Prøv avisen
Debat

Tidligere højskolelærer: Iben Thranholm, vi har med glæde læst dine klummer, men hvad har du gang i?

Foto: Søren Staal

Hvor har Iben Thranholm afbrændt sin evangeliske kristendomsforståelse, spørger en tidligere højskolelærer

Kære Iben Thranholm.

Vi har gennem årene med glæde læst dine klummer i Udfordringen, og når du i blandt andet denne avis har gjort dine synspunkter gældende.

Det er derfor rystende, at du har ladet dig købe af Rasmus Paludan og Stram Kurs. Det er helt forståeligt, at du er blevet fyret af Udfordringen.

Hvad har du gang i, og hvor har du afbrændt din evangeliske kristendomsforståelse? Det ser ud til, at Stam Kurs og Rasmus Paludan er åndsforladt, og hvor har du efterladt din ånd?

Ole Lund, tidligere højskolelærer og socialrådgiver