Tidligere ledende overlæge: Amputations-skandale er en kæmpe øjenåbner for Sundhedsstyrelsen

Den verserende amputationsskandale i Region Midtjylland vidner om, at der eksisterer et sygdomshierarki. Den manglende interesse for borgere med åreforkalkning langt fra noget nyt, siger professor i karkirurgi og tidligere formand for Hjerteforeningen

”Der eksisterer i alt fald blandt mange politikere en idé om, at når en sygdom har noget med livsstilen at gøre, så handler det først og fremmest om, at patienterne skal tage sig sammen og leve sundere. Det er også korrekt, men samtidig er det en ret forsimplet indstilling," siger Henrik Sillesen, professor og tidligere ledende overlæge på Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet.
”Der eksisterer i alt fald blandt mange politikere en idé om, at når en sygdom har noget med livsstilen at gøre, så handler det først og fremmest om, at patienterne skal tage sig sammen og leve sundere. Det er også korrekt, men samtidig er det en ret forsimplet indstilling," siger Henrik Sillesen, professor og tidligere ledende overlæge på Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet. Foto: Nikolai Linares.

Mens kræftpatienter og akutte hjertepatienter har et retskrav på hurtig udredning og behandling i form af fastlagte pakkeforløb, gælder den samme garanti ikke for borgere med mere snigende sygdom som åreforkalkning, dårligt blodomløb i benene samt blodpropper i for eksempel ben og underkrop.

Selvom den type lidelser kan være lige så livs- og førlighedstruende, rangerer de nemlig i bunden af den prioriteringsliste, der udstikker aktiviteterne og dermed bevillingerne på landets sygehuse. Konsekvenserne kan – mener bl.a. kapaciteter indenfor karkirurgien– netop nu aflæses i klartekst i den analyse, der netop er blevet offentliggjort i Region Midtjylland; 47 patienter kan årligt have fået amputeret et ben eller et underben, fordi de kom for sent i operativ behandling på grund af manglende kapacitet. Og det på trods af, at regionsledelsen i 2019 var blevet advaret om problemerne i et høringssvar.

For Henrik Sillesen, professor og tidligere ledende overlæge på Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet samt tidligere formand for Hjerteforeningen, kommer de mange unødvendige amputationer da heller ikke som ud af den blå luft.

Du har tidligere bemærket, at karkirurgi ikke er et særligt prestigefyldt behandlingsområde og derfor har svært ved at få tilstrækkelige ressourcer og opmærksomhed. Kan du stadig genkende det billede?

”Jeg kan i hvert fald sige, at denne her patientgruppe ofte er kendetegnet ved at være dårligere uddannet og have sværere ved det med livsstil. Patienterne er også 5-10 år ældre end for eksempel hjertepatienter og endnu mere syge, når de bliver diagnosticeret. De har måske heller ikke et netværk, der kan gå på nettet for dem, og finde ud af, hvad deres behandlingsmuligheder er. Og i modsætning til de store sygdomme som kræft og hjertesygdomme, så har disse borgere ingen decideret patientforening, der kan tale deres sag. Og derfor har de heller ikke politikernes opmærksomhed.”

Der bliver netop talt en del om ulighed i sundhed; er der nogle sygdomskategorier, der bare rangerer lavere end andre? KOL har for eksempel tidligere været udpeget en lidelse, sundhedsvæsnet har haft svært ved at forholde sig til.

”Der eksisterer i alt fald blandt mange politikere en idé om, at når en sygdom har noget med livsstilen at gøre, så handler det først og fremmest om, at patienterne skal tage sig sammen og leve sundere. Det er også korrekt, men samtidig er det en ret forsimplet indstilling; nogle patienter er genetisk disponeret for at blive ramt af den type sygdomme. Nogle er bare så uheldige, at deres livsstil er mere skadelig for dem end for andre.”

I modsætning til de store sygdomme som kræft og hjertesygdomme, så har disse borgere ingen decideret patientforening, der kan tale deres sag. Og derfor har de heller ikke politikernes opmærksomhed.

Henrik Sillesen

Professor og tidligere ledende overlæge på Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet

KOL og åreforkalkning kan henføres til rygning og mangel på motion og sund kost; politikerne mener vel, at det trods alt er mere hensigtsmæssigt – og billigere - at forsøge at forebygge fremfor at behandle?

”Åreforkalkning og dårligt blodomløb er grundlæggende den samme sygdom som mange af de hjertesygdomme, der er omfattet af garantier og pakkeforløb. Åreforkalkning er jo ikke begrænset til benene, men sidder lidt over det hele, og har i øvrigt fuldstændigt samme dødelighed som hjertesygdom. Jeg har selv forsøgt at få Sundhedsstyrelsen til at klassificere disse sygdomme som hjertesygdom, både som formand for Hjerteforeningen og som formand for forskellige videnskabelige sammenslutninger. Det fandt vi desværre ikke lydhørhed for.”

Handler skandalen i Region Midtjylland i virkeligheden om noget så primitivt som, at det er mindre ressourcekrævende bare at skære en ben af en ældre patient fremfor at forsøge at genoprette blodkar og reetablere blodgennemstrømningen?

”Det er rigtigt, at en karkirurgisk operation nok er lidt dyrere end en amputation. Men amputationspatienter er meget dyrere efterfølgende på grund af genoptræning, tilpasning af proteser og ergonomiske ændringer i hjemmet. Og mange års erfaring har vist mig, at man altid skal være meget forsigtig med at udtale sig om, hvad man sparer ved forskellige typer behandlinger; de billigste patienter er jo rent faktisk dem, der dør. Det er heller ikke sådan, at alle patienter med åreforkalkning kan få gavn af en karkirurgisk operation og dermed undgår amputation. Alle patienter med kredsløbsforstyrrelser skal først og fremmest gøres opmærksom på deres livsstilsproblemer og sættes i medicinsk behandling. Men den andel af patienterne, hvor en karkirurgisk operation skønnes at være formålstjenstlig, skal naturligvis have tilbuddet i rette tid.”

Tror du, at denne skandale er glemt næste år?”

”Nej, jeg er ikke i tvivl om, at den vil give karkirurgien et løft. Når en sådan sag kører, går der kun et par timer, inden andre regionsledelser ringer til sine egne sygehuse og vil vide, hvordan det står til hos dem selv. Jeg har svært tro, at det her ikke også er en kæmpe øjenåbner for Sundhedsstyrelsen."