Prøv avisen

Ugens debat: Trumpistiske tilstande i Danmark, internettet truer kloden, og vanviddet breder sig

Peter Birch Sørensen er færdig som Klimarådets formand. Selvom han formelt set ikke er fyret, tolker flere det som en politisk fyring. ”Regeringen har helt åbenlyst halshugget et stærkt og politisk uafhængigt organ,” skriver chefredaktør Martin Krasnik. – Foto: Sarah Christine Nørgaard/ Ritzau Scanpix

ØKONOMIPROFESSOR og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen har siden 2014 stået i spidsen for Klimarådet. Nu er han færdig som formand. Det har klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) meddelt offentligheden. Formelt set er Peter Birch Sørensen ikke fyret, for hans fireårige embedsperiode er udløbet. Men det har været normen, at man som medlem af Klimarådet genudnævnes for endnu fire år, hvis man selv ønsker det. Det gjorde Peter Birch Sørensen. Men nej. Derfor tolker medlemmer af oppositionen og de fleste kommentatorer afskedigelsen af Peter Birch Sørensen som en regulær fyring. Ovenikøbet en politisk fyring.

Gang på gang har han som formand nemlig pointeret, at regeringens dispositioner ikke lever op til dens egen klimapolitiske målsætninger. Senest skete det i en omdiskuteret rapport fra sidste måned. I Weekendavisen skriver chefredaktør Martin Krasnik:

”Skandaløs er denne fyring derfor virkelig. Regeringen har helt åbenlyst halshugget et stærkt og politisk uafhængigt organ. Det er udtryk for stor elendighed, at ministeren for et så væsentligt politisk område undergraver fagligheden i rådgivningen. At kalde det for trumpistiske tilstande vil ikke være en overdrivelse. Det er stærkt afslørende, at landbruget festede efter fyringen.”

Information skriver i en lederartikel: ”Der bør aldrig kunne opstå tvivl om den uafhængighed, der er nødvendig for at kunne have tillid til, at Klimarådets konklusioner og anbefalinger ikke er politisk bestilte eller på nogen måde påvirket af den siddende regering.”

Et læserbrev i Ekstra Bladet konstaterer lakonisk: ”Det er ellers kun i bananstater, at man fjerner de kritiske røster.”

Lars Christian Lilleholts politiske figenblad er henvisningen til formalia. Men kønt ser det ikke ud.

Bedre bliver det ikke af, at klodens klimatilstand bevæger sig fra slemt til værre. Det er ikke gjort med at nedsætte antallet af bøffer, flyrejser og andre asketiske manøvrer. Tænkeren Pascal havde en idé om, at de fleste fortrædeligheder i verden ville forsvinde, hvis folk holdt sig hjemme det meste af tiden.

Det kan lyde overbevisende, men kræver en supplerende opdatering: man skal holde fingrene fra tasterne derhjemme og under ingen omstændigheder gå på nettet! Hvorfor ikke? Jo, for internettet belaster klimaet lige så meget som flytrafikken. Det oplyser Politiken i en artikelserie med titlen ”Vores klima”. De færreste er sig bevidst, hvor stort et CO2-aftryk man efterlader ved at være online. Forklaringen er, at størstedelen af strømforbruget finder sted på de store datacentre, man kobler sig på, og altså ikke fremgår af den private elregning.

Streamingtjenester som Spotify, Netflix og HBO er de helt store strømslugere. Men også aktiviteter som at sende en mail, lytte til en podcast, gå på Facebook eller læse en e-avis koster energi. Aktiviteterne på internettet bruger i dag cirka 10 procent af hele verdens elektricitetsforbrug og udleder over to procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Det samme gør verdens samlede flytrafik.

Det faretruende perspektiv er, at internettet vokser med cirka 25 procent om året. Internettet er med andre ord en usynlig, men allestedsnærværende trussel mod klodens tilstand. Derfor satses der på snilde teknologier, der kan nedbringe det globale CO2-udslip.

”21 Søndag” på DR fortalte, at man på Island har opfundet en slags kemisk støvsuger, der kan omdanne CO2 til sten i undergrunden. Pilotprojektet reducerer mængden af CO2 i et omfang svarende til den årlige forurening fra 11 personbiler. Der skal mange støvsugere til, før det batter noget. Det ligner – undskyld mig – en kamp mod vejrmøller.

Skuespilleren Morten Grunwald blev stedt til hvile i sidste uge. Han var elsket af mange i indland og udland for sin charmerende rolle som Benny i Olsen-banden. Men det var kun en flig af hans omfattende skuespillertalent. Han har selv fortalt, at en af hans store helte var absurdisten Samuel Beckett, der slog igennem i 1950’erne.

Det absurde teater var en symbolsk markering af ”humanismens krise”. Troen på den menneskelige fornuft havde lidt skibbrud oven på Anden Verdenskrigs ragnarok. Men det absurde vanvid udspillede sig først og fremmest i scenens projektørlys. Ingen havde for alvor troet, at det absurde teater skulle forvandle sig til et socialrealistisk totalteater. Men tiderne skifter.

Det absurde er i dag lyslevende virkelighed. Se blot følgende overskrift på forsiden af Kristeligt Dagblad i mandags: ”Twitter forbyder feminist at fastslå, at mænd ikke er kvinder.”

Undertiden spekulerer jeg på, om jeg er for gammel til denne verden.

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.

Mens verdens regeringsrepræsentanter forhandler klimastrategier på COP24-mødet, stiger den globale CO2-udledning mere end nogensinde. Streaming af serier er en overset belastning, men internettet belaster klimaet lige så meget som flytrafikken. – Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix
Den afdøde skuespiller og teaterleder Morten Grunwald har fortalt, at en af hans store helte var absurdisten Samuel Beckett. Her ses Ghita Nørby og Poul Hagen i Samuel Becketts stykke ”Glade dage” på Det Kongelige Teater i 1981. – Foto: Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix