Prøv avisen
Debat

Mogens Jensen vil ikke give præster samme frihed, som han selv har

"Nu, hvor Mogens har magt, under han ikke andre den samme samvittighedsfrihed, som han selv nyder godt af hver dag. Hans demokratiske sindelag er pist væk, og sognepræster skal ikke længere have lov at handle efter deres overbevisning." Foto: Cecilie Smetana/Ritzau

S-næstformand Mogens Jensens demokratiske sindelag er pist væk, og sognepræster skal ikke længere have lov at handle efter deres overbevisning, skriver sognepræst Michael Lerche Nygaard

Agurketiden er en taknemmelig årstid at forvride sandheden i, og næstformand i Socialdemokratiet Mogens Jensen har fundet på at tordne løs om ”diskrimination af homoseksuelle”, som angivelig skulle foregå i og med, at nogle præster af samvittighedsgrunde ikke vier par af samme køn.

Det er godt at være folketingsmedlem i Danmark. Grundtvig med flere fik skruet Grundloven sammen med en paragraf 56, som politikeren kan læne sig op ad: ”Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.” Der er med andre ord ingen, der kan diktere Mogens Jensen, hvad han skal mene og gøre.

Men nu, hvor Mogens har magt, under han ikke andre den samme samvittighedsfrihed, som han selv nyder godt af hver dag. Hans demokratiske sindelag er pist væk, og sognepræster skal ikke længere have lov at handle efter deres overbevisning. I stedet skal en totalitær statsmagt diktere, hvad kirkens folk skal mene og gøre.

Samvittighedsfriheden spillede ellers en stor rolle i 1997, da fortalerne for en velsignelse af homoseksuelle parforhold fik lov at gøre sig deres første erfaringer. De skulle have samvittighedsfrihed til at gøre, hvad de følte rigtigt, selvom det både havde Bibelen og naturen imod sig.

Det lød næsten for flot, og i dag ser vi også, at det mest var teater fra lobbyisternes side.

15 år senere, i 2012, da Danmark indførte et såkaldt vielsesritual for homoseksuelle – uden nogen form for bibelsk dokumentation – vedhæftede man en paragraf om, at præster af samvittighedsgrunde kunne undlade at bruge det. Også dette hensyn til samvittigheden vil fremstå som varm luft, hvis eller når Mogens Jensens totalitære tankegang sejrer.

Nogle tror vistnok, at det er præsternes faste løn, der er det store omdrejningspunkt i dette emne. Men noget meget vigtigere står på spil: Skal Guds vilje fortsat kunne forkyndes i den danske folkekirke, også på følsomme områder? Hvis Mogens Jensens totalitære model presses ned over samfundet, bliver det fremover vælgerne, der bestemmer budskabet i kirken. Det bliver en falsk kirke, hvor den, der ikke retter ind efter dagens Mogens Jensen, forfølges af staten.

Hvis åndsfriheden fortsat skal gælde andre end politikerne, kan vi ikke undvære Gud som instansen, der er større end både den homoseksuelle, præsten og politikeren. Det var det, så mange af Grundlovens fædre forstod, og som Mogens Jensen nu træder på.

Derfor er diskriminationen helt på Mogens Jensens side.

Michael Lerche Nygaard er sognepræst i Kolding.