PAVE FRANS har igen sagt noget overraskende . Denne indledning har været standard i utallige artikler i verdenspressen, siden pave Frans for knapt et år siden blev pave. Først var det hans bemærkning om, at han ikke kunne dømme en homoseksuel af god vilje, og siden hans egen generelle gode vilje over for mennesker, der normalt ikke kommer i kirken, som ryddede forsider.
Men også pave Frans fokus på fattigdom og hans personlige ydmyghed, som gør, at han bor ydmygt, ikke vil gå i røde pavelige Prada-sko og kører i en Ford Focus, har gjort, at han på rekordtid har fået superstjernestatus i medierne.
LÆS OGSÅ: Pave Frans har ændret fordomme om katolikker
Frans blev kåret som årets person i 2013 af Time Magazine med begrundelse, at han havde vundet hjerterne gennem sin afvisning af dogmerne. Spørgsmålet er, om ikke det snarere er mediernes selvskabte pave, som blev kåret, og ikke kirkens.
Det er noget af en kovending, medierne har foretaget. Fra at have skrevet udelukkende negative historier om den katolske kirke under pave Benedikt og pædofiliskandalerne, er der nu ingen ende på begejstringen. Kommer der kritiske røster fra kirkens egne rækker, står verdensmedierne parat til at forsvare Frans. Det er en helt ny situation for katolikker, som er vant til at se deres overhoved bliver trukket igennem sølet igen og igen.
Naturligvis glæder enhver katolik sig over, at verdens øje hviler med jubel på Frans, men det er ikke nogen hemmelighed, at nogle af hans udtalelser gengivet i medierne også har vakt en del forundring og forvirring blandt katolikker verden over. På diverse engelsksprogede katolske blogs debatteres og spekuleres der ivrigt, om Frans er modernist eller traditionalist.
LÆS OGSÅ: Paven kritiserer abort: Et symptom på smid-ud-kultur
I lang tid var jeg selv i tvivl, indtil det pludselig gik op for mig, at ligesom medierne manipulerede med situationen omkring pædofiliskandalerne og gjorde alt, hvad de kunne, for at stille kirken i et negativt lys, så manipuleres der også med Frans. Denne gang er det blot langt sværere at gennemskue, fordi mediernes sædvanlige klapjagt på den katolske kirke nu er pakket ind i en enorm hyldest, men det ændrer ikke på, at det ofte er et fordrejet billede, der fremstilles. Når medierne gengiver, hvad Frans siger, er det ikke usand reportage, men en prioriteret og ofte censureret reportage. Der kan nævnes mange eksempler på udsagn fra paven, som er blevet ignoreret af førende medier, som burde have skabt en mediestorm af protester.
Pave Frans har talt kraftigt imod homoseksuelle ægteskaber, som han kalder en direkte afvisning af Guds lov og et påfund af løgnens fader, Djævelen, som ønsker at forvirre og forføre Guds børn. Mere end nogen anden pave har Frans talt om Djævelens eksistens og foretog selv en eksorcisme på Peterspladsen.
Frans har citeret pave Paul VI og sagt, at det er en absurd dikotomi at mene, at man kan leve med Jesus uden kirken, at man kan følge Jesus uden for kirken og at elske Jesus, men ikke kirken. Hvordan Time Magazine kan forstå Frans som et nybrud, der afviser kirkens dogmer, er en stor gåde. Eller måske er det slet ikke, for meget tyder på, at verdensmedierne ønsker at skabe en pave i deres eget billede.
Men er Frans ikke blot oppe imod det samme, som enhver politiker også er, nemlig at medierne manipulerer med deres udsagn og person? Måske, men paven er ikke politiker eller præsident, men Kristi stedfortræder på jorden. Der gør en verden til forskel. Pavens opgave er at bevare Guds ord og troens skat rent ikke at vinde det næste valg.
De magtfulde sekulære verdensmedier har som oftest en anti-kristen dagsorden. Netop derfor er det i deres interesse at fremstille et falsk og forførisk billede af kirken. Det handler om magt. Magten til at definere kristendommen, Guds ord, over for verden. Medierne ønsker at overdøve kirkens stemme, så snart den går imod tidsånden. Kan man udviske kirkens stemme, har verden ikke længere en samvittighed at tage hensyn til. Kan man fordreje Frans og hans syn på kristendommen, kan man fjerne fokus fra sandheden.
Selvom mange er benovet over det populære billede af Frans, som medierne har været med til at fremelske, skal man ikke tage fejl og lade sig narre så let. Medierne er ikke blevet kirkens allerbedste ven på blot få måneder. De bliver det heller aldrig.
Bedraget er som sagt bare langt sværere at få øje nu, fordi Frans bliver båret frem som en rockstjerne. Men det kan i værste fald ende med at blive lige så fatalt som mediernes ensidige, negative fokus på kirken under pædofiliskandalerne, hvis det betyder, at kirken bliver forhindret i at lade sin sandheds stemme blive hørt i det offentlige rum.
Kirkeligt set er flyttet fra fredagsavisen til lørdagsavisen. Klummen bliver skrevet på skift af folketingsmedlem og tidligere minister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard