Prøv avisen
Ugens debat

Troværdigheden er på spil både i pressen, integrationsdebatten og i Lings-sagen

Hvorfor er det altid synd for nogen i dagbladet Politiken? spørger journalist Mikkel Andersson, som mener, at ”synd for-indlæg er blevet debatstoffets crack”. – Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

JOURNALIST Mikkel Andersson undrede sig forleden i Berlingske over, at det altid er synd for nogen i Politiken. Andersson nævnte følgende overskrift som karakteristisk: ”Jeg er for grim til at gå i byen i København.” Han fremdrog ligeledes et indlæg af en forhenværende vegetar, som anklagede sine kødkonsumerende venner for at have tvunget ham væk fra vegetarismens fornøjelser. Hvem gider sidde og stikke i en selleribøf, når der er culottesteg på grillen?

”Synd for-indlæg” er blevet en genre for sig selv, som ikke tidligere havde pressens bevågenhed, og spydig til det formfuldendte bemærkede Mikkel Andersson, at ”synd for-indlæg er blevet debatstoffets crack”.

Han udnævner Politiken som en dansk aflægger i en international redaktionel tendens, hvor man fokuserer på mennesker, der dyrker deres lidelser på den lidt pylrede måde. Ja, hvem er det synd for i dag, spørger Politiken? Ifølge Andersson må svaret blive: alle.

Sagen er jo, at ethvert menneske har et køn, en hudfarve og en seksualitet, og i identitetspolitikken er alle andre relationer bestemt heraf. Køn, hudfarve og seksualitet kan derfor være afsæt for at kaste sig ud i et orgie af tænkelige som utænkelige problemer. Andersson nævner en mand, der i The New York Times har skrevet, at han har dårlig samvittighed over at være hvid.

Jamen, er det ikke synd for staklen, at han ikke blev født som sort? Jo, men hvis det altid er synd for nogen, ender det med en resigneret træthed hos læseren, der ikke længere synes, det er synd for nogen som helst.

Alt imens debatten om håndtryk raser, skrev ph.d.-studerende på RUC Mustafa K. Topal i Morgenavisen Jyllands-Posten, at håndtryk ikke er nogen garanti for, at man er velintegreret. Topal påpegede, at den største svaghed ved integrationen er, at man kan snyde med den. Mange muslimer nærer en række sympatier, de nødig lufter i fuld offentlighed, men som betyder, at de ikke vil røre de danske værdier med en ildrager. Direkte henvendt til læserne spurgte Mustafa K. Topal:

”Hvem tror I, at unge tyrkere vil være loyale over for, hvis der en dag opstår en konflikt mellem Lars Løkke og Erdogan?”.

Kronikøren var ikke i tvivl om svaret, og hans kronik bærer derfor titlen ”Den skjulte identitet – en trojansk hest i Danmark”. Topal anførte, at mange muslimer nok støtter venstrefløjen her til lands, men de ville også være i stand til at sætte kryds ved Islamisk Stats leder. En række unge nydanskere putter sig bag politisk korrekte ytringer og affable tilkendegivelser, men deres mentalitet er fjernt fra den danske, og integration bør derfor i stedet måles på empati, medfølelse, loyalitet og tilhørsforhold, mener Topal.

Om troværdighed handler også en anden sag. I mandags blev retssagen indledt mod pensioneret læge Svend Lings, der er tiltalt for medvirken til selvmord. Kristeligt Dagblad underkastedeLings’ optræden og adfærd en analyse, som ikke talte til gunst for den tidligere overlæges pålidelighedsniveau.

Det mest graverende bestod i, at Lings havde vejledt en 85-årig kvinde til selvmord, skønt hun blot led af aldersmæssige skavanker og almindelig emotionel metaltræthed. Svend Lings har ellers bedyret, at assisteret selvmord kun er aktuelt ved uhelbredelig, smertefuld sygdom, men ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har han i retten medgivet, at han gør undtagelser fra denne regel.

Men når det gælder liv og død, er der så ikke behov for en målestok eller et eksistentielt korrektiv, der sætter alt andet i perspektiv?

Det mente Lisbeth Koed Doktor og Janus Tarp i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, der henledte opmærksomheden på, at i Holland er fire procent af alle dødsfald resultatet af aktiv dødshjælp. Skribenterne formodede, at netop denne omfattende brug af aktiv dødshjælp i Holland har ført til en generel devaluering af menneskeliv, hvorfor antallet af selvmord er steget i Holland i takt med brugen af aktiv dødshjælp.

Troværdighed er et knapt gode. Og den er på spil både i pressen, integrationsdebatten og i Lings-sagen.

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.

Mange muslimer er som trojanske heste i Danmark, mener Mustafa K. Topal i Morgenavisen Jyllands-Posten. Nok støtter de venstrefløjen her til lands, men de ville også være i stand til at sætte kryds ved Islamisk Stats leder. – Foto: Iris/Ritzau Scanpix
Pensioneret læge Svend Lings vejledte en 85-årig kvinde til selvmord. Men er der ikke brug for et eksistentielt korrektiv for liv og død? spørger Kristian Østergaard. – Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix