Prøv avisen
Debat

Trump er blot et spejlbillede af den amerikanske samtid

Med den tidligere byggematador og realitystjerne Donald J. Trump som præsident har amerikanerne valgt et spejlbillede af samtidens amerikanske mainstreamkultur, mener cand.pæd. i filosof Sigri M. Gaïni. Trump var i 14 sæsoner vært for tv-showet ”The Apprentice” (billedet), hvor en gruppe kandidater konkurrerer om en højtbetalt lederstilling, men gradvist stemmes ud med beskeden: ”You’re fired!”. – Foto: Scott Duncan/NBC/ ritzau

Trump har ingen konkrete resultater at pege på. Kun en evig strøm af selvretfærdige, selvpromoverende og selvhævdende tweets, blottet for indsigt, integritet eller oparbejdet dømmekraft. Han er blot et spejlbillede af samtidens amerikanske mainstreamkultur, skriver cand.pæd.

”DU ER, hvad du spiser”, er et ofte hørt ordsprog – især hvad angår åndelig føde, kan man så passende tilføje, for lige præcis sådan skal valget af den amerikanske præsident for snart et år siden forstås.

Donald J. Trump er selve personificeringen af samtidens menige amerikaners tanker, værdier, forståelse og intellekt. Han udtrykker sig på samme måde, som den gennemsnitlige amerikanske mand og kvinde er vant til at høre i den altgennemtrængende amerikanske mainstreamkultur, i form af talkshows, realityshows, stand-up-comedy, tv-serier for ikke at tale om Twitter, Facebook og lignende. At høre Trump udtale sig vækker derfor en form for ubevidst tryghed, eller i det mindste genkendelighed, i den almindelige amerikanske borgers sind, hvad enten han vil det eller ej.

Den gennemsnitlige amerikaner opflaskes fra barnsben af i en tilsløret mobbekultur, indeholdende racisme og andre undertrykkende udtryksformer af varierende art. De såkaldte Disney-serier til børn og unge er en konstant udveksling af indholdsløse dialoger, der taler ned til og gør grin med karakterer, der undviger idealet en lille smule. Heltene og heltinderne i serierne er selvcentrerede mobbere, og hele konceptet bliver legitimeret under dække af underholdning og ironi i form af et ”grinekor”, der udløses efter hver mobbescene, hvilket vil sige omtrent hvert andet minut. Læg dertil reality- programmer om at være tyndest mulig og ondest mulig for at vinde en sum penge, og spørg derefter dig selv, hvordan børn og unge mon formes af den slags forbilleder.

Mainstreamkulturens konsekvenser har – bogstaveligt talt – ført til, at Trump nu sidder i førersædet. Bogstaveligt, da han jo selv tidligere har ageret utiltalende karakter i sit eget talkshow – og derved allerede har været kendt som et af de usympatiske forbilleder, som den amerikanske popkultur har serveret for sin befolkning gennem de seneste årtier.

Den ulideligt overfladiske amerikanske mainstreamkultur, der med sin kundskabsløse og selvforherligende synsvinkel er blottet for enhver form for selvindsigt, er blevet hele verdens mareridt, personificeret i figuren med det udtryksløse, kolde og stive blik, Donald Trump. Amerikanerne udpegede ved deres demokratiske valg i 2016 en repræsentant, der spejler hele deres samtids værste tendenser. Hverken mere eller mindre.

Trumps syn på kvinder er den samme historie: Hvorfor overraskes af Trumps kommentarer til kvindelige journalisters udseende med mere, da hele mainstreamkulturen udtrykker præcis de samme værdier som Trump? Her er det ikke kun realityprogrammer som ”America’s Next Top Model”, vi taler om. Vi taler også om såkaldt seriøse programmer som ”60 Minutes” og helt almindelige nyheder. Det slår ikke fejl: Kvindelige værter ser stort set ud, som om de lider af spiseforstyrrelser og er samtidig fyldt op med botox og silikone. Hvilken dobbeltmoral at overraskes over Trumps kvindesyn.

We’re gonna make America great again, ” har været Trumps slogan fra begyndelsen af – og hvilken højtråbende ironi. Hvilken selvmodsigelse. Trump er naturligvis ikke det selvmodsigende i sine egne slagord bevidst, men at gøre Amerika ” great again ” ville indebære at rulle alt, hvad han står for, tilbage og eliminere det. Hvis Amerika skal tilbage til sin guldalder, er de nødt til at komme deres selvcentrerede værdier, deres kundskabsløse meninger, samt deres udpinte åndsliv til livs og udskifte dem. De må starte forfra.

En del af amerikanernes problem stammer ironisk nok fra, hvad der i fortiden har kendetegnet deres drivkraft, fremgang og frihed, nemlig den amerikanske drøm. Drømmen handler oprindeligt om at opnå rigdom, berømmelse og indflydelse, uafhængigt af baggrund og oprindelse. Problemet er, at den amerikanske drøm er blevet perverteret i sådan en grad, at Trump i dag er den deprimerende virkeliggørelse af selvsamme drøm – bare blottet for kundskab, viden, indsigt og forståelse.

Når amerikanere måler menneskers succes, er målingerne udelukkende baseret på indkomst. At være succesrig i USA er slet og ret at tjene mange penge, hvilket spejler amerikanernes højest prioriterede værdi: rigdom. At være selvstændig og rig er, hvad der anses for at være vellykket. At være indsigtsfuld og vidende, men på samme tid økonomisk eller materielt fattig, anses i bedste fald som at have en naiv tilgang til livet, i værste fald som at være en taber. Trump lever således op til amerikanernes succeskriterier, og de kan nu nyde – eller forfærdes over – konsekvenserne af deres egne idealer.

PRÆSIDENT TRUMPS MODVILJE imod klimaaftaler, handelsaftaler og diplomatiske aftaler er alt sammen udtryk for den samme, perverterede amerikanske drøm, udtrykt ved grådighed, selvhævdelse og selvdyrkelse: troen på, at rigdom kommer til den viljestærke. Troen på, at den rige er hævet over andre, samt troen på, at Amerika er hævet over resten af verden.

Den amerikanske såkaldte elite er blevet hårdt kritiseret efter valget af Donald Trump, først og fremmest for ikke at have haft kontakt til den menige borgers liv, men kun at have haft øje for sig selv og sine egne interesser. Eliten er blevet kaldt virkelighedsfjern og isoleret. Sandheden er, at en stor del af eliten lever den amerikanske drøm fuldt ud gennem deres utrættelige produktion af åndløshed, i form af junk-food, junk-tv, junk-medier – og sågar junk-psykologi – for eksempel tv-programmet ”Dr. Phil”.

”Du er, hvad du tænker,” sagde amerikanernes egen filosof og forfatter Ralph Waldo Emerson (1803-1882). ” And there you have it. ” Den menige borger tænker på det niveau, som samfundet tilbyder ham. Tanken næres af den åndelige føde, præcis som kroppen næres af ”almindelig” føde, og er føden baseret på tomme kalorier, fungerer både tanken og kroppen naturligvis derefter.

Den intellektuelle amerikanske elite har spillet fallit på et andet plan, end erhvervslivets elite har. Den har ikke i tilstrækkelig grad formået at bruge sin indsigt til at råbe op om den amerikanske befolknings skrantende livskvalitet, set både i materiel og åndelig forstand. Tværtimod har den intellektuelle elite stort set stillet sig tilfreds med kun at udveksle tanker og idéer blandt ligesindede, uden at bekymre sig videre om menigmand – og -kvinde. Det kan synes komisk at observere præsident Trump og hans infantile sprog og adfærd, men sandheden er, at hans position er reel, og at hans handlinger udspiller sig lige her og nu, i vores vågne virkelighed.

Trump har nu officielt fungeret som præsident i godt otte måneder – og hvad har han så udrettet i denne tid, kan vi spørge os selv.

Svaret er, at han har udrettet stort set det samme, som man gør i et amerikansk realityshow eller en komedie-serie: Han har udtrykt sig højtråbende, tåbeligt, selvhævdende, bedrevidende og nedladende (uden et grinende heppekor i baggrunden, dog uden tvivl med et af slagsen i sit hoved), han har forviklet sig ind i talløse stridigheder, konflikter, fornærmelser og intriger, og sidst, men ikke mindst, har han fyret medarbejdere på stribe. Præcis på samme vis, som diktatorerne skiller sig af med enhver, der tør sige dem imod, gennem nådesløs tilintetgørelse, skiller Trump sig af med dem gennem fyring. Trump har ingen konkrete resultater at pege på. Kun en evig strøm af selvretfærdige, selvpromoverende og selvhævdende tweets, blottet for indsigt, integritet eller oparbejdet dømmekraft. Han er blot et spejlbillede af samtidens amerikanske mainstreamkultur.

Sigri M. Gaïni er cand.pæd. i filosofi.