Det er de færreste i Allinges menneskemylder af folkemødedeltagere, som tænker over det. Men ude i Østersøen, kun få kilometer fra klippeøen, trækker det op til et slag af historiske dimensioner. Det handler om en gasledning, Nordstream 2, som russerne gerne vil føre uden om Bornholm og direkte til det europæiske fastland. På den måde bliver russerne mindre afhængige af de eksisterende gasledninger gennem Ukraine, som de aktuelt ligger i krig med, og europæerne bliver mere afhængige af russisk gas og samhandel. Sverige har sagt ja, tyskerne vil gerne, amerikanerne vil ikke og Danmark vil helst have, at beslutningen bliver truffet i Bruxelles.
Der er kun få arrangementer om Rusland ud af de tusindvis af debatter på Folkemødet, den mest ildevarslende er tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen og DF-næstformand Søren Espersens samtale under overskriften ”Bornholms besættelse”. Og det handler vel at mærke ikke kun om fortiden. Men ellers fylder den slags storpolitiske forviklinger ikke meget mellem fadøllene og debatterne inde på øen. Måske er det helt, som det skal være.
Faktisk er vi jo kendt her i landet for vores evne til at ”hygge os i smug, mens hele verden brænder om vores vugge”, som Jeppe Aakjær skrev for godt 100 år siden, mens Første Verdenskrigs rædsler udspillede sig omkring os. Og ”puslinglandet”, som Danmark på det tidspunkt var blevet efter krigsnederlagene i det 19. århundrede, udmærkede sig ved en veludviklet evne til at vinde indad, hvad det havde tabt udad. Figuren lever endnu – også her mere end 100 år efter. Måske er den ovenikøbet stærkere end den har været længe.
Alene det forhold, at Folkemødet findes og er en succes blandt både professionelle lobbyister, foreningsdanmark og debatlystne, engagerede deltagere vidner om den store interesse for at involvere sig i samfundsdebatten, lysten til at tale sammen om det, der betyder noget i et folkeligt fællesskab.
Ser man nærmere på, hvad der rent faktisk debatteres rundt omkring på de hundredvis af telte og scener, er bredden slående. Social retfærdighed, integration, klima, infrastruktur, tro og etik. Det er værd at bemærke, som P1-programmet Tidsånd netop har beskrevet, at der i år er flere kirkelige aktører, ofte med brede, folkelige debatter om eksistentielle emner. For at skabe overblik i udbuddet har arrangørerne i år inddelt programmet i syv temaer. Det største tema bærer navnet ”Liv & Sjæl” – en formulering, som også vil være kendt af Kristeligt Dagblads læsere som navnet på avisens fredagssektion. Og at det nære og det, som er tæt på menneskers levede liv, fylder mere end global storpolitik siger både noget om tiden og om danskerne. Men det er ikke nødvendigvis noget, vi skal være flove over.
Vi er et land, som holder af at diskutere, stort og småt, men vi ved også, at international politik, hvad enten det gælder Trumps manøvrer i Nordkorea eller atomaftale med Iran, ikke har Danmark som omdrejningspunkt. Derfor kan man selvfølgelig med god grund følge med, og som gammel handelsnation forsøge at gøre sig gældende med evner for samhandel og samarbejde. Men det er ikke vores scene.
Vi holder af den lille scene. På Cirkuspladsen vil partilederne lægge op til en lang valgkamp. Med Dannebrog, lidt grønt og blå bølger i baggrunden. Her vil bruddet mellem Socialdemokratiet og De Radikale blive vendt og drejet. Men når det kommer til udlændingepolitikken, bliver det stadigt tydeligere, at der er opstået et folkeligt flertal på omtrent tre fjerdedele af vælgerne, som de store folkepartier kappes om. Resten slås om at kapitalisere på modviljen. Resten af tiden vil gå med samtaler om det, vi holder af, om det vi vil lave om, og om det vi gerne vil have i videst muligt omfang forbliver, som det er. Nogle vil kalde det selvtilstrækkeligt og mangel på udsyn, andre en jordbundet sans for det væsentlige.
Det kan vi sagtens være uenige om, også så det står til alle sider. Sammenlignet med mange lande omkring os har vi en stærk debatkultur med højt til loftet. En måde at diskutere på, som både er ligefrem, uhøjtidelig og ja, nærmest hyggelig.
”Du puslingland, som hygger dig i smug”. Vi er gode til at vende blikket indad, det er vores styrke og svaghed. Og gasledningen? Ja, det må vi jo finde ud af. Det bliver ikke løst på Bornholm.
Men her finder vi hinanden i et forpligtende folkeligt fællesskab bygget på lysten og viljen til oplysning og debat. Og hvordan det danske samfund vil tage sig ud i fremtiden beror på den forhandling, som vel at mærke er på ord. Levende ord.