I mandags var det 100 år siden, Sønderjylland stemte sig tilbage til Danmark. Afstemningen foregik i zone 1, den første af tre afstemningszoner i Slesvig. Den politiske arkitekt bag afstemningen var den legendariske H.P. Hanssen Nørremølle, som repræsenterede et enestående klarsyn og taktisk klogskab i omgangen med princippet om folkenes selvbestemmelsesret.
Uden den velovervejede inddeling i de tre zoner, ville Sønderjylland formodentlig være forblevet tysk. Til gengæld måtte Danmark give afkald på både zone 2 og zone 3. Historien har siden bevist fornuften og realismen i grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland.
Naturligvis har det skabt et mindretal på hver sin side af grænsen, men det hele er sket ordentligt og redeligt. Der var ikke noget at komme efter. Heller ikke for Hitler og hans idéer om pangermansk ekspansion, da Tysklands magt igen begyndte at svulme.
Genforeningen rummer en historie, der må siges at være en succes i verdensmålestok. Det startede med ulmende konflikter og gammelt nationalistisk nag, men endte i en åben kulturudveksling mellem tysk og dansk. I Tyskland findes der danske børnehaver, skoler, kirker, sportsforeninger, biblioteker, forsamlingshuse, gymnasier, som i øvrigt også tæller mange medlemmer af tysk herkomst.
Det samme er tilfældet nord for grænsen. Sådan har det været i årevis. Man er som mindretal ikke underlagt en national sindelagskontrol og er ligeværdig med den nationale majoritet. Og dog. Der er tilsyneladende et tema, der stadig er et bump på vejen.
I år er det ifølge Information 25 år siden, at Europarådet vedtog rammekonventionen for beskyttelsen af nationale mindretal. Danmark tilsluttede sig konventionen i 1997, men har i den forbindelse et ømt punkt.
Syd for grænsen er alle byskilte tosprogede. Bynavnet staves både på tysk og på dansk. Nord for grænsen er alle byskiltene uden undtagelse på dansk. Forsøg på at indføre dansk/tyske by-skilte er blevet forpurret af en række sønderjyske borgmestre, der slår sig i tøjret.
Hvorfor ikke benytte lejligheden til at imødekomme det tyske mindretal nord for grænsen? Hvorfor ikke lære at springe over sin egen skygge?, spørger Jørgen Møllekær, chefredaktør på Flensborg Avis i Morgenavisen Jyllands-Posten.
I Berlingske peges der på en helt tredje vej ud af problematikken: ”Da store dele af det tyske mindretal taler sønderjysk, ville alle måske kunne blive enige om også at kalde for eksempel Sønderborg Synneborre, Aabenraa Affenraa og Tønder Tynne.” Skribenten er en vis Hans-Georg Møller, generalambassadør, Synnejysk Ambassade i Kjøffenhavn.
Exit Helle Thorning-Schmidt
”Jeg har i dag valgt at træde tilbage,” udtaler forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til Kristeligt Dagblad. Dermed trækker hun sig fra en toppost i formandskabet for et FN-panel, som skal bekæmpe skattely og skatteunddragere. Det sker, fordi Ekstra Bladet har afsløret, at hun har købt sig ind i et selskab, registreret i skattelyet Jersey. Selv udtaler Helle ThorningSchmidt til journalisten Reimer Bo, at hun er blevet ”udsat for en hetz”. Politiken citerer Kristian Weise, der er direktør i organisationen Oxfam Ibis – en tænketank, der bekæmper ulighed.
Han hæfter sig ved, at Helle Thorning-Schmidt umiddelbart ikke ser ud til at have gjort noget ulovligt, men tilføjer:
”Det er utroligt, at man kan havne i sådan en situation, og at Helle Thorning selv har undervurderet de risici, der har været ved det, eller ikke har været fuldt opmærksom på, hvad hun har været involveret i.” Man mindes revyvisen ”Pige træd varsomt, thi scenen er skrå…”
Mitt Romney er en standhaftig politiker
Den tyske militærteoretiker Carl von Clausewitz definerede i sin tid krig som ”en fortsættelse af politik med andre midler”. Ser man på forholdene i USA, kan man konstatere, at krigen allerede har indfundet sig i politikken.
Mine allierede har været nogle ”fantastiske krigere”, udtaler præsident Donald Trump ifølge BT efter den afsluttede rigsretssag. Politik er krig. Mere fjernt fra Hal Kochs forståelse af samtaledemokratiet kan man ikke befinde sig.
Republikanerne kalder frifindelsen af Trump for et politisk nederlag for Demokraterne, som omvendt med Nancy Pelosi i spidsen anklager senatet for at ”normalisere lovløshed”, fortæller Avisen Danmark. Udfaldet af sagen var til at forudse.
Trumps republikanske partifæller har med 53 af 100 pladser et flertal i Senatet. En efter en skulle de rejse sig og erklære præsidenten for skyldig eller ikke skyldig i magtmisbrug. Blandt de 53 senatorer var der kun én, der brød med partilinjen og erklærede Trump for skyldig: senator Mitt Romney fra Utah.
Han står hermed som et bevis på, at ikke alle republikanske senatorer har deponeret deres integritet hos præsident Trump. Mitt Romney symboliserer et håb om, at Trumps slogan ”Make America Great Again” forhåbentlig en gang i fremtiden kan gå i opfyldelse.
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.