Tilbedelse eller ære? Aarhus-professor taler misvisende om den ortodokse tradition

PROFESSOR I TEOLOGI ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen skriver i Kristeligt Dagblad den 25. februar tendentiøst og misvisende om kristne af anden observans end protestantisk: "Hos katolikker og ortodokse dyrkes martyrerne, og man beder til dem i forventning om beskyttelse."

Mortensens ordvalg bruges til, for Gud ved hvilken gang, at fremhæve den lutherske kristendoms fortræffeligheder. Han fortsætter i hvert fald: "Alt det gjorde reformatorerne op med."

Gjorde op med hvad? Hvad mener mon Mortensen præcist med udsagnsordet "dyrke"? Jeg troede, det var en aktivitet, der hører hjemme i landbrugs- og gartnerivirksomhed? Og hvad mener Mortensen helt præcist med "bede til"? Er det det samme som at "tilbede"?

HVAD MORTENSEN end mener, kan jeg oplyse, at ortodokse kristne alene tilbeder Gud. Tilbedelse tilkommer den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Når det derimod gælder de hellige, herunder martyrerne, så ærer vi dem, og vi beder dem gå i forbøn for os hos Gud. Men vi tilbeder dem ikke.

Vanskeligheden ved at skelne mellem "at ære" og "at tilbede" er ikke af ny dato. Helt tilbage i det 8. århundrede under den såkaldte billedstrid anklagede billedstormerne kirken for at "tilbede" de hellige. Det syvende økumeniske koncil år 787 præciserede derfor, at det græske latreia, som modsvarer det latinske adoratio og det danske "tilbedelse" alene tilkommer Gud. Om forholdet til de hellige benyttes derimod det græske proskynesis, modsvarende latin veneratio og dansk "at ære".

Det kan lyde som en ligegyldig leg med ord, men Mortensens tendentiøse brug af ordene viser, at forskellen er vigtig at holde sig for øje, når man giver sig i lag med at beskrive andre kristnes tro og praksis og forholdet til de hellige.

Poul Sebbelov,

præst i den ortodokse kirke,

Blomstervænget 10,

Lyngby