Organisationer: Trump skal ikke have lov til at splitte os

Der er lige nu et enormt behov for, at folk over hele verden formår at samle kræfterne om et modsvar, der handler om at bygge broer – ikke mure. Sådan skriver ledere fra fire store hjælpe- og menneskeretsorganisationer

”Vi er i dag for første gang vågnet op i en verden, hvor Donald Trump er USA’s præsident,” skriver ledere fra fire store hjælpe- og menneskeretsorganisationer.
”Vi er i dag for første gang vågnet op i en verden, hvor Donald Trump er USA’s præsident,” skriver ledere fra fire store hjælpe- og menneskeretsorganisationer. . Foto: Chris Kleponis/CNP/Polfoto.

Vi er i dag for første gang vågnet op i en verden, hvor Donald Trump er USA’s præsident.

Hvis Trumps holdninger bliver til egentlig politik, kan det få mærkbare konsekvenser, specielt for fattige og udsatte mennesker verden over. Landbefolkningen i Zimbabwe vil blive tvunget på flugt, hvis klimakampen ikke vindes, og vejret bliver mere og mere ekstremt. Trumps tilgang til handel, protektionisme og isolationisme vil have indflydelse på, hvilke muligheder fattige unge i Bangladesh har for at få et anstændigt job. Og hans tone over for minoriteter og anderledes tænkende vil legitimere nye bølger af den racisme, som vi i vores del af verden har brugt det meste af et århundrede på at vende ryggen til.

Donald Trump er desværre ikke alene om at samle folk omkring sig med hadefulde ytringer og letkøbte løsninger. Populisme og fremmedfrygt er på fremmarch mange steder i verden. Og mistroen mellem mennesker af forskellig herkomst, observans, religion og race har ikke været større i årevis. Netop i en stemning af frygt og bebrejdelse trives populisternes dagsorden bedst.

Derfor er der lige nu et enormt behov for, at folk over hele verden formår at samle kræfterne om et modsvar, der handler om at bygge broer – ikke mure. Der er som aldrig før et behov for sociale bevægelser, der stiller krav og kæmper for grundlæggende humanistiske værdier. Vi må modsætte os Trump og hans ligesindedes forsøg på at skubbe mennesker fra hinanden, men i stedet stå sammen på tværs af alverdens skel og vise, at vi vil være forbundne, ikke splittede.

Som fortvivlede mennesker, der ønsker forandring, må vi lære af historien og organisere os. Det var netop folkelige protester, der førte til en ophævelse af den transatlantiske slavehandel i USA i 1863. Det var først, da arbejderne organiserede sig i fagbevægelsen, at de fik rimelige livsvilkår her i Danmark. Andelsbevægelsen gjorde landmændenes liv værdigt. Og borgerretsbevægelsen i USA pressede borgerrettighedslovene igennem i 1960’erne.

Eksemplerne er mange – men fælles for dem er, at de er gamle. I de seneste årtier har lysten til at organisere sig slumret hos mange i en tryg vished om, at robuste internationale institutioner stod som et værn om en fredelig verdensorden, og at de europæiske lande arbejdede sig frem mod et fællesskab, der ville danne moralsk fortrop på den internationale scene. Et på mange måder velfungerende, men langtfra fuldendt system erstattede kampen for forandring.

I dag er der al mulig grund til at tage kampen op igen. Til at afvise frygten. At stå fast på, at der er mere, der forener end deler os. Kun på den måde har vi styrken til ikke at dukke nakken, men i stedet stå samlet for både egne og kommende generationers bedste.

Det afgørende for os er ikke at sende et signal til Trump og hans regering. Men nærmere til hinanden. Et løfte om, at vi ikke vil lade os splitte og lade polarisering af vores samfund blive normen.

Verden fortjener bedre.

Tim Whyte er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Julie Koch er chef for Greenpeace i Danmark. Vagn Berthelsen er generalsekretær i Oxfam IBIS. Trine Christensen er generalsekretær i Amnesty Danmark.