DA DONALD TRUMP den 29. januar holdt sin årlige State of the Union-tale til kongressen, talte han vidt og bredt om jobskabelse, skattelettelser og tilbagerulning af Obamas sundhedsreform, men klimaforandringer blev ikke nævnt en eneste gang undervejs.
I løbet af sit første år som amerikansk præsident har Donald Trump annonceret, at han vil have USA ud af Paris-aftalen, han har reduceret ressourcerne kraftigt hos det amerikanske miljøagentur, og han har givet tilladelse til en ny olierørledning fra Canada til Golfkysten, som Obama ellers havde bremset, for bare at nævne nogle få af Trumps antibæredygtige beslutninger. Kampen mod global opvarmning er altså både overvurderet og unødvendig, hvis man spørger Trump.
ER TRUMP-ADMINISTRATIONEN dermed ved at annullere de fremskridt, der blev gjort med Paris-aftalen? Svaret er heldigvis et klart nej. Og en afgørende forklaring på det er, at vedvarende energi er blevet en god forretning på både kort og lang sigt. Siden 2009 er priserne på solenergi og vindenergi for eksempel mere end halveret.
Dertil kommer, at de andre store lande i Paris-aftalen ufortrødent har genbekræftet deres dedikation til aftalen. Kina går forrest og er med længder det land, som investerer mest i vedvarende energi – en udvikling, som ser ud til at fortsætte i 2018. Og på det netop afholdte World Economic Forum i Davos udnævnte den indiske premierminister Narendra Modi klimaforandringer som en af de største trusler mod vores civilisation.
MEN DEN POSITIVE UDVIKLING drives i særdeleshed af, at store virksomheder – også i USA – har valgt at forfølge den grønne og bæredygtige dagsorden. Apples nye hovedkvarter i Californien er 100 procent drevet af vedvarende energi, og den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs – af mange betragtet som inkarnationen af rendyrket kapitalisme – er blevet medlem af RE100 (gruppe af multinationale selskaber, som vil omstille til vedvarende energi) og satser på at overgå til 100 procent vedvarende energi i 2020.
Det amerikanske kreditratingbureau Moody’s slog i slutningen af november fast, at man i langt højere grad vil indregne risici forbundet med klimaforandringer i kreditvurderinger for amerikanske stater og byer. Med andre ord skal man overalt i det amerikanske samfund tage mere højde for højere vandstande, stigende temperaturer og hyppigere forekomster af orkaner og andre naturkatastrofer, hvis man vil være i stand til at låne penge. Klimabenægterne lever højt under Trump og er lykkedes med at obstruere og forsinke en masse nødvendige projekter, men virkeligheden kommer altså støt og roligt snigende.
FOSSILE BRÆNDSTOFFER har i mange år vundet kampen mod den grønne omstilling af kortsigtede økonomiske årsager. Moody’s udmelding understreger, at de økonomiske vinde gradvist har forandret sig. Grøn energi rummer nu i sig selv en god business case takket være mange års målrettede investeringer fra blandt andre EU. Derudover har klimaforandringernes alvorlige bivirkninger nu efterladt tilpas mange store regninger til, at også de helt store økonomiske spillere kan se rationalet bag en grøn omstilling.
På den baggrund er der bestemt grund til at bevare en god portion optimisme til trods for Trumps gakkede korstog mod grøn omstilling og vedvarende energi. Som med så mange andre ting er hans forfejlede og åbenlyst ufornuftige tilgang til klimaforandringer en god historie, som derved fylder i mediebilledet, men den politiske og økonomiske udvikling tilsiger, at Trump ikke bliver den klimakatastrofe, som mange frygtede, da han tiltrådte præsidentembedet.
Dét er en vinkel, som jeg savner dækket mere intensivt i de danske medier, ligesom jeg savner et endnu større fokus på den grønne omstilling i dansk politik. I fremtiden findes der kun én slags vækst, og det er grøn vækst.
Der er ingen grund til, at Danmark ikke skal være blandt de lande, som høster de største fordele af den udvikling, men det kræver, at klimahensyn i langt højere grad tænkes ind i alle politikområder, som for eksempel den norske statsminister, Erna Solberg, lægger op til i sit nyligt offentliggjorte regeringsgrundlag. Vi kunne ligeledes kigge mod EU for inspiration, hvor man har haft klimamainstreaming som strategi siden 1990’erne. For én ting er sikker: Trumps klimaskepticisme har ingen chance, når både verdensøkonomien, klimaforskning og sund fornuft er imod ham.
Andreas Dinesen er cand.scient.pol.