Til forsvar for Guds moder

JOMFRU MARIA: Hvis ikke kristne kan kalde jomfru Maria for Guds moder, bliver jo den logiske slutning, at Jesus Kristus ikke er »sand Gud af sand Gud«

I et indlæg i Kristeligt Dagblad den 23. december bliver forskellige dogmer vedrørende jomfru Maria og Jesus omtalt, afvist og dermed sørgeligt sammenblandet til en ikke bare anti- katolsk, men anti-ortodoks, anti-anglikansk og anti-luthersk cocktail. Selvfølgelig kan man som lutheraner og ortodoks kristen ikke anerkende alle romerkirkens dogmer om Maria, men der er dog grundlæggende ting, som alle kristne burde kunne blive enige om, og som også f.eks. Martin Luther stod fast på. Der er intet i Bibelens ordlyd, som entydigt beviser, at Jesus havde søskende, men det har søster Abraham jo på forbilledlig vis redegjort for i indlægget den 16. december. Hvad hun ikke nævner, er, at selv Martin Luther anså jomfru Maria for at være »altid jomfru«, altså har han også anset Jesu »brødre og søstre« for at være fætre og kusiner.

Luther var selv desuden en ivrig forkæmper for læren om jomfru Maria som »Guds moder«. Udtrykket er måske en lidt uheldig oversættelse af det græske »Theotokos«, der rettelig bør oversættes med »Gudsføderske«, men det er jo et meget kunstigt ord, så derfor kan danske kristne med sindsro benytte udtrykket »Guds moder« om jomfru Maria.

Hvis ikke kristne kan kalde jomfru Maria, Jesu moder, for Guds moder, bliver jo den logiske slutning, at Jesus Kristus ikke, som trosbekendelsen siger, er »sand Gud af sand Gud« (den nikænske trosbekendelse).

Den athansianske trosbekendelse, som den danske folkekirke også er forpligtet på, præciserer det yderligere i afsnittet om Sønnen: »Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender, at vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske, Gud, født af Faderens væsen før tiderne, og menneske, født af moderens væsen i tiden, fuldkommen Gud, fuldkomment menneske, bestående af en fornuftig sjæl og menneskeligt kød, Faderen lig efter sin guddommelige natur, ringere end Faderen efter sin menneskelige. Endskønt han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men én Kristus, én, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud. I det hele én, ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens enhed, for ligesom den fornuftige sjæl og kødet er ét menneske, således er Gud og menneske én Kristus, som led for vor frelse, nedfor til helvede, opstod på tredje dag fra de døde, opfor til himlene, sidder ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, derfra han skal komme for at dømme levende og døde.«

I den koptiske liturgi bekender man yderligere at Kristi guddommelige natur aldrig forlod ham. Når Paulus i Filipperbrevet skriver, at Jesus gav afkald og påtog sig en tjeners skikkelse, betyder det således ikke, at Jesus gav afkald på at være Gud. Han gav kun afkald på visse ydre tegn og egenskaber, såsom tronen, herligheden, almagten og alvidenheden. Han gav derimod ikke afkald på Guds magt til at forlade synder, en magt, som er forbeholdt Gud alene - for hvordan skulle et menneske kunne tilgive en synd begået mod Gud? - Når en præst tilsiger syndernes forladelse, gør han det kun i Jesu navn, dvs. på grundlag af Jesu Kristi forsonende død på korset og på embeds vegne. Jesus selv gør det før sin død på korset, fordi han er Gud selv.

Allerede kirkemødet i Efesus i 431 slog fast, at det er fuldt legitimt at kalde jomfru Maria for Guds moder, hvilket selvfølgelig ikke skulle misforstås derhen, at den treenige Gud selv var født af et menneske og dermed ikke eksisterede fra evighed; nej, udtrykket skulle forstås som en ærestitel til jomfru Maria. Selvfølgelig har man så alligevel senere villet misforstå hensigten, og derfor lyder der protester imod udtrykket, ikke overraskende først og fremmest fra islam (Koranen, Sura 112), hvilket åbenbart bevirker, at diverse protestanter stemmer med i koret af afvisninger af et af den kristne tros grundlæggende dogmer.

Selv ikke den assyriske kirke, der ellers blev udstødt af resten af kirken, da Nes-torius, en af dens kirkefædre, blev fordømt som kætter netop på grund af afvisningen af begrebet Guds moder, forkætrer i dag os andre, men har faktisk indgået en aftale med den romersk- katolske kirke om bilæggelse af den gamle strid.

Lad os i folkekirken og alle andre steder, hvor man tager de oldkirkelige trosbekendelser alvorligt, besinde os på det, som forener os med kristne af alle tidsaldre ned gennem historien, deriblandt alle, som ønsker at ære jomfru Maria med titlen »Guds moder«, frem for at gå med dem, som vil misforstå anliggendet med ærestitlen.

Henrik Ertner Rasmussen,

generalsekretær og præst,

Dansk Europamission,

Postboks 60,

Bagsværd