En af de bedste bøger, jeg har læst, hedder på italiensk ”L’amica geniale”. Jeg opdagede den ved et tilfælde på en rejse til Italien, hvor den stod på topfem i boghandlen. Jeg kendte ikke forfatteren Elena Ferrante, men beskrivelsen på omslaget gjorde mig nysgerrig. Da jeg skulle betale, spurgte ekspedienten, om jeg var sikker på, at jeg ikke skulle have de andre tre bind med. Jeg lod mig overtale til at købe bind to, og ekspedienten smilede bedrevidende: Du kommer tilbage efter de sidste to! Hun fik ret. Mindre end 10 dage senere stod jeg i en boghandel med abstinenser efter den afsluttende cliffhanger i bind to.
Jeg elsker italienske forfattere, deres stil og evne til at beskrive virkeligheden og livet. Sprog kan have en personlig værdi. Det følgende skal derimod handle om, hvilken samfundsøkonomisk værdi kendskab til det italienske sprog på højt professionelt niveau har for Danmark – set fra min stol som tolk og translatør. Og hvorfor vi har brug for at styrke de unges sprogkompetencer. Ikke kun de tyske, som bliver debatteret i disse dage.
CBS valgte at lukke uddannelsen til italiensk fagsprogsoversætter og tolk i 2009. Det var dumt! Men ingen vidste, at italiensk skulle blive et af de mest efterspurgte sprog i byggebranchen i de følgende to årtier. En opgørelse over de 16 største byggeprojekter i Danmark lige nu med et samlet budget på næsten 64 milliarder kroner viser, at kun 3 ud af i alt 19 entreprenører er danske. Fire projekter varetages alene af italienske entreprenører, og det var italienere, der byggede Metro Cityringen i København og Letbanen i Aarhus.
På et arbejdsmarked, der bliver mere og mere internationalt i kraft af migrerende udenlandske firmaer og arbejdstagere, er meningsudveksling, oplysning og instrukser på flere forskellige europæiske sprog altafgørende.
De færreste faglærte og ufaglærte arbejdstagere, der kommer til Danmark, taler engelsk, og de skal have viden om vores arbejdsmarked, samfund, administration, rettigheder og pligter. Der skal oversættes ansættelseskontrakter og skattepapirer. De kommer i kontakt med sundhedsvæsenet og med den offentlige administration. Derfor er der en støt stigende efterspørgsel på kompetente oversættere og tolke i italiensk og i øvrigt på folk, der taler både dansk og italiensk på et højt fagligt niveau.
Engelsk er nemlig ikke meget bevendt. Hvis en dansk arbejdsgiver taler engelsk til sine italienske medarbejdere, stopper kommunikationen. De italienere, vi her taler om, forstår som udgangspunkt ikke engelsk og endnu mindre det engelsk, som danskere taler. Så er det sagt! Og selvom nogle italienere taler engelsk, så er det ikke alle offentligt ansatte i Danmark, der gør.
Der er mange obligatoriske kurser i byggebranchen: svejsekurser, røgdykkerkurser, førstehjælpskurser og arbejdsmiljøkurser. Instruktørerne på kurserne taler hverken italiensk, portugisisk, polsk eller andre af de sprog, som deltagerne taler. Der anvendes derfor ofte tolk, som skal sætte sig grundigt ind i regler, tekniske begreber og juridisk terminologi både på dansk og på fremmedsproget. Jeg arbejder som dansk-italiensk tolk på mange af disse kurser og vil give et eksempel på, hvor vigtigt det er at tænke sprog ind i alle processer for at undgå dyre forsinkelser på byggerier som metro, jernbaner eller supersygehuse.
På et af kurserne skulle deltagerne forinden have gennemgået et onlinekursus. Onlinekurset var på dansk og var oversat til engelsk, tysk og polsk. Selve kurset bestod af praktiske øvelser og sikkerhedsregler, som instruktøren nøje gennemgik, og som blev tolket til italiensk. Den afsluttende skriftlige prøve var oversat til italiensk, men alligevel bestod kun 2 ud af 10 italienske deltagere. Den skriftlige prøve indeholdt nemlig spørgsmål fra onlinekurset, som ikke var oversat til italiensk.
De 10 arbejdstagere tog derfor hjem med uforrettet sag. Dette sjak blev, trods dets faglige kompetencer i øvrigt, ikke godkendt til at arbejde på den danske arbejdsplads og måtte tage hele kurset om igen. Det betød, at det transportprojekt, de arbejdede på, blev forsinket med næsten to uger. Omfanget af skriftlig og mundtlig kommunikation på de store byggeprojekter er enormt og gør behovet for dygtige kandidater med sprogkundskaber på højt niveau presserende.
Et andet eksempel på betydningen af italienskkyndige er de mange ærgerlige sager om social dumping. For eksempel i sagen med et italiensk firma, der snød sine italienske metromedarbejdere for løn og feriepenge for cirka 22 millioner kroner. Det italienske arbejdsmiljø var præget af trusler, angst for fyring og andre repressalier, og derfor var medarbejderne bange for at fortælle om de dårlige løn- og arbejdsforhold. Den lokale fagforening vidste, at der var noget galt, men ingen talte italiensk. Da den første italiener dukkede op på et lokalkontor i 3F, tog man derfor en hurtig, men afgørende beslutning: Man tilkaldte en uafhængig og uddannet tolk, og det gjorde man hver gang den følgende tid, efterhånden som der kom flere metroarbejdere til, og de fik tillid til fagforeningen. Sådan gik det til, at jeg blev hvirvlet ind i en række sager om social dumping på byggepladser, hvor der arbejder italienere.
Den lokale fagforeningsafdeling, der knækkede sprogkoden og fik kontakt med metrofolkene, har gentagne gange fortalt, hvor stor en betydning medvirken af kompetente tolke har for, at afdelingen kan udføre sit arbejde. De understreger, at det, der betyder allermest for samarbejdet med de udenlandske arbejdstagere og det danske system, er at skabe tillid og tryghed. Det kan man kun, hvis tolken taler korrekt dansk og italiensk og har kendskab til det danske arbejdsretlige system.
Nogle af de italienske firmaer, der allerede er i Danmark, byder ind på kommende byggeprojekter. De er kommet for at blive, og antallet af herboende italienere er eksploderet de seneste 10 år. Sproglige kompetencer på italiensk er altafgørende for, at danske virksomheder og myndigheder kan samarbejde med firmaerne, og der er mangel på kandidater, som mestrer italiensk på et højt fagligt niveau. Det er vanskeligt at finde danske medarbejdere, der både kender det danske arbejdsmarked og samtidig har sproglige kompetencer på et niveau, så de professionelt og præcist kan formidle kompleks viden om lovbestemmelser, rettigheder og pligter.
Italiensk er ikke et lille sprog: Det tales af flere end 60 millioner mennesker, og mange, særligt de unge, drager mod Nordeuropa i søgen efter arbejde og et bedre liv. Det må vi forholde os til, for vi har brug for italienernes viden og kompetencer.
Heldigvis kan man studere italiensk på højt niveau på Københavns Universitet, hvor jeg selv underviser i italiensk fagsprog, men hvis vi skal have dygtige og kompetente sprogfolk i Danmark på sigt, og det skal vi, for de lande, vi samarbejder med, har ikke engelsk som førstesprog, må vi nødvendigvis prioritere sprogindlæring i hele fødekæden – i folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser og ja, hvorfor ikke på teknisk skole, hvor man uddanner faglærte, for de kommer til at arbejde sammen med italienske, tyske eller polske kolleger, når de er udlært.
Den bog, jeg omtalte til at begynde med, er selvfølgelig oversat til dansk: ”Min geniale veninde”. Vi har stadig kompetente oversættere, så danskere, der ikke forstår italiensk, også kan få glæde af dette pragtfulde værk. Forhåbentlig har vi også oversættere til fremtidens bøger og byggeprojekter. Vi har brug for at styrke sprogkompetencerne bredt. Og italiensk er et vigtigt sprog.