Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Debat

Tjek dine data på borger.dk!

Google Analytics, som ligger på ”Min side” på borger.dk, opsamler data om brugernes adfærd og gør dem tilgængelige for annoncører, der ønsker at reklamere for produkter, der matcher en bestemt målgruppe, skriver Jonas Hall-Nørregaard. Foto: Liz Grauman/The New York Times/Scanpix

Google følger nemlig med, skriver Jonas Hall-Nørregaard er cand.mag. i medievidenskab

LOG IN på borger.dk og få et overblik over, hvad det offentlige ved om dig. Dernæst kan du være heldig at få reklamer i din Gmail for medicin, som du har recept på. Borger.dk har nemlig Googles sporingskode på ”Min Side”, hvilket giver Google adgang til din personlige information.

DR har i denne uge fokus på overvågning på nettet. På samme tid overvåger Danmarks største site, dr.dk, selv brugerne og videregiver oplysninger til Google ved at lade disse sporingskoder registrere din adfærd på nettet.

Det er stærkt bekymrende, at de såkaldte vagthunde, der skulle udstille datamagthaverne, selv er i lommen på dem.

DR er dog ikke den eneste offentlige institution, der excellerer i lemfældig omgang med brugerdata. ”Min side” på borger.dk har som sagt også Google Analytics liggende på sitet.

Google Analytics opsamler data om brugernes adfærd og gør dem tilgængelige for annoncører, der ønsker at reklamere for produkter, der matcher en bestemt målgruppe. Dette betyder i princippet, at Google vil kunne opsamle informationer fra ”Min side” på borger.dk, sende dem til deres reklamehåndteringsprogram og så vil du få reklamer på din personlige Gmail, der benytter informationen.

Forestil dig for eksempel, at du skal betale skat tilbage. Det kan Google registrere og med det samme tilbyde dig et lån på det præcise beløb, som du skylder Skat. Dette er ikke en George Orwell-roman, men sådan det rent faktisk hænger sammen.

GOOGLE HJÆLPER OGSÅ sundhed.dk med overvågningen. Det afslører overvågningsdetektoren ”Ghostery”. Med tilstedeværelsen af Googles sporingskode har den amerikanske it-gigant potentielt adgang til hele din sygdomshistorik. De kan se, hvornår du sidst har været i kontakt med hospitalet og hvorfor.

Formentlig er situationen ikke helt så slem som beskrevet ovenfor, men vi ved det ikke. Vi ved ikke præcist, hvordan Google overvåger, og hvor meget de gør det. De forskellige hjemmesider nævnt i denne artikel kan også indstille forskellige grader af brugerovervågningen.

Det faktum, at vi som borgere ikke har en anelse om, hvad der bliver videregivet af vores personlige informationer, er imidlertid ikke særligt betryggende.

Googles motto er ”don't be evil” (vær ikke ond). Den magt, som organisationen har, er så konsolideret, at de er nødt til at minde dem selv om ikke at misbruge den. Forhåbentlig kan vi sætte en vis lid til, at de overholder deres løfte, men vi kan ikke vide det.

Mit råd til webmastere landet over: Giv ikke Google og Facebook chancen. Er du ansat på et offentligt site, så hold dig fra tjenester som Google og Facebook. Så undgår du at sladre om borgernes mest private informationer. Hvis du skal bruge et analyseværktøj, så sørg for, at det ikke videregiver data.

Der er opstået en vis magtesløs apati over for overvågningen. For hvad nytter det? Det er jo alligevel umuligt at bevæge sig under radaren. For mange mennesker forekommer det ubetydeligt, hvad Google ved om dem. Jeg har ikke noget at skjule, tænker de.

Diskussionen om ”at skjule” synes imidlertid at være rammesat af dataindustrien for at belyse overvågning som noget positivt. Folk, der værner om privatlivet, er fordækte og har ting at skjule.

Samtidig hersker der ofte en opfattelse af, at det almindelige menneskes liv er uinteressant og derfor ikke værd at registrere. Det kan måske være rigtigt, indtil det almindelige menneske begynder at ytre sig med udtalelser, der går imod dataindsamlernes interesse.

Forestil dig for eksempel, at denne artikel vækker så meget harme hos dataindsamlerne, at man beslutter sig for at lække privat information om undertegnede for at forgifte kilden til kritik. Det vil afskrække andre fra at ytre deres bekymring. Det medfører en hidtil uset form for censur, der er stærkt hæmmende for den frie tanke.

Jonas Hall-Nørregaard er cand.mag. i medievidenskab. Han har tidligere arbejdet for en brugerovervågningsvirksomhed og i Finansministeriet med borger.dk-projektet