Billederne tonede frem på stribe, da ”Presselogen” på TV 2 News i søndags skulle forklare manglende interview med tidligere nyhedschefer på tv-stationen, som den seneste uges tid har fået endnu én på hatten for sin håndtering – eller mangel på samme – af MeToo-sager i flere årtier. For hverken Jens Gaardbo, Mikkel Hertz, Jacob Nybroe, Michael Dyrby eller Ulla Terkelsen havde lyst til at sætte ord på deres ansvar for en arbejdskultur med seksuelle krænkelser som en øjensynligt almindelig ingrediens i hverdagen.
Senest har en Discovery-dokumentar i tre afsnit sammen med en årlig undersøgelse af arbejdsklimaet på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København påvist, at TV 2 ikke bare har haft, men fortsat har, et gigantisk problem.
Så hvad er forklaringen på de skuldertræk, som gennem årene har været ledelseslagenes svar på anklager om seksuelle krænkelser i mange varianter?
Derfor var presseloge-forsøget på at få nogle af de tidligere chefer i tale yderst relevant. Selvfølgelig med en forventning om, at de ville sige ja til at lade sig interviewe.
Chefredaktører og andre topledere i det danske medielandskab er nemlig blandt de første til at hyle op, når for eksempel ministre afviser at stille op til interview i penible sager. Samtidig er der jævnlig kritik af, at det under den nuværende regering er blevet mere og mere almindeligt at spise journalister af med mailsvar uden mulighed for opfølgende spørgsmål eller gentagelse af spørgsmål, der er besvaret med en omgang intetsigende papegøjesnak.
Når dette uvæsen breder sig, gælder det selvfølgelig om at have orden i egne rækker. Gå forrest, når det brænder på, og efterleve de forventninger, medierne selv har til alle andre.
Desværre er det ikke kun rækken af tidligere TV 2-chefer, som trækker kortet med ”ingen kommentarer”. Om det var tilfældet, var det vel næppe en mediekommentar værd. Men tendensen til ikke at stille op eller kun svare på skrift synes temmelig udbredt i hele branchen, især i de største medievirksomheder.
Selv har jeg som vært i fem et halvt år på P1’s nu lukkede ”Mennesker og medier” og tidligere på TV 2 News-magasinet ”Presselogen” gentagne gange oplevet avis-, tv- og radiochefer takke nej til interview med begrundelser, de aldrig selv ville acceptere.
Når tavsheden således larmer – som senest efter MeToo-dokumentaren i sidste uge – er det unægtelig svært at tage kritikken af ministres og andre toppolitikeres nej til at svare på spørgsmål alvorligt. Den både pinlige og dobbeltmoralske tavshed gør det tilmed meget nemmere for regeringen at lade en pressemedarbejder, en rådgiver eller en embedsmand svare med en ofte intetsigende mail.
Det ved mediecheferne. Også den lige nu tavse Michael Dyrby, tidligere TV 2-nyhedschef og nuværende B.T.-chefredaktør, som i et interview med mig i marts sidste år besvarede spørgsmålet ”kan man som mediechef sige nej til interview?” med et klart ”nej”. Plus tilføjelsen: ”Jeg kommer altid.”
Kurt Strand er journalist og underviser.