Kommunikationschef: Trump kan lade sig gøre, når alting er blevet skandaliseret

Politiske iagttagere stiller i disse uger spørgsmålet, om USA’s kommende præsident har ændret reglerne for politisk kommunikation og krisestyring. Men æren for Donald Trumps succes skal snarere tilfalde en syg og tabloid mediekultur end manden selv. Det mener Kasper Fogh Hansen, der er politik- og kommunikationschef hos tænketanken Cevea

USA’s kommende præsident, Donald Trump, under det allerede berømte pressemøde i Trump Tower, New York, den 11. januar, som har fået flere politiske iagttagere til at tale om helt nye spilleregler for politisk kommunikation og krisestyring.
USA’s kommende præsident, Donald Trump, under det allerede berømte pressemøde i Trump Tower, New York, den 11. januar, som har fået flere politiske iagttagere til at tale om helt nye spilleregler for politisk kommunikation og krisestyring. . Foto: Dennis Van Tine/Newscom/Polfoto.

Vinderen skriver historien, siges det. Måske skriver han også lærebogen. Donald Trump vandt i november nøglerne til Det Hvide Hus, og siden er hans kommunikation flere gange blevet dechifreret af politiske iagttagere. ”Deadline” på DR 2 har analyseret hans politiske retorik, amerikanske The New York Times hans skandalehåndtering. En skribent på konkurrenten Politico.com mener ligefrem, at Donald Trump har erstattet de regler, som i årtier har ”reguleret, hvordan politikere håndterer kontroverser”.

Kasper Fogh Hansen, der i flere år har arbejdet med politisk kommunikation, senest i centrum-venstre-tænketanken Cevea, mener dog først og fremmest, at Donald Trump er et produkt af det etablerede mediebillede snarere end af en ny politisk kommunikationsform.

”Trump kunne lade sig gøre, fordi medierne er blevet så underholdningsgjorte, at de ikke længere betyder så meget for meningsdannelsen. Trump kan lade sig gøre på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen kritisk offentlighed tilbage. Han lyver bare, bagefter siger han også, at han løj, og folk er ligeglade,” siger han.

”Trump kan lade sig gøre, når alting er blevet skandaliseret. For mange år siden interviewede jeg nogle folk fra Aarhus Universitet, der havde fundet ud af, at medierne på et tidspunkt i 1980’erne begyndte at producere flere og flere kriser, fordi det var det stof, som læserne helst ville have. Det var på et tidspunkt, hvor medierne slap deres politiske bagland, blev mere kommercielle og til forretninger. Det betyder, at der skal produceres langt flere kriser, end der er. Og nu har det ikke længere nogen effekt. Når folk ser en skandale i pressen, er det, som når etiopiere ser et barn sulte. ’Nå, igen’. I sidste ende hviler alt det med skandaler og kriser på, at der er nogen, der skal skamme sig. Og det enestående ved Donald Trump er, at han er uden skam. Så spørgsmålet er, om han er en profet for en ny tid, eller om han er en anomali? For mig at se er han et resultat af den type af mennesker, vi har heroiseret i den fælles samtale.”

Du har tidligere sammenlignet Donald Trumps kommunikation med måden, man vinder Paradise Hotel på. Hvad mener du med det?

”Det er det kompetenceideal, som medierne i stigende grad har holdt op foran offentligheden i de sidste 20-30 år. Hvem er det kompetente menneske i medierne? Det er den, der lyver, snyder og gør ting, vi andre ikke kan holde ud. Et stykke ad vejen tror jeg, at det er sådan med medier, at du bliver, hvad du spiser. Medierne er det sted, du får indtryk af, hvordan verden ser ud uden for det, man oplever i sit personlige liv. Hvis du bliver ved med at vise folk en verden, hvor det grænseoverskridende er acceptabelt, så indoptager folk jo det. Når man nu har paraderet den her narcissistiske sociopat som den moderne mediekulturs helt, der hele tiden er villig til at skabe konflikt, overskride grænser og fornærme, så vælger folk til sidst én.”

Hvis vi tager Donald Trumps retorik, så er den jo på mange måder antitesen til Barack Obamas, der ellers er blevet rost til skyerne. Hvorfor virker den alligevel?

”Det virker på samme måde som fribrydning (Donald Trump har tidligere været engageret i fribrydersporten wrestling, red.). Du sidder og venter på det uforudsigelige og grænseoverskridende. Hvad finder han nu på? Det er sindssygt underholdende. Når det er sagt, skal du huske, at Donald Trump fik et dårligt valg, dårligere end Mitt Romney og John McCain (tabende, republikanske præsidentkandidater i 2012 og 2008, red.). I sidste ende vinder Donald Trump, fordi Hillary Clinton var et rigtig dårligt valg.”

Donald Trump vandt også, til trods for at hovedparten af USA’s store, etablerede medier støttede Hillary Clinton. Siden valget har han på sociale medier angrebet flere medier. Læren er, ifølge en skribent på Politico.com, at politikere i modsætning til tidligere ikke længere skal frygte en åben konflikt med medierne.

Kasper Fogh Hansen, er du enig eller uenig?

”Du kan godt blive valgt i Danmark med et åbenlyst fjendskab med medierne. Dansk Folkeparti er jo ikke vokset frem med mediernes støtte. Alternativet var udråbt som klovne. Det er ikke nyt. Medierne er blevet meget små og fører en samtale med hinanden. Da jeg arbejdede i Socialdemokratiet, var vi meget optagede af at genopdage den politiske kommunikationsform og gå ud at banke på døre. I hele mit voksne liv har politisk kommunikation handlet om at finde ud af, hvordan man får en samtale med folk på en anden måde end gennem de etablerede medier.”

Men er det ikke en selvmodsigelse, at du på den ene side siger, at Donald Trump er resultatet af mediernes forherligelse af det dumme svin, og på den anden side, at medierne slet ikke har den styrke, de engang havde?

”Den politiske journalistik er en meget lille del af det samlede billede. Du skal prøve at åbne msn.dk , mx.dk eller ekstrabladet.dk . Det kan godt være, at der er en politisk historie, men resten er bryster og mærkelige kendisser. Når du ser, hvad for et billede af verden medierne har holdt op for deres publikum de sidste 20 år, så er det en verden, hvor målet er at være kendt for at være kendt. Når du åbner for fjernsynet, så går der lang tid, før der er noget journalistik om politik. Resten af tiden ser du ’Hammerslag’.”