Britisk folkeafstemning om EU splitter danske politikere

Danmark og Storbritannien fulgtes ind i det daværende EF for 43 år siden. Nu skal briterne stemme om, hvorvidt de vil blive. Kristeligt Dagblad har spurgt fire danske politikere, om de vil anbefale briterne at stemme ja eller nej ved folkeafstemningen den 23. juni om medlemskab af EU efter den aftale, som landet sidste fredag indgik med de øvrige EU-lande

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet siden 2014 for Folkebevægelsen mod EU

”Jeg vil klart anbefale briterne at stemme nej.

Primært af tre grunde. For det første: Hvis man ser på den frustration, der er over EU, handler den især om, hvor svært det er at få indflydelse på udviklingen.

Der er et stort demokratisk underskud på alle områder - miljø, klima, økonomi, arbejdsmarked, fødevarer - det er hele vejen rundt. Og det problem løser aftalen med EU overhovedet ikke. Den indeholder en masse pæne ord, men den almindelige borger får ikke mere indflydelse i praksis. Så set i et demokratisk perspektiv er det en dårlig aftale.

For det andet: En anden væsentlig grund til utilfredsheden med EU er det pres, der ligger på arbejdstagerne, deres løn og arbejdsvilkår. Det ændrer aftalen heller ikke ved. Den forringer tværtimod forholdene for lønmodtagerne, fordi den slækker på reguleringen af virksomhederne, så de har yderligere frit spil til at behandle deres ansatte, som de ønsker.

Hvis EU havde villet, kunne man have udnyttet chancen for at forbedre forholdene på arbejdsmarkedet og sikre arbejdstagerne bedre, men det har man ikke.

For det tredje: Jeg tror på, at der er en verden uden for EU - hovedparten af verdens lande er ikke medlem af EU - og briterne vil også have masser af muligheder for samarbejde og handel. selvom de står uden for unionen.

Rina Ronja Kari.
Rina Ronja Kari. Foto: Nils Meilvang

I øvrigt mener jeg, at Danmark bør følge i briternes fodspor og få sin egen folkeafstemning om medlemskabet. Som den britiske premierminister, David Cameron, har sagt og har ganske ret i, så har EU jo udviklet sig dramatisk, siden briterne - og danskerne - trådte ind i 1973.

Det er et meget anderledes EU, vi står med i dag, og derfor er det kun rigtigt og naturligt, at vi også får vores egen afstemning.”
 

Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører i Folketinget for Dansk Folkeparti

Kenneth Kristensen Berth.
Kenneth Kristensen Berth. Foto: Steen Brogaard

”Jeg vil lade briterne beslutte, om det skal være ja eller nej. Det må være op til dem at afgøre, hvad de mener, at deres land er bedst tjent med. Det tilkommer ikke mig eller Dansk Folkeparti at anbefale hverken det ene eller andet.

Men set ud fra en nationalegoistisk, dansk synsvinkel vil det da være en fordel, hvis Storbritannien stemmer ja og bliver i EU. Hvis Danmark skal have held til at bevæge EU i en retning, hvor vi ikke får mere union og central styring, er mulighederne bedre, hvis Storbritannien er med.

Storbritannien er et af de største og mest toneangivende EU-skeptiske medlemslande, så et EU, hvor Storbritannien ikke er med mere, vil lægge tyngden et andet sted og givetvis bevæge sig i en mere føderalistisk retning.

Det gavner ikke danske interesser. Danmark er tjent med et EU, der kender sin besøgelsestid og forstår, at det skal holde op med at blande sig i alt mellem himmel og jord.

Hvis EU ikke selv forstår at begrænse sit samarbejde til de områder, der giver mening - handel, fødevarer, miljø og så videre - risikerer unionen at ødelægge sig selv.

Og jeg ville være ked af, hvis vi om 20 år ikke længere havde et EU, hvor vi kunne samarbejde om udvalgte områder.”
 

Morten Løkkegaard, EU-ordfører i Folketinget for Venstre, medlem af EU-Parlamentet 2009-2014

Morten Løkkegaard.
Morten Løkkegaard. Foto: Steen Brogaard

”Jeg håber virkelig, at briterne stemmer ja. Storbritanniens forbliven i fællesskabet er en grundlæggende forudsætning for at bevare det EU, vi gerne vil have. Et EU uden briterne vil være amputeret. Det vil være et kæmpe tilbageskridt for projektet og for Danmark.

Danmark vil stå meget mere alene uden briterne. Storbritannien er meget mere end et stort land. Det er også et land, som europapolitisk og kulturelt er meget tæt på Danmark. Det er ikke noget tilfælde, at vi kom ind i det daværende EF sammen med briterne. Landet var og er en af vores nærmeste allierede både sikkerhedspolitisk og økonomisk.

Selvfølgelig har situationen i Europa ændret sig siden 1973 - Sverige og Finland er kommet med i EU, og vi er rykket nærmere på Tyskland - men vi har stadig nogle tætte bånd til Storbritannien. Min egen erfaring fra EU-Parlamentet er også, at briterne tænker politik på samme måde som os, de forhandler på samme måde, og de har samme værdier.

Det europæiske projekt vil lide skade, hvis briterne forsvinder. Da Storbritannien kom med i 1973, gik EF fra at være et Benelux-projekt til at være et projekt, der også omfattede hele det nordvestlige Europa. Det blev et ægte europæisk projekt. Briterne tilfører en hel dimension ekstra til EU. Både geopolitisk, økonomisk og kulturelt. Derfor vil det være pænt håbløst, hvis de forsvinder.”
 

Peter Hummelgaard Thomsen, EU-ordfører i Folketinget for Socialdemokratiet

Peter Hummelgaard Thomsen.
Peter Hummelgaard Thomsen. Foto: Steen Brogaard

”Jeg vil på det kraftigste anbefale briterne at stemme ja. Fordi den aftale, som resten af fællesskabet har tilbudt Storbritannien, imødekommer dem på mange af de punkter, de gerne ville imødekommes.

Set med både britiske og danske øjne lever vi i en tid, hvor vi på kontinentet står over for mange forskellige og store udfordringer, hvor vi har brug for flere fælles løsninger og stærkere samarbejde frem for mindre samarbejde.

Det positive ved et ja er, at briterne aktivt vælger at være en del af det europæiske fællesskab, som efter min mening og på trods af dets indbyggede fejl og mangler er det eneste, der kan løse mange af de store kriser, vi står over for.

Set med rent britiske øjne kan et nej føre til, at adgangen til Europas indre marked bliver besværliggjort, samtidig med at deres egen union i Storbritannien bryder sammen.

Et nej kan nemlig føre til den konsekvens, at skotterne beder om at få en ny afstemning om at løsrive sig fra England og blive selvstændige, fordi de mener, de har en interesse i at være en del af Den Europæiske Union.

På EU-plan bliver det sværere for resten af medlemslandene at holde sammen og sværere at finde fælles fodslag omkring nogle af de meget svære beslutninger, der handler om Europas økonomi, flygtningekrisen og hele den sikkerhedspolitiske situation med Rusland, der til stadighed udfordrer nogle af vores østlige venner.”

debat@k.dk