”Vær ikke bange!”.
Det er den enkle erkendelse, som Tor Nørretranders kommer frem til, da han en kølig efterårsaften i september sidste år ligger og flyder i Øresund og stiller sig selv følgende spørgsmål: Hvad er egentlig vigtigt, og hvorfor overhovedet arbejde på en bog om erkendelsesteori og etik i en tid, hvor alting synes at gå i opløsning?
Tor Nørretranders’ nye bog, der slet og ret hedder ”Se frem”, har været på vej i flere år og tager blandt andet afsæt i 1700-tallets store filosof Immanuel Kant og hans tanker om erkendelse og moral i civilsamfundet. Undervejs i bogen laver Tor Nørretranders koblinger mellem kvantefysik, hjerneforskning og Kants erkendelsesteori, som ifølge ham på forskellig vis understøtter hinanden og viser, hvad vi som mennesker har mulighed for at erkende.
”Se frem” indledes dog mere nede på jorden med en dagsaktuel diagnose af et bekymret og opgivende samfund i opløsning, hvor viljen til at tænke selvstændigt og udfordre de gængse forestillinger synes forsvundet. Og det er i det kolde og våde øjeblik under stjernerne i Øresund, at det står klart for Tor Nørretranders, hvad bogens berettigelse og mere grundlæggende budskab er: Det handler om at turde. Om at turde at tænke selv.
”Vi har de seneste år haft en kollektiv tendens til at være meget bekymrede og nok også en lille smule opgivende over for, hvilken retning verden er på vej i. Vi har en tilbøjelighed til at gøre os selv til ofre for en masse væmmelige ting, og så tænker vi, at alt går ned ad bakke,” siger han og fortsætter:
”Og ja, der sker da også en helt masse væmmelige ting netop nu, og jeg har bestemt ikke meget tilovers for en person som Donald Trump. Men vi er jo ikke kun ofre eller objekter, vi er også subjekter. Vi er også nogle, der handler. Vi er også nogle, der kan vælge at gøre noget; som kan se frem og spørge: Hvor skal vi hen, og hvad skal der ske med vores samfund?
Hvor ser du denne tendens til, at vi i mindre grad tænker selvstændigt?
”For eksempel har vi fået nogle politikere med ’den stærke mands’ tankegang, som i stigende grad siger, vi skal nok tage over for jer; vi skal nok ordne det for jer. Og det er ikke bare populister som Donald Trump. Også i dansk politik har vi set tilbøjeligheder til, at politikere udstikker linjer på samfundets vegne. Der er en tendens til, at den selvstændige tanke bliver erstattet med en statslig rationel logik, som vi skal rette os efter,” siger Tor Nørretranders og understreger, at Donald Trump ikke er selve stridspunktet, men i stedet et udtryk for et mere grundlæggende tillidsproblem i samfundet.
Tor Nørretranders mener, at der for bare 10 år siden var en helt anden gejst i samfundet. Dengang var der en tro på, at samfundet bevægede sig i den rigtige retning – eksempelvis i forhold til klimaproblemerne. Der var en fælles forståelse af, at global opvarmning var virkelig, men at man kunne gøre noget ved udfordringerne og redde miljøet ved hjælp af vedvarende energi.
”Men den gejst er svær at finde nu. Den tro på, at vi er ved at skabe et bedre samfund, og den vilje til at se frem, er svær at få øje på,” siger han og påpeger, at troen på, at det er muligt at gøre noget ved klimaproblemerne, ”pinagtigt” blev punkteret ved klimatopmødet COP15 i København i 2009.
”Vi er kollektivt stedt ligesom et deprimeret menneske, der ikke kan se nogen lys vej frem. Det er det, jeg kalder for opløsningstiden,” siger han.
Et samfund skal bygge på en fælles vision for fremtiden, hvis det ikke skal stagnere og gå i opløsning, forklarer Tor Nørretranders. Og det er den tanke, han gerne vil fremhæve igennem bogen.
”Derfor siger jeg, at vi er nødt til at se frem og tage ansvar. Og se os selv som nogle, der vil skabe en fremtid,” forklarer han.
Du siger, at vi skal se frem, men paradoksalt nok tager du i din bog fat på en filosof, som levede og tænkte for over 200 år siden. Hvad kan vi bruge Immanuel Kant til i dag?
”Ja, det er helt klart en paradoksal bevægelse. Jeg vil have, at vi skal se frem, og det gør jeg ved at se tilbage på Immanuel Kant, som jeg mener, vi med fordel kan spejle vores egen tid i,” siger han.
Immanuel Kant, som er kendt som oplysningstidens største filosof, formulerede i 1783 den berømte læresætning ”sapere aude”! Hav mod til at bruge din egen forstand, det er altså oplysningens valgsprog.
Og at Tor Nørretranders vælger at spejle vores samtid i netop Kants, har at gøre med, at der i begge tilfælde er tale om opbrudstider med nye politiske strømninger og store samfundsmæssige forandringer på godt og ondt.
”Immanuel Kant levede og tænkte i en tid, hvor det samfund, vi kender, opstod. Det er her, idéen om det moderne demokrati fødes med en forestilling om en politisk offentlighed, hvor forskellige meninger udveksles igennem diskussion og dialog,” forklarer Tor Nørretranders og fortsætter:
”Oplysningstiden var et opgør med alle dogmer og traditioner, vante forestillinger i samfundet, i videnskaben og i religionen. På dette tidspunkt tager man ikke bare det, man har fået overleveret, for givet. Man tænker forfra,” forklarer Tor Nørretranders.
Hvert enkelt menneske skal altså påtage sig ansvaret for at turde tænke selv. Det er en klart formuleret forventning og en demokratisk tanke, som bliver dyrket igennem en hel oplysningskultur.
Kant er et eksempel til efterfølgelse i samfundet, mener Tor Nørretranders. Dels fordi han turde formulere en oplysningsfilosofi, som gjorde op med vante forestillinger i samfundet og tilskyndede selvstændig tænkning, men også fordi han skabte en filosofi med en klar etisk fordring.
”Han var simpelthen en mand, som turde at tænke alting forfra, og som sagde, vi må forstå det her, og vi må starte fra nul og så rekonstruere, hvordan vi kan forstå universets udvikling, moralloven mellem mennesker, og hvordan vi overhovedet erkender verden. Der er både mod og en drastisk radikalitet i den måde at tænke på,” understreger Tor Nørretranders.
Kants tanker om moralloven er bedst kendt fra begrebet ”det kategoriske imperativ”. Et ubetinget påbud, som lidt firkantet betyder, at vi altid selv bør handle, som vi ønsker, at alle andre også burde handle. Og det skal vi gøre, fordi det er en pligt: Et påbud, som fordrer, at mennesker ser hinanden som mål i sig selv og ikke midler.
Ved at tage fat på oplysningstiden og Kants tanker om moral og civilsamfund i ”Se frem” gør Tor Nørretranders opmærksom på de tanker og idéer, som har skabt det samfund og den kultur, som vi ofte tager for givet, og viser, at det ikke er naturlig udvikling, som er opstået af sig selv, men en konsekvens af tænkere som Kant, der har turdet tænke stort og formulere drømme om et bedre samfund.
”Vi har en tilbøjelighed til at glemme, hvad det egentlig var, som skubbede os i retning af det samfund, vi har i dag. Et samfund, som har sine problemer og sine udfordringer – ja, men som jeg tror, at mange mennesker i Danmark grundlæggende synes er et ganske udmærket samfund,” fortæller han.
I bogen nøjes Tor Nørretranders ikke kun med at kigge på stjernerne over Øresund. Han tager også sin læser med til Chile, hvor han sammen med sin rejsefælle, den italienske astronom Nando Patat, kigger på stjerner i Atacama-ørkenen, verdens angiveligt mørkeste sted. Her i det bælgravende mørke kan han få et bedre indtryk af den nattehimmel, som Kant så op på i 1700-tallet, før der fandtes gadelamper, luftforurening og andet, der ødelagde sigtbarheden over Europas nattehimmel.
Og stjernerne på nattehimlen illustrerer en vigtig pointe i bogen, som afspejles i et berømt citat af Kant fra 1788. Et citat, som Tor Nørretranders betegner som bogens drivkraft og motto:
”To ting fylder sindet med stadig fornyet og tiltagende beundring og ærefrygt, jo oftere og jo mere vedholdende jeg tænker over dem: stjernehimlen over mig og moralloven i mig.”
Er det i virkeligheden en religiøs erfaring?
Det er en fundamental og meget betydningsfuld menneskelig erfaring, som opleves og udtrykkes i mange traditioner: kunst, mystik, musik, religion, seksualitet, naturoplevelse og videnskab. At reducere oplevelsen til ét domæne er at gøre den mindre. Projektet er i virkeligheden at sige, at der i denne følelse af noget meget stort i vores omgivelser, som stjernehimlen repræsenterer for de fleste mennesker, ligger noget af det, vi skal bruge, hvis vi skal forstå moralloven i os selv,” fortæller Tor Nørretranders, der tidligere har skrevet bogen ”At tro på at tro”, som blandt andet diskuterer forskellige traditioners forhold til den religiøse erfaring.
Og ligesom det er Kants ambition, er det også bogens ambition at opklare og belyse denne kobling mellem den storslåede natur og menneskets sociale liv, siger Nørretranders. En kobling mellem noget ikke-intellektuelt og en følelse af retning. På en eller anden måde at forstå menneskets iboende morallov ved se det store i det små. Og omvendt.
”Ved at se naturens ødsle storladenhed mærker man noget i sig selv, som kalder på en følelse af at høre til i verden. Og virke for at høre til i verden. Det handler om at ville behandle verden og hinanden ordentligt,” understreger Tor Nørretranders.