”Vi kender ikke til nogen mere formørket tale i præsidenthistorien.”
Sådan konkluderede den konservative avis Colorado Springs Gazette forleden på lederplads, efter at præsident Trump fra sin talerstol ”tilskyndede pøblen med en selvoptaget, vredesfremkaldende, voldsopmuntrende tale, der undergravede nationen. Da den var færdig, var fire mennesker døde, Capitol Hill vandaliseret, og Kongressen blev afbrudt i timevis på denne ekstremt vigtige dag.”
Vurderingen er karakteristisk for de konservative medier og kommentatorer i disse dage.
Selv de mest udholdende støtter kan ikke længere holde trit med den amerikanske præsident.
I forbindelse med valget i november støttede kun én af nationens 20 største aviser, New York Post, den siddende præsidents kandidatur, mens fire stillede sig neutralt, og 15 på lederplads bakkede op om USA’s kommende præsident, Demokraternes Joe Biden.
I småtteriafdelingen kunne Trump notere sig mere eller mindre helhjertet opbakning fra yderligere seks aviser i top-100.
Et enkelt større magasin, Washington Examiner, sluttede sig til flokken, og det konservative magasin National Review blev revet i næsen, at de gjorde – men afviste.
Kort efter trak også en erklæret støtte stikket: Avisen The Spokesman Review fik så mange protester mod den leder, der havde anbefalet endnu en periode med Trump, at chefredaktør Rob Curley simpelthen afskaffede avisens lederspalte.
”Hvis vi fremlægger fakta for vore læsere, behøver vi ikke fortælle dem, hvad de skal tænke,” forklarede han dispositionen.
Siden er frafaldet vokset. Donald Trumps vedholdende udsagn om, at valget ”blev stjålet fra os” – trods 61 domstoles afvisning af valgsvindel – har trættet støtterne, og med sin seneste forcering, der sendte demonstranter mod Capitol Hill og endte i det historiske angreb på Kongressen, har han mistet de sidste.
Ikke alle konservative medier tildeler Trump hovedansvaret for optøjerne i sidste uge, men lederskribenternes dom har været hård:
”Han optrådte som en autokratisk hersker, ikke som De Forenede Staters præsident. Hans opførsel kan ikke undskyldes,” skrev Washington Examiner .
Også det konservative dagblad The Wall Street Journal var klart i mælet:
”Det lyder som en nyhed sendt af en udenrigskorrespondent i et tilbagestående land. Men det var præsident Trumps afskedsgave til Washington og det land, der afviste at give ham en ny periode (…) Trumps afvisning af valgnederlaget og det falske håb, han indgiver sine støtter, bekræfter alt det værste, hans kritikere har sagt om ham.”
Dagen efter fortsatte samme avis kritikken: ”For os at se overskrider det her en forfatningsmæssig grænse, som hr. Trump ikke tidligere har krydset,” konkluderede lederskribenten og hengav sig så til en køn drøm: Kunne Donald Trump dog bare trække sig stilfærdigt tilbage ...
Det konservative magasin National Review, der længe har været kritisk over for Trump, delte ikke drømmen: Trumps aktier i oprøret er ”præcis den type fuldstændig uacceptabel opførsel, som paragraffen om rigsretssager blev skrevet for at adressere, og det er forståeligt, at Repræsentanternes Hus nu er klar til at stille præsidenten for en rigsret for anden gang.”
Netop spørgsmålet om rigsretten deler de konservative medier, for hvad vil der ske, når dramaet skal genopføres i slowmotion? Tre tidligere Trump-støttende aviser pegede på hver deres perspektiv.
I Boston Herald advarede lederskribenten mod stigmatiseringen af præsidentens tilhængere: ”Millioner af fornuftige, lovlydige Trump-vælgere fordømmer også den vold, oprørere og ballademagere udførte sidste onsdag, men ser nu sig selv hegnet inde med pøblen, modløse over, at det her bliver Trumps eftermæle.”
Splittelsen af nationen var argumentet mod en rigsretssag i Colorado Springs Gazette : ”Vil en langvarig og tilsyneladende unødvendig retsforfølgelse af præsidenten på netop dette tidspunkt ikke opildne mange Trump-vælgere og styrke deres dybeste skepsis over for den politiske elite? Måske endda spille sammen med hans totalt ubegrundede påstand om, at han blev frarøvet et genvalg på grund af valgsvindel? Den Grand Canyon-dybe splittelse i amerikansk politik vil kun vokse.”
Og så var der Las Vegas Review Journal, der havde fordømt oprørernes angreb mod Kongressen og høfligt noteret, at ”Trumps retorik ikke var til nogen hjælp”. Her konkluderede lederskribenten: ”At haste gennem endnu en rigsretssag, der har minimal chance for at føre til dom i Senatet, vil kun forværre spændingerne i landet og svække indsættelsen af den kommende præsident, Joe Biden (…) I betragtning af, at vi er få dage fra en ny præsident, synes dette bestemt mere af hævnlyst end af retfærdighed. Og det er det sidste, nationen har brug for nu.”
Men nu kommer rigsretssagen, og Trump kan ikke vente opbakning fra sine tidligere støtter. New York Post, der støttede ham i valgkampen, kalder den ”en kolossal milepæl i den politiske skams historie (…) Men den anden rigsretssag bliver ikke slutningen på melodramaet, desværre. Nej, det er kun begyndelsen på andet akt i vor tids længst varende politiske gyser: ’Donald Trump: En demagog, hvis mage ingen har set’”.