Nyt program om tro var både tamt og langstrakt

Første afsnit af Radio4-programmet ”Tro på det”, hvor muslim og sanger Isam B er vært, manglede både kant, brod og kritik, mener sognepræst Jesper Bacher

Outlandish-forsanger og muslim Isam B er vært på det nye trosprogram "Tro på det" på Radio4.
Outlandish-forsanger og muslim Isam B er vært på det nye trosprogram "Tro på det" på Radio4. . Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix.

Det har vakt en del opmærksomhed, at Isam B, kendt for sit medlemskab af musikgruppen Outlandish og troende muslim, er blevet vært i et trosprogram på den nyåbnede Radio4. I nærværende dagblad anførte historikeren Michael Böss blandt andet: ”Det er nærmest provokatorisk i et land, hvor det store flertal af befolkningen anser sig for kristne i en eller anden form.”

I lørdags havde programmet så premiere med Hans Otto Bisgaard som Isam B’s første gæst. Det var nu ikke udpræget provokatorisk, men snarere tamt og langstrakt. Isam B talte meget om religion som lys, men som radiovært var han ikke ligefrem lysende. ”Tro på det” manglede simpelthen kant, brod og kritik, og omgangen med troen var alt for udglattende, veg og vag. ”Tidsånd” på P1 behøver i hvert fald ikke at frygte konkurrencen.

Man kan selvfølgelig kun føle med Hans Otto Bisgaard, som var gæst i egenskab af Isam B’s mentor, men først og fremmest som far til sangerens afdøde ven Jeppe Bisgaard. Jeppe Bisgaard døde af kræft og blev kun 47 år. Det er dybt tragisk, og man forstår behovet for at tale om sorgen og den, som gik alt for tidligt bort. Isam B sagde, at man blandt muslimer mindedes de døde med tungen snarere end med gravmæler, og vennen og faderen talte indforstået og varmt om den døde. Men når man laver radio, må man naturligvis overveje, hvordan det personlige bliver mere alment. Der blev bestemt ristet en smuk og sikkert velfortjent rune over Jeppe Bisgaard. Det blev imidlertid også noget fjernt og langt for os, som ikke havde kendt den døde. Redigering er også en kunst. Mon ikke der er nogen på Radio4, som kan hjælpe Isam B med det?

Isam B talte om tro som lys, og hvem kan være imod lys? Så skal man da være en formørket sjæl. Men i et trosprogram kan man vel godt forvente, at man kommer længere og dybere end til uforpligtende plusord. Har islam og kristendommen således den samme lyskilde? Er tro bare forskellige nuancer af lys, eller er det, som den ene kalder lys, mørke for den anden? Isam B strejfede lige akkurat forskellene mellem kristendom og islam, da han nævnte de betænkeligheder, han havde ved at deltage i vennens kirkelige bisættelse. Dem overvandt han heldigvis og glædede forsamlingen ved at give flere af sine populære numre under højtideligheden. Isam B måtte lige fortælle lytterne, at man siger, at hiphoppens uofficielle religion er islam. Mange af de sorte slaver, som i sin tid blev bragt til Amerika, var muslimer, lød det fra sangeren. Og man fik det indtryk, at islam virkelig var hipt og oplagt for de undertrykte. Underligt nok var de muslimske lande de sidste i verden til at afskaffe slaveriet, og vi venter i spænding på den første offentlige hiphop-koncert i Mekka, selvsagt med twerkende (numsevrikkende) sangerinder. Da Isam B besøgte Jeppe Bisgaards grav sammen med forældrene, sluttede han af med en bøn af Muhammed om lys i hjertet. Undertegnede kom til at tænke på et Jesus-ord ”Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke”. Men jeg tror heller ikke på det.

Jesper Bacher er sognepræst.