketterne humanisme, kulturradikalisme, tværreligiøsitet og venstreorientering erstatter al argumentation. Det er hendes opskrift på debat.

Sagen handler om Udenrigsministeriets bevilling af to millioner kroner til et kontor, der skal sætte religiøs forfølgelse på den politiske dagsorden. Det har Danmission talt længe for, og man er glad for, at det nu har givet resultat, og at der er taget et initiativ til hjælp for de forfulgte kristne.

MEN IFØLGE MARIE HØGH har Danmissions generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, åbenbart den frækhed, at han ikke bare klapper i hænderne, men udtaler, at for at hjælpe de forfulgte kristne er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at der er nuancer, som hører med i denne sag.

Det har intet at gøre med, at Danmission nu skulle have et ønske om at udnævne sig selv til øverste moralske instans, men Marie Høgh ved åbenbart selv meget bedre, hvad det hele handler om. og påstår, at det er lodret løgn og en hån mod de kristne at påstå, at det kun er de kristne, det går ud over. Hvem er det, der farer med løgn her? Hendes tomme tønder buldrer hult. Hun ser det hele på lang og betryggende afstand, mens Danmission dagligt har fingrene nede i virkeligheden og har tæt kontakt med de kristne og andre religiøse minoriteter, som bliver forfulgt.

De kristne kirker i de pågældende områder lider, men de ved også, at der i deres omgivelser er mange muslimer, som er solidariske med dem, hvorfor det er dem magtpåliggende at opretholde et godt naboskab til dem. Alt dette kan med lethed dokumenteres. Fra kristent hold siger man til blandt andre Danmission: I skal passe på med den måde, hvorpå I omtaler vores situation i den offentlige debat, for en unuanceret fremstilling skader os ubodeligt og bidrager blot til en forværring af vore lidelser, som i værste fald kan medføre udslettelse af de kristne i hele regionen. Hvad vi har brug for, er, at I støtter os i dialogen med de af vore muslimske naboer, som vi skal leve sammen med, siger de til os. Det er den måde, hvorpå vi kan vise det kristne vidnesbyrd for vores omgivelser. Hvad er alternativet til dialog? Der er intet!

Dette er i al korthed baggrunden for hele Danmissions dialogvirksomhed, som tjener det ene formål at opfylde missionsbefalingen.

Lars Mandrup er pastor emeritus og tidligere formand for Danmission.