Tidligere ledende overlæge: Amputations-skandale er en kæmpe øjenåbner for Sundhedsstyrelsen

Den verserende amputationsskandale i Region Midtjylland vidner om, at der eksisterer et sygdomshierarki. Den manglende interesse for borgere med åreforkalkning langt fra noget nyt, siger professor i karkirurgi og tidligere formand for Hjerteforeningen

”Der eksisterer i alt fald blandt mange politikere en idé om, at når en sygdom har noget med livsstilen at gøre, så handler det først og fremmest om, at patienterne skal tage sig sammen og leve sundere. Det er også korrekt, men samtidig er det en ret forsimplet indstilling," siger Henrik Sillesen, professor og tidligere ledende overlæge på Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet.
”Der eksisterer i alt fald blandt mange politikere en idé om, at når en sygdom har noget med livsstilen at gøre, så handler det først og fremmest om, at patienterne skal tage sig sammen og leve sundere. Det er også korrekt, men samtidig er det en ret forsimplet indstilling," siger Henrik Sillesen, professor og tidligere ledende overlæge på Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet. Foto: Nikolai Linares.

Mens kræftpatienter og akutte hjertepatienter har et retskrav på hurtig udredning og behandling i form af fastlagte pakkeforløb, gælder den samme garanti ikke for borgere med mere snigende sygdom som åreforkalkning, dårligt blodomløb i benene samt blodpropper i for eksempel ben og underkrop.

Selvom den type lidelser kan være lige så livs- og førlighedstruende, rangerer de nemlig i bunden af den prioriteringsliste, der udstikker aktiviteterne og dermed bevillingerne på landets sygehuse. Konsekvenserne kan – mener bl.a. kapaciteter indenfor karkirurgien– netop nu aflæses i klartekst i den analyse, der netop er blevet offentliggjort i Region Midtjylland; 47 patienter kan årligt have fået amputeret et ben eller et underben, fordi de kom for sent i operativ behandling på grund af manglende kapacitet. Og det på trods af, at regionsledelsen i 2019 var blevet advaret om problemerne i et høringssvar.