Torben Bramming: Hekseforfølgelser blev til i katolsk tid

Det er korrekt, at danske hekseafbrændinger fandt sted efter Reformationen, men hekseforfølgelser blev til i katolsk tid, skriver Torben Bramming

Hekseafbrændinger begyndte i renæssancen i Pyrenæerne og Alperne, men allerede i 1420 brændte man hekse i Italien. Her er det en nutidig Sankt Hans heks ved Marienborg.
Hekseafbrændinger begyndte i renæssancen i Pyrenæerne og Alperne, men allerede i 1420 brændte man hekse i Italien. Her er det en nutidig Sankt Hans heks ved Marienborg. Foto: ADRIAN JOACHIM.

Bjørn Thomassen skriver i ”Kirkeligt set” den 28. januar, at hekseafbrændinger begyndte med Reformationen, og at der er en tæt sammenhæng mellem reformation og hekseafbrændinger. Men hekseforfølgelser blev til i katolsk tid.

”Heksehammeren”, grundbogen for beskrivelse af heksenes verden, blev til i 1487, skrevet af de to dominikanermunke Kramer og Sprenger. Den var en opsummering af deres arbejde med hekseprocesser gennem 20 år i Tyskland.

”Heksehammeren” bygger på den thomistiske teologi og blev gennem de næste 150 år optrykt mere end 30 gange. Hekseafbrændinger begyndte i renæssancen i Pyrenæerne og Alperne, men allerede i 1420 brændte man hekse i Italien.

Tyskland med de hundredvis af småstater og en retsinstans var særligt hård ved heksene. Man mener, at der her blev brændt mellem 60.000 og 100.000 (ifølge den tyske historiker Wolfgang Behringer). Der var ikke forskel på katolske og protestantiske områder her.

I Danmark var det omkring 1000 fra 1540 til 1693, som Thomassen rigtigt skriver.

Næsten alle sager var her almindelige mennesker, som anklagede en nabo, handelspartner eller konkurrent for hekseri eller den gamle, fattige kvinde, som ofte måtte holde for. Kirken havde ikke nogen drivende rolle i disse processer.

Da biskop Hans Tavsen i Ribe får en klage fra en kvinde, som af sognepræsten i hendes hjemsogn er beskyldt for hekseri, skriver bispen til præsten, at man selvfølgelig skal tage hekseri alvorligt, men også lægge sig på sinde, at det her i verden ofte går sådan, at de store tyve hænger de små.

Torben Bramming er sognepræst og forfatter.