Det var ventet, men vakte alligevel opsigt, da Facebooks eksterne tilsynsråd – med blandt andre tidligere S-statsminister Helle Thorning-Schmidt ved bordet – onsdag blåstemplede lukningen af Donald Trumps profiler på flere sociale medier.
Beslutningen genrejste omgående en fundamental diskussion om den rolle og magt, techgiganter har over vores muligheder for at ytre os frit og uden indblanding.
Den tidligere amerikanske præsident blev fjernet fra først Facebook og Instagram – og sidenhen også fra Twitter og Youtube – efter at han havde opildnet til den voldsomme storm på Kongressen i Washington den 6. januar. ”Vi havde et valg, som blev stjålet fra os,” skrev Trump og tilføjede med slet skjult adresse til urolighederne:
”Det er det, der sker, når en hellig jordskredssejr så ondskabsfuldt fratages store patrioter.”
Synspunkterne var – og er – kontroversielle. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at de skal mødes med censur. Omvendt er det enhvers pligt at bruge sin ytringsfrihed med omtanke, og det var bestemt ikke tilfældet, da Donald Trump tastede, mens hans tilhængere hærgede på Capitol Hill.
Lige netop hér er den gordiske knude, Facebooks moderatorer og øverste ledelse i skikkelse af Mark Zuckerberg skulle løse i begyndelsen af januar. Ingen reaktion havde med garanti medført kritik i gedigen shitstormstørrelse, mens omvendt beslutningen om at lukke for Trump ret forudsigeligt også ville føre til en masse negative reaktioner. Dilemmaer, hvor det er galt ikke at gøre noget, men også at gøre noget, er dagligdag for Facebook og de øvrige sociale medier. Med omfattende regelsæt fjerner moderatorer over hele verden sammen med sindrigt indrettede algoritmer millioner af opslag.
Direkte opfordringer til terrorhandlinger, opslag om hashsalg henne om hjørnet og opskrifter på selvmord er eksempler på noget af det, som bliver fjernet. Det sker uden diskussion, fordi de fleste synes at være enige i, at der skal være grænser for, hvad det er i orden at skrive.
Anderledes er det med politiske ytringer. I Trumps tilfælde er det jo ikke kun ham, som bliver afskåret fra at kommunikere til sine vælgere – det er også dem, som gerne vil kende hans synspunkter, der bliver hindret i at læse, se og høre dem. Og uanset hvor vanvittige holdninger er, forsvinder de næppe, bare fordi de bliver fjernet fra et dominerende socialt medie. I stedet opstår nye kanaler og platforme, hvor ekstremerne kan luftes og blive bekræftet i ekkokamre uden modsigelse.
Alligevel er bundlinjen, at det selvfølgelig ikke skal være private virksomheder uden demokratisk kontrol, som fastlægger ytringsfrihedens grænser. Og det gode ved udelukkelsen af Donald Trump er, at den gør det uomgængeligt at få diskuteret techgiganternes styring af den offentlige debat.
Et vigtigt dilemma er udstillet. Og mens vi diskuterer, vil det nok være klogt at genåbne for Trump.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.